Herning Bibliotekerne har indgået et samarbejde med Københavns, Randers' og Aalborgs biblioteker om at udvikle én fælles hjemmeside, der skal samle alle væsentlige e-læringstilbud, og dermed gøre net-livet lettere for borgeren. Målet er, at den kommende portal skal udvælge de bedste og mest relevante e-læringstilbud som landets biblioteker har udviklet. Det skal forhåbentlig styrke borgerens muligheder for læring om IT.