Søfartens Bibliotek i København er i fare for at blive nedlagt. I øjeblikket forhandles der med nogle folkebiblioteker om at træde til heriblandt biblioteket i Svendborg. Søfartens Bibliotek forsyner i alt 500 danske marine- og handelsskibe med læsestof. Søfolkene kan låne på selve biblioteket eller i bogdepoter på sømandshjem, i kirker og på velfærdsstationer rundt omkring i landet.