Årets Gates-Pris gik til et netværk af e-biblioteker i Sri Lanka

Bill and Melinda Gates særlige bibliotekspris – Access to Learning Award (ATLA) – er i år gået til The e-Library Nenasala Program i Sri Lanka. Et af regeringen etableret net af e-biblioteker, som har til formål at styrke digitale færdigheder og fri adgang til information via computere og internet i landets fjerne og ofte meget fattige landområder. Prisen på 1 mio. US dollars uddeltes i forbindelse med den internationale biblioteksforening, IFLAs årskongres i Lyon i august.

Nenasalas-bibliotekerne har oftest til huse i religiøse institutioner – buddhistiske og hinduistiske templer, muslimske moskeer og kristne kirker. Men er åbne for beboerne i de omkringliggende områder uanset religiøst tilhørsforhold eller social status.

Prisen vil ifølge modtagerne blive brugt til at forbedre Nenasalas hardware, introducere tablets, der kan udlånes til borgerne samt udvikle et undervisningsrelateret software til børn i afsides dele af landet, hvor kompetente lærere ofte savnes.

Det var 15. og også sidste gang, ATLA uddeltes. Første prisuddeling fandt sted i år 2000, og siden da er ca. 14 mio. US dollars blevet tildelt biblioteker, nonprofitorganisationer og initiativer i 15 lande. Blandt de tidligere prismodtagere er Helsinki stadsbibliotek og Aarhus Kommunes Biblioteker, men ellers er prisen hovedsageligt gået til institutioner og e-baserede aktiviteter i den tredje verden.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog