25 år med DBC. Interview med direktør Mogens Brabrand Jensen

Mogens Brabrand i DBC-hjørnekontoret. Foto: Lone Rasmussen.

Landets biblioteksleverandør af bibliografiske data og biblioteksinfrastruktur DBC, DanskBiblioteksCenter A/S, kunne 14. oktober fejre 25 års jubilæum. Efter 25 år i spidsen for Dansk Bibliotekscenter trækker den nu 70-årige Mogens Brabrand Jensen sig samtidig tilbage for at gå på pension. Som afløser for Mogens Jensen konstitueres direktør for marked og produkter Heddi Mortensen foreløbig til stillingen.

Danmarks Biblioteker drog derfor en tidlig og blæsende forårsdag til Tempovej i Ballerup for at mødes med direktør Mogens Brabrand Jensen til en snak om udviklingen, aktuelle udfordringer og fremtiden.

På mit spørgsmål om, hvor de store opgaver ligger for DBC lige nu, lyder svaret fra Mogens Brabrand Jensen, DBC’s adm. direktør siden 1991:
“Den fundamentale opgave er at sikre og videreudvikle den bibliografiske infrastruktur. At gøre den viden og de kilder til kulturelle oplevelser, som ligger i dansk biblioteksvæsen, transparente og tilgængelige. Det forudsætter, at der produceres metadata, og at disse data bringes ind i en sammenhæng, så man kan søge i dem. Sådan var det, da vi lagde ud i 1991, sådan er det også i 2016.
Det foregår så i dag i helt forskellige teknologiske klædedragter. Internettet er den ene af de teknologiske påvirkninger, den anden er selvfølgelig de systemer, som vi benytter os af, og hvor vi jo er i fuld gang med en proces bort fra de oprindelige, meget proprietære systemer som DanBib-søjlen og bibliotek.dk-søjlen over i en serviceorienteret arkitektur baseret på open-source og den nationale databrønd, der påbegyndtes for en god håndfuld år siden.”

IT-baseret samspil og udvikling
En udvikling man tog fat i allerede i 2010, men dengang i et samarbejde alene mellem bibliotekerne i København og Aarhus og så DBC – det såkaldte TING-samarbejde. En væsentlig del af rationalet i den serviceorienterede arkitektur er mere generiske udviklingsresultater. De enkelte services kan bringes i spil i andre sammenhænge end den, de oprindeligt er udviklet til. F.eks som del af et fælles bibliotekssystem som det nye nationale system kaldet Cicero.

“Det betyder, at ca. en tredjedel af det nye bibliotekssystem stammer fra DanBib. Hvilket naturligvis også er en fordel for bibliotekerne, for når de har betalt for det i én DanBib-sammenhæng, så skal de naturligvis ikke betale for det en gang til”, forklarer Mogens Brabrand.

Med fingeren på pulsen
DBC’s bestyrelse vedtog i 2015 en prisnedsættelse på DanBib på 6% pr. 1. januar 2016. Der er tale om den anden prisnedsættelse på to år. Prisen på katalogiseringsbidraget – kommunernes betaling for metadata, som DBC producerer, indsamler og bearbejder til biblioteksbrug – blev således nedsat med 7% fra 2015.

Udviklingen omkring priserne sammenholdt med DBC’s målsætning om til enhver tid at være på forkant med udviklingen på data- og infrastruktur-området, gør det rimeligt at spørge til, hvad der er baggrunden for, at DBC har kunnet forsvare at nedsætte prisen og samtidig fortsat skulle levere kvalitetsservice til landets biblioteker.
Det kan tilskrives flere ting, blandt andet den måde man på DBC tilrettelægger arbejdsopgaver og udvikling. Det sker ud fra den metode,som kaldes ’Agil udvikling’ og SCRUM-metodik. Den har man anvendt i flere år nu.

Hvad går den metode ud på, og hvad er fordelen ved den?

“Vi arbejder i sprints, i 14-dages forløb inkl. test. Modsat den traditionelle vandfaldsmodel, hvor der planlægges og udvikles i store forløb henover flere år. Baseret på ‘use cases’ og i såkaldte cross-func-tionelle scrum-teams med forskellige faglige kompetencer og ansvarsopgaver inkl. en product-owner for hvert team foregår udviklingsarbejdet inden for de to uger, baseret på dagsaktuelle vurderinger af de produkter, vi har, og af udviklingsbehovene”, siger DBC’s direktør.

Udviklingen sker således i mindre bidder, og selve udviklingsarbejdet er organiseret, så alle nødvendige kompetencer hele tiden bidrager til resultaterne, ligesom helt nye teknologier kan indarbejdes med det samme.

Metoden er dertil langt mere motiverende for medarbejderne – effekten af ens arbejde ses med det samme, mener Mogens Brabrand og uddyber: “Det kan naturligvis også opleves som meget udfordrende. Men det er vores oplevelse, at den ikke bare har ført til bedre produkter hurtigere, men også til god trivsel. Også fordi både udviklings- og driftsfolk samarbejder om at levere produkterne. Når de 14 dage er gået, står vi med et produkt, som straks kan tages i brug, fordi testforløb også er indbygget.”

