Bibliotekets Venner vil selv gå i gang med at søge fonde og rejse kapital til drømmen om et kulturhus. I den meget håndgribelige del af bibliotekets verden vil støtteforeningen lave en frivillig ordning, som bringer bøger ud til lånere, der ikke selv har mulighed for at komme til biblioteket.
”Bogen kommer"-ordningen har hidtil været kommunal, men nu falder også den for sparekniven, og derfor spurgte Bibliotekets Venner, om der var medlemmer, der ville give en frivillig hjælpende hånd. Bibliotekets Venner kan i øvrigt glæde sig over et fint 2010-regnskab, der kan notere et overskud på 14.000 kroner og en kassebeholdning på 37.000 kroner.