Bibliotekspolitisk Topmøde 2018

Det Bibliotekspolitiske Topmøde afholdes den 12. og 13. april 2018 i MCH Herning Kongrescenter.
Følg Topmødet på Twitter på #DBtopmøde

Sæt kursen for fremtidens biblioteker
Hvilken rolle spiller bibliotekerne for udviklingen af fremtidens samfund, for det enkelte menneske, for den demokratiske deltagelse og for folkestyrets udvikling?

Det får du svar på, når det Bibliotekspolitiske Topmøde finder sted, for der er brug for en grundig diskussion af, hvad fremtidens biblioteker skal være, når man ude i kommunerne udvikler landets mest besøgte kulturinstitution.

For to år siden tog Danmarks Biblioteksforening for alvor fat i debatten om hvorvidt biblioteksloven er tidssvarende. Årets topmøde vil over to dage belyse og diskutere bibliotekernes udfordringer den kommende tid – som måske fører en revision af loven med sig.

En række politikere vil undervejs tage biblioteksloven under kærlig behandling, ligesom kulturminister Mette Bock på Topmødet giver sit syn på sagen, herunder det serviceeftersyn, som ministeren sidste år annoncerede.
På det Bibliotekspolitiske Topmøde i Herning kaster vi os over denne nødvendige debat, og afkræver både fagfolk og politikere svar, som skal beskrive hvilken vej vi skal gå. Er bibliotekerne på rette vej – er biblioteksloven?

Kom med til to dages intense debatter med en perlerække af fremtrædende politikere og andre beslutningstagere, som er med til at sætte kursen for fremtidens folkebiblioteker, også hvis du er ny politiker på biblioteks- og kulturområdet. Det Bibliotekspolitiske Topmøde er STEDET hvor kulturfolk og fagfolk mødes, og i fællesskab diskuterer rammerne for fremtidens biblioteker.

Følg Topmødet på Twitter på #DBtopmøde

Hovedsponsor

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog