Glem ikke børnenes kultur

Biblioteksstyrelsens strategi: Fra information til viden. På vej mod videnssamfundets bibliotek understreger, at børn spiller en særlig rolle. De er fremtidens ”potentielle voksne biblioteksbrugere” – men nutidens børn bruger bibliotekerne mindre og mindre, så noget må gøres.

Vi står i en tid, der på børnenes felt håndhæver den gamle oplysningstradition. Den prioriterer stadig børn som ’becomings’ og ikke som ’beings’ - væsner, der på egne betingelser er tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende væsener. Den arbejder systematisk med pædagogiske læreplaner i vuggestuer og børnehaver og med obligatorisk børnehaveklasse. Den nedlægger gruppeeksaminer, afskaffer kreative fag i gymnasiet og indfører regelmæssige testninger og offentligt sammenlignelige gennemsnitsniveauer i folkeskolerne. Biblioteksstyrelsen liner op i rækken med fremtidens biblioteker som ’læringsrum’ og lektiecaféer, knyttet til universiteter, højere læreanstalter, skole og dagtilbud.    En strategi, der satser på formel læring og nedprioriterer den kulturelle læring og de kulturelle læreprocesser.

Vi står i en tid, hvor erhvervslivet råber på kreativitet, på innovation, på evne til samarbejde i grupper og på tværs af grænser og kulturer, fordi vi for længst har forladt både Danmark som landbrugssamfund og Danmark som industrisamfund.

Fremmer vi kreativitet og innovation ved at nedtone folkebibliotekernes fritidsprofil og understrege deres forpligtelse på formel læring og faglige kompetencer? Nej! Hvis hele det kulturelle udtryksregister, der er forudsætningen for grundlæggende kulturelle kompetencer ikke har fået lov til at udvikle sig, er der ikke meget kreativt og heller ikke megen lyst til at erobre og udvikle det faglige med.

Børns og unges kultur er mediekulturer, men hverken børnekulturen eller skolekulturen er det endnu. Den europæiske undersøgelse af børns og unges mediebrug konkluderer blandt andet, at medierede og ikke-medierede fritidsaktiviteter smelter sammen. Fritidens mediebrug er mere differentieret og mere avanceret end mediebrug i skolen, hvor man primært anvender medier som midler til anden læring. Det ses også, at mediereception og medieproduktion hænger intimt sammen. Børn overfører læring mellem genrer og medier. Og nye medier supplerer gamle, de erstatter dem ikke. (Det er køn, der spiller den største rolle for mediebrugen.)

Intet af det, der rører sig i det børnekulturelle system, bør være børnebibliotekerne fremmed. De har pligten til at have viden og viden om, til at have og håndtere informationer, og de har stadig magten til at vælge og fravælge og dermed kvalitetsstemple de informations-, oplysnings- og oplevelsestilbud, vi anser for umistelige for alle børn. Hvad børnebibliotekerne end vælger at gøre eller ikke gøre er et billede på deres kulturpolitik. Selv når man ikke mener at have en, har man det!