Store forlag er på vej tilbage til eReolen

Efter en EU-domstolsafgørelse, som sidestiller e-bøger med fysiske bøger samt politiske signaler fra Kulturminister Mette Bock om at bogbrancen selv skal finde en løsning på udlån af e-bøger, ser det nu ud til at bibliotekerne forhåbentlig snart kan udlåne alle de danske e-bøger igen. Det seneste år har det nemlig været umuligt at låne titler fra nogle af de store forlag som Gyldendal og Politikens Forlag, da de har trukket deres e-bøger og digitale lydbøger ud af eReolen.

Men nu ser det ud til, at der er en opblødning på vej. Der er igen forhandlinger mellem forlag og eReolen, så mange af de mest populære e-bøger og lydbøger kan komme tilbage på eReolen igen.

Efter pres fra Folketinget, hvor Socialdemokraterne har krævet lovgivning på området, har kulturminister Mette Bock (LA) på et samråd i Folketingets Kulturudvalg den 14. december 2016 sagt, at hun forventede, at branchen satte sig til forhandlingsbordet for selv at finde en løsning. Lykkes det ikke parterne at finde frem til en løsning indenfor det næste år, er kulturministeren villig til at overveje lovgivning på området.

Både fra Danske Forlag og eReolen udtrykkes der ønske om at gentoptage forhandlingerne, så en aftalebaseret model kan komme på plads.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog