Politikerne i København har nu fundet 15 millioner kroner til at fortsætte renoveringen af hovedbiblioteket, der ellers blev sat på pause for et halvt år siden. Første etape til 10 millioner kroner er færdig, og der er lavet nyt cafeområde ud mod Krystalgade, nye karnapper, toiletter og studiepladser. Selv om biblioteket kun er halvt så stort som hovedbiblioteker i sammenlignelige byer, så har politikerne valgt at fastholde placeringen i Krystalgade.
Dels fordi det ligger meget centralt, men ikke mindst fordi byggeriet af et helt nyt hovedbibliotek ville løbe op i 700-800 millioner kroner - altså væsentlig mere end en renovering.