Aabenraa Bibliotekerne ville vide mere om dem, som ikke benytter sig af biblioteket. Derfor har de været på gaden for at opsøge dem. Undersøgelsen viser, at der er rigtig mange, som kender til biblioteket, at det har den rette placering, og at åbningstiderne er tilfredsstillende. Men man fandt også ud af, hvorfor flere vælgere biblioteket fra. Den primære grund, til at folk fravælger biblioteket, er fordi, de ikke har tid. 17 ud af 61 ikke-brugere vil benytte et åbent bibliotek. 42 ud af 61 har kendskab til at biblioteket har andre tilbud end bøger.