De unge er vilde med biblioteket
Ny undersøgelse viser overraskende, at de unge er storforbrugere af biblioteket. Sammenholdt med en generel stor tilfredshed med bibliotekernes samlede tilbud i hele befolkningen, lover det godt for fremtiden.
Undersøgelsen er lavet af Epinion og Moos-Bjerre Analyse for Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker i juli 2012, og den viser, at de 15 til 19-årige også i fremtiden vil bruge biblioteket mere end den øvrige del af befolkningen.








