Årets Klassiker er Klaus Rifbjerg!

Klassikerdagen sætter hvert år fokus på en udvalgt dansk forfatters værker gennem oplæsninger og udstillinger på biblioteker og i foreninger landet over. I år sker det tirsdag den 20. september.
 
Provokatør og samtidsfortolker
I 2011 markerer Klassikerdagen helt ekstraordinært en nulevende dansk forfatter med klassikerstatus, nemlig forfatteren Klaus Rifbjerg. Det sker forud for Rifbjergs 80-års fødselsdag den 15. december.
Rifbjergs enorme forfatterskab dækker over mange genrer og omfatter op til flere hovedværker. Klassikerdagen 2011, tirsdag den 20. september, har valgt at sætte fokus på forfatteren som en af moderne dansk litteraturs helt store samtidsfortolkere. Læs mere i introduktionen til Rifbjerg ved cand.mag., medlem af Klassikerkomitéen, Rikke Rottensten på www.klassikerdagen.dk - om forfatterskabet.
 
Åbning af årets Klassikerdag finder sted på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, tirsdag den 20. september kl. 17-19
Aftenens flotte program byder på:
Interview med Klaus Rifbjerg selv,
Introduktion til forfatterskabet ved forskeren Peter Stein Larsen,
Og oplæsning ved fire af vor tids meget kendte yngre forfattere:
Dy Plambeck, Lars Skinnebach, Kirsten Hammann og Lars Bukdahl.

Se vedlagte program, vi håber, I finder arrangementet interessant og vil omtale det, og evt. deltage i det.

Klassikerdagens Komité, der står bag dagen og er arrangør af det centrale arrangement sammen med Københavns Hovedbibliotek, håber på denne måde at slå flere fluer med et smæk. Nemlig at skabe ny opmærksomhed om både klassikere som sådan og om Rifbjergs forfatterskab. Og ikke mindre vigtigt, samtidig at knytte bånd til aktuelle danske forfatteres værker.

Yderligere information om Klassikerdagen rettes til Klassikerkomitéen ved forfatter Søren Sørensen, De Litterære Selskaber, på tlf. 4589 3635 eller på kirsoeren@pc.dk.

 

Venlig hilsen
Danmarks Biblioteksforening
 
Klassikerdagen støttes i 2011 af Det Kgl. Bibliotek, Gyldendals Forlag, Edv. Pedersens Biblioteksfond, Københavns Kommunes Hovedbibliotek og Danmarks Biblioteksforening
Bag Klassikerdagen står De Litterære Selskaber, Det Kgl. Bibliotek, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
og Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog