Fredag den 28. februar 2014, kl. 13.00-15.00
Vartov, Farvergade 27D, 1463 Kbh. K.
Parti | Valgte mandater | Tillægsmandater | I alt |
A | 10 | 10 | |
B | 1 | 1 | |
C | 3 | 3 | |
I | 1 | 1 | |
F | 1 | 1 | 2 |
O | 3 | 3 | |
V | 12 | 12 | |
Ø | 2 | 2 | |
Lokallister | 1 | 1 | |
I alt | 25 | 10 | 35 |
Gruppe B har afholdt direkte elektronisk valg til Repræsentantskabet. Danmarks Biblioteksforening har derfor i perioden 15. januar til 15. februar 2014 afholdt valg til Repræsentantskabet blandt medlemmerne af valggruppe B, se www.db.dk/valg2014
18 personer meddelte deres kandidatur til de 12 pladser i Repræsentantskabet, som besættes af personlige medlemmer fra foreningens valggruppe B.
I alt 283 personlige medlemmer var stemmeberettigede til valget. 103 af disse har afgivet deres stemmer til valget, hvilket giver en stemmeprocent på 36,4.
6 personer meddelte deres kandidatur til de 4 pladser i Repræsentantskabet, som besættes af institutionsmedlemmer og brugerråd fra foreningens valggruppe B.
I alt 59 institutions- og brugerrådsmedlemmer var stemmeberettigede til valget. 10 af disse har afgivet deres stemmer til valget, hvilket giver en stemmeprocent på 19,6.
De valgte kandidater kan ses af bilaget.
Konsekvenser af nye vedtægter og valgbarhed
Bilag: Brev fra Winnie Vitzansky m.fl., vedtægtsændring fra Mona Madsen
Sagsfremstilling:
Der er fra Winnie Vitzansky, tidligere direktør for DB og fire andre kommet følgende skrivelse til FU, hvor man stillet spørgsmålstegn ved at man mister valgbarhed, når man bliver pensioneret.
Dette er en konsekvens af, at det af vedtægter, vedtaget på årsmødet i 2013 fremgår, at kun medlemmer ”ansat i medlemskommuner, medlemsinstitutioner og medlemsorganisationer” har stemmeret til valggruppe B jf. §2, stk. 2. a-1 og § 11. stk. 4
Forretningsudvalget bør forholde sig til om denne henvendelse giver anledning til ændringer?
Der er endvidere overfor direktøren rejst spørgsmål om man skal udtræde af Repræsentantskabet, hvis man er valgt, men ikke længere er i arbejde eller går på pension.
Det er direktørens opfattelse, at medlemskab af repræsentantskab kræver at man er ”ansat i medlemskommuner, medlemsinstitutioner og medlemsorganisationer” og derfor mister sin valgbarhed, hvis man ikke længere er i ansættelsesforhold.
Endvidere er der fremsendt ændringsforslag til vedtægterne fra Mona Madsen.
Indstilling:
Sagen drøftes og det vedtages om der skal arbejdes med ændringer i vedtægter
Udvalg om biblioteksafgift for bøger og musik
Sagsfremstilling:
Sidste gang blev orienteret om at udvalget forventede at færdiggøre deres arbejde med udganges af september. Det sidste møde er imidlertid udskudt, da der opstod uklarhed om de endelige anbefalinger.
Lars Bornæs orienterer om udvalgets arbejde på mødet.
Indstilling:
Sagen drøftes.
Samarbejde med Spil Dansk dagen om lokale debatarrangementer
Bilag: http://www.spildansk.dk/
Sagsfremstilling:
Spil Dansk Dagen finder sted den 30 oktober. DB har været i dialog med Spil Dansk dagen om at arrangere en række debatmøder i efteråret om musik og kultur (mellem 15 – 30). Hvor SpilDanskDagen financierer en række musiske arrangementer og indgår med debattør. DB indspil kunne være bibliotekernes forpligtelse i at tilbyde musik, at formidle musik lokalt, bibliotek som koordinator for den lokale kultur e.l. Vi kunne enten deltage med debattører eller moderatorer og holde arrangementet på det lokale bibliotek.
På mødet drøftes om DB skal prioritere at deltage i en sådan indsats med en række debattører eller moderatorer.
Indsatsen skal ses som et forsøg på at skabe kulturpolitisk debat om bibliotekets rolle som lokal dynamo i kulturlivet og særligt i forhold til biblioteket som musikformidler.
Indstilling:
Sagen drøftes og det afgøres om der skal arbejdes videre med konceptet
Bogforum
Sagsfremstilling:
En af årets store mediebegivenheder er Bogforum. Bibliotekerne har været med siden starten, hvor de har udformet og bemandet messens info-stand, ligesom enkelte biblioteker o.a. har haft egne stande. Fra og med i år har styregruppen/konsortiet bag den mangeårige ’Spørg-Biblioteket-stand’ besluttet at nedlægge sig selv. Man har hidtil typisk bidraget med medarbejdertimer til forberedelse, gennemførelse og økonomiske tilskud (inkl. DB/sponsor støtte).
I Danmarks Biblioteksforening synes vi fortsat, at bibliotekerne skal være synlige og spille en rolle på bogmessen. DB inviterede derfor medlemskommunernes og andre biblioteker til åbent debat og brainstormøde 4. februar i Vartov.
Møde-fokus: Skal bibliotekerne i det hele taget være med, og hvis ja, hvordan og med hvem?
Målet: At styrke bibliotekssektorens og DB-medlemsbiblioteker synlighed på landets største bogmesse.
I mødet deltog repræsentanter fra 11 biblioteker og der var opbakning til at arbejde videre med ideen om Bibliotekernes Stand på Bogforum, hvor DB er koordinator.
DB har budgetteret med 15.000 kr. til deltagelse i bogforum, men dette dækker ikke udgifterne, som forventes at beløbe sig til godt 100.000 kr. ud over arbejdskraft.
Sekretariatet vurderer, at der kan allokeres ressourcer til koordinering, hvis der findes opbakning og økonomisk støtte fra de deltagende biblioteker. Derfor anbefales det at arbejde videre med sagen, samt at man politisk vurderer om man kunne nedsætte et udvalg vedr. bogforum eller lade det indgå som en opgave for Kulturudvalget.
Indstilling:
At der arbejdes videre med konceptet, samt opnår forpligtende støtte fra min. 8 biblioteker.
At det afgøres om der skal nedsættes et bogforumudvalg?
Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Bilag: http://fremtidensbiblioteker.dk/
Sagsfremstilling:
Tænketankens arbejde kan følges på fremtidensbiblioteker.dk
5. marts lanceres Tænketankes første større undersøgelse på konference på Nørrebro Teater under overskriften:
Hvem er fremtidens bibliotek til?
Tænketanken lancerer på konferencen undersøgelsen ’Fremtidens Biblioteker – målgruppebaseret viden til biblioteks-udvikling’. Undersøgelsen giver indsigter i danskernes forskellige interesser, motivationsfaktorer og barrierer i forhold til biblioteksbrug eller mangel på samme.
Det giver også anledning til at stille en lang række spørgsmål: hvorfor, hvordan og om, vi kan udvikle folkebiblioteket til udvalgte grupper af danskerne. Skal folkebibliotekerne være et bredt tilbud for alle, eller er fremtidens bibliotek kun for særlige målgrupper, og med færre og mere målrettede tilbud til de få. I givet fald: hvad er konsekvenserne?
Oplægsholderne tæller blandt andre kulturminister Marianne Jelved, teaterchef Kitte Wagner og mediedirektør i Danmarks Radio Gitte Rabøl.
Se programmet og tilmeld dig her.
Indstilling:
Sagen drøftes.
Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet på Mors
Sagsfremstilling:
På sidste FU møde blev det besluttet at forsætte DB’s engagement i Folkemødet på Bornholm. En anden større event der er planlagt er Kulturmødet på Mors, som i år falder mellem 21. og 23. august. Sidste år deltog DB ikke og bibliotekerne var ikke særlig synlige på Kulturmødet.
Derfor lægges på mødet op til en drøftes hvordan vi prioriterer mellem de to events.
Indstilling:
Sagen drøftes.
Regionsforeninger
Sagsfremstilling:
Region hoedstaden har nedlagt sig pr. 31. december 2013. I den forbindelse har de meddelet at de vil overdrage deres formue til DB, den beløber sig til ca. 200.000 kr.
FU drøfter hvordan DB skal disponerer dette og evt. andre overdragelser? Skal de indgå i DB kassebeholdning eller skal der foretages en særlig disponering
Indstilling:
Sagen drøftes.
Forberedelse af årsmøde
Bilag: program og forløb db.dk/program2014
Sagsfremstilling:
På mødet gennemgås programmet og forløbet i forhold til debat, valg og repræsentantskabsmøde.
Det er det sidste repræsentantskabsmøde i det afgående repræsentantskab, og der er ikke sat mere end 45 minutter af til mødet, hvis primære opgave er at godkende regnskab.
Indstilling:
Drøftes
Evt. næste møde
Evt.
Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik
Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk
SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496