Kørestols-brugere og andre, der ikke kan forcere trappen til byrådssalen, kan nu se byrådsmøder på en storskærm på Ringkøbing Bibliotek. Bibliotekschef Per Høgh glæder sig over at få endnu en skærm på biblioteket i Ringkøbing. »Vi har i forvejen en storskærm, som vi bruger til forskellige typer af informationer og reklamer,« fortæller Per Høgh og tilføjer, at der lige er blevet monteret fire storskærme til at vise biblioteksinformationer og nyheder.