Fredag den 24. maj 2013, kl. 11-15
DB, Vartov
Dagsordensforslag:
Afvigelserne i den aktuelle resultatopgørelse udviser godt 300.000 kr. i Salg /& driftsindtægter samt tilskud, hvilket primært skyldes merindtægter i forhold til årsmøde 2013, hvilket modsvaret af udgifter i samme størrelsesorden.
Endvidere er der et større forbrug på EDB end forventet på ca. 40.000 hvilket skyldes flytning, hvor der også er større udgifter på kontorhold af samme årsag. Dette forventes dækket ind ved sparede huslejeudgifter.
Indstilling:
At resultatopgørelsen tages til efterretning.
Indstilling:
Sagen drøftes
På mødet vil evalueringen blive gennemgået, med henblik på om det giver anledning til ændringer i fremtidige årsmøder.
Regnskabet for årsmøde 2013 er endnu ikke færdigt, da de sidste bilag endnu ikke er fremsendt, men det forventes at regnskabet balancerer.
Indstilling:
Evalueringen drøftes og der tages stilling til evt. ændringer af fremtidige årsmøder
Indstilling:
At der arbejdes videre med ideer om at uddele prisen i forbindelse med DB’s kulturkonference.
Indstilling:
Velkommen til Lone.
Indstilling:
Sagen drøftes.
De vigtigste ændringer er:
a. Der er 5 valgkredse, men frivilligt om man vil lave regionsforeninger.
Det ser ud til at min. to regioner nedlægger deres regionsforeninger. Derfor skal der findes en metode, der sikrer at der afholdes valg i de enkelte regioner, når der ikke er regionsforening.
b. Alle byrådsmedlemmer bliver fremover valgbare.
Hvordan vil det fremover påvirke rekrutteringen til de styrende organer, samt stemmeret og valgbarhed?
c. Ny medlemskategori; valgbarhed afhænger af om man arbejder i en medlemskommune/medlemsinstitution.
Hvordan skal det påvirke kontingentstruktur og betaling for øvrige konferencer og varer? I forbindelse med budget 2014 skal vedtages et takstblad på baggrund af den nye struktur.
d. Kun generalforsamling hvert fjerde år, til gengæld Bibliotekspolitisk Topmøde hvert år.
Hvordan indretter vi fremover årsmøder?
På mødet vil direktøren lægge op til en drøftelse af de vigtigste ændringer med henblik på at lave en detaljeret beskrivelse inden efterårets repræsentantskabsmøde, sådan at de kan vedtage retningslinjer inden næste årsmøde.
Indstilling:
Sagen drøftes og sekretariatet udarbejder oplæg til næste møde på baggrund af FU’s drøftelse.
På mødet vil direktøren fremlægge ideerne og tidsplan.
DB planlægger at lave en idekatalog til bibliotekerne om lokale aktiviteter i forbindelse med valget, samt indsamle forslag til events.
DB planlægger at lave en opinionsundersøgelse med fokus på borgerne, som afsæt for omtale af bibliotekerne op til valget.
DB planlægger en række direkte udsendelser til kandidaterne med gode argumenter for et godt bibliotek i din kommune. Formen kan være både fysisk pjece, direkte mail eller virtuelt på nettet og i de sociale fællesskaber.
DB planlægger en række præfabrikerede skabeloner til pressemeddelelser om f.eks. ”Det kulturpolitiske møde” eller ”Derfor efterspørger borgerne biblioteket” som kan tilføjes lokale elementer og udsendes lokalt.
Indstilling:
FU drøfter sagen og vælger hvilke elementer og temaer der skal arbejdes videre med.
Indstilling:
At der bevilges 15.000 kr. til arbejdet og FU får forelagt aktivitetsplan i efteråret.
Formand og Direktør har været i Syddjurs og drøftet deres overvejelser om udmeldelse. Efterfølgende er indledt et samarbejde mellem konsulentfirmaet Pluss, Organisationen Danske Museer og DB omkring rådgivning i forbindelse med opbygningen af en fælles Museums/biblioteksinstitution i kommunen. Der vil på mødet blive orienteret om indholdet i dette samarbejde.
Indstilling:
Til orientering
I dialogen med kulturministeriet og KL lovede Ministeren og Formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg, i april sidste år, at styregruppen jævnligt ville holde møde med Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening. Dette afventer vi stadig deres konkrete udspil på.
I arbejdet med DDB har de officielle udmeldinger været meget sparsomme. På Kulturstyrelsens Hjemmeside kan man under punktet ”Nyt” følge udviklingen. Direktøren har nogle gange drøftet situationen med formanden for koordinationsgruppen Rolf Hapel, for at høre nyt og det forlyder at informationsindsatsen vil blive opprioriteret, samt at han gerne deltager i møde med DB. Indtil videre har vi dog afventet udspil fra kulturminister og KL på baggrund af deres brev fra april sidste år.
I den forbindelse vil formanden lægge op til en strategisk drøftelse af hvordan vi skaber en dialog omkring DDB, samt sikre et kommunalt ejerskab og indflydelse på indhold og opbygning. Ligeledes bør det overvejes om DB skal tage initiativ til konference om emnet i efteråret, samt i hvilke form det kan ske og hvordan DB´s digitaliseringsudvalg skal spille ind.
Indstilling:
Sagen drøftes og der udarbejdes en plan for DB aktiviteter i forbindelse med DDB, herunder stillingtagen til konference.
Sagsfremstilling:
Direktøren vil på mødes orientere om arbejdet i Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Tænketanken har fået en bevilliget på 554.000 fra Kulturstyrelsen udviklingspulje til en landsdækkende segmenteringsanalyse. Projektet vil segmentere brugere/ikke-brugere, udvikle idekatalog og roadmap til, hvordan vi når de specifikke segmenter i forskellige sammenhænge.
Tænketanken har indgået samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Københavns Universitet/antropologi i et pilotprojekt om brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker.
Pilotprojektets resultater viser mulighed for fuldskalaprojekt, hvor DMJX medfinansierer med 400.000 fra Uddannelsesministeriets innovationspulje. Tænketanken medfinansierer med 200.000 kr. fra Kulturstyrelsens udviklingspulje. Øvrige midler skal findes ved ekstern finansiering.
Tænketank har skabt en Salon Next generation for de ”nye” biblioteksfolk – fremtidens chefer. Første møde blev afholdt i april. Det er primær debat og netværksmæssig karakter med opfølgende debatoplæg. Det er udpegede folk.
Styregruppen har vedtaget, at det er muligt at deltage i denne del af Tænketankens aktiviteter, uanset om man er medlem eller ej. Der er tale om et netværk af klub/loge-karakter, hvor man skal være inviteret.
Der udsendes nyhedsbreve ca. 1 gang månedligt, men fremover vil nyhedsdel og debatskabelse blive skærpet.
Indstilling:
Sagen drøftes
b. Folkemødet 2013.
Sagsfremstilling:
DB planlægger deltagelse i Folkemødet 13.-16. juni på Bornholm. Bl.a. samarbejdes om debatarrangement sammen med Statsbiblioteket som koordinerer et Bibliotekstelt, med aktiviteter alle dage. En række centrale aktører deltager i planlægningen bl.a. Kulturstyrelsen, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, BCF m.fl.
Tænketanken Fremtidens Biblioteker står for to temamøder
- et med overskriften ”Hvad skal vi stille op med bibliotekerne i fremtiden?” hvor bl.a. deltager Kulturborgmester fra København Pia Allerslev og formanden for DB.
- et andet med temaet ”Frivillighed og velfærd – fremtidens ressource eller et nødvendigt onde?” hvor bl.a. Knud Aarup, direktør, Socialstyrelsen deltager.
Derimod er det arrangement som DB planlagde sammen med arkitektforeningen om ”kultrens bygninger” ikke blevet til noget, men der arbejdes på at realisere det senere på året eller til næste års folkemøde.
Der er forskellige andre debatarrangementer som DB deltager i, hvor bl.a. direktøren laver oplæg om ”Fremtidens bibliotek for de unge” arrangeret af djbfa / Komponister og sangskrivere
Se mere på www.teambornholm.dk/Folkemoedet
Indstilling:
Sagen drøftes
c. NEXT 2013.
Sagsfremstilling:
“Re-imagination - Civic Engagement - Collaborative Innovation” afholdes 16.-19. juni i Aarhus. DB støtter igen i år konferencen. Foreløbig programoversigt og tilmelding på www.nextlibrary.net/
Tænketanken Fremtidens Biblioteker planlægger en workshop med titlen ” Civic engagement – How to increase local awareness?” Der tager afsæt i tænketankens arbejde med segmenteringsanalyser og sammenligner med en amerikansk kampagne ”Geek the Library program” lavet af OCLC, som er en af de helt store spillere på markedet for bibliotekssystemer. I workshoppen deltager Christy Hill, Community, Relations Director, OCLC and US-responsible for Geek the Library program se www.geekthelibrary.org
Indstilling:
Sagen drøftes og der tages stilling til om flere ønsker at deltage.
Indstilling:
Sagen drøftes
b. IFLA
Bilag: http://conference.ifla.org/ifla79
Sagsfremstilling:
På mødet drøftes årets IFLA konference 17.-22. august, hvem der deltager og arrangementer med DB islæt.
DB havde budt ind med oplæg til workshop om e-bogsmodeller i norden, sammen med de øvrige nordiske organisationer, men er ikke kommet med i programmet.
Indstilling:
Sagen drøftes
c. EBLIDA
Bilag: http://www.eblida.org/special-event.html?PHPSESSID=102a6a364f28d6b9eca75e0773d72344
Sagsfremstilling:
Der har været EBLIDA konference den 14.-15. maj. Fra DB deltog formanden og EBLIDA bestyrelsesmedlem Lone Knakkergaard. De vil på mødet orientere om mødet og lægge op til debat om copyright udfordringer på europæisk plan.
Indstilling:
Sagen drøftes
Indstilling:
Til orientering
Bibliotekerne etablerer forsøgsordning med eBib.dk
Sagsfremstilling:
Den 7. maj 2013 kunne man i flere dagblade læse om, hvordan stort set halvdelen af danskerne nu får adgang til eBib.dk - de store forlags alternativ til eReolen.dk, der har været i gang siden slutningen af 2011. Det er dog en sandhed med visse modifikationer, selv om det nu er rigtigt nok, at flere danske biblioteker fra denne uge forventer at kunne tilbyde brugerne e-bøger fra eBib.dk.
Danmarks Biblioteker har lavet en opsamling, som kan læses her
Indstilling:
Til orientering
Med venlig hilsen
Vagn Ytte Larsen / Michel Steen-Hansen
Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik
Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk
SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496