Til spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at udviklingen ikke løber af sporet og stritter i alle retninger, fortæller DBC-direktøren, at koordineringen ligeledes sker i en to ugers frekvens. Ledelsen mødes og tager de nødvendige beslutninger med product-ownerne ugentligt. Det har været en længere proces og bl.a. krævet et stort uddannelsesforløb, men modellen holder helt klart og har sat DBC i stand til at reagere hurtigt på nye IT-muligheder samt efterspurgt service.

De helt overordnede linjer lægges i samarbejde med aftagerne, det vil sige i DBC’s forskellige råd og udvalg – gerne i workshops, og i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen samt aftagere som bl.a. DDB.

DDB og DBC
Tidl. kulturminister Marianne Jelved satte i et interview i sidste nummer af Danmarks Biblioteker et stort spørgsmål ved relevansen af konstruktionen Danskernes Digitale Bibliotek (DDB ) med opgaverne IT-infrastruktur, Formidling og Indkøb ‘når nu man har DBC, som driver den bibliografiske og systemmæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark med bibliotek.dk og eReolen.dk’. Hvad er din kommentar til det?

“Jeg har ingen kommentarer i forhold til DDB, når det handler om indholdssiden og licenserne. Brugerne, bibliotekerne, har jo også i DDB-tilfredshedsundersø-gelsen for nylig vist, at man er glade for udviklingen dér. Men når vi taler national infrastruktur, skal jeg gerne indrømme, at jeg er helt på linje med Marianne Jelved – og har haft den opfattelse, siden de første tanker om DDB dukkede op: Hvorfor i himlens navn vil man etablere en parallel virksomhed i samme ejerregi? Hvis KL og Kultur- ministeriet er så utilfredse med, hvad der foregår på DBC, så gør dog noget ved det. Skift bestyrelsen ud, fyr direktionen – men lad da være med at etablere en parallel virksomhed.
Jeg har selvfølgelig hørt om de erklærede hensigter, nemlig at arbejde for konkurrenceudsættelse via en flerleverandør-situation. Men når man lader DBB indgå en hovedaftale med DBC om at levere al infrastruktur, så er man da vist lige vidt. Jeg kan simpelthen ikke få øje på nogen merværdi fra DDB på infrastruktursiden. Til gengæld kan jeg se en masse meromkostninger, og det synes jeg er synd for bibliotekerne”, lyder det fra Mogens Brabrand.

Fremtidens DBC
Dansk BiblioteksCenter har et kvart århundrede bag sig. Virksomheden blev etableret i kølvandet på, at den til Danmarks Biblioteksforening nært knyttede, selvejende Bibliotekscentralen (BC) efter 50 år på banen gik konkurs i 1991.

Efter nogen tumult og en del offentlig debat, bl.a. om hvem der ellers kunne varetage den nationalbibliografiske opgave, endte det med en form for fortsættelse på samme adresse på Tempovej i Ballerup. Nu med en ejergruppe bestående af staten, KL, Københavns Kommune og Gyldendal. Og faktisk med udpegning af Mogens Brabrand, dengang afdelingschef i KL, som direktør. Siden er Gyldendal og Københavns gledet ud af ejerkredsen.

Hvordan vil du beskrive virksomheden dengang sammenholdt med det DBC, vi kender i dag?

“Det kan slet ikke sammenlignes. Det var en knuget virksomhed, flere opgaver blev ændret eller udgik, og en tredjedel af medarbejderstaben kom ikke med over i det nye selskab. Produktmæssigt var der tale om en produktions- og til dels industrivirksomhed med trykkeri og masser af typografiske opgaver. DBC i dag kan jeg bedst beskrive som en domæneforankret IT-virksomhed med en stærk udviklingsorienteret medarbejdergruppe, sprængfyldt af gode idéer,” siger Mogens Bra-brand med et varmt smil. Og tilføjer, at den allersidste trykte publikation, DK5, nu udgives for sidste gang og fremover alene vil være digital.

Hvordan tegner fremtiden for virksomheden her forud for et snarligt 25 års jubilæum?

“Dansk biblioteksvæsens it-infrastruktur repræsenterer jo noget så sjældent som en succeshistorie om offentlig it-anvendelse: Teknologisk state-of-the-art, udpræget standardisering, en sammenhængende og samarbejdende sektor på tværs af stat og kommune, faldende priser. Det er én af grundene til, at jeg ikke kan forstå, at KL og Kulturministeriet følte behov or at etablere DDB. Vi skal fortsat være en sådan succeshistorie", siger Mogens Brabrand.
“Forretnings- og produktmæssigt har vi i øjeblikket meget fokus på data science og machine learning og de muligheder, det rummer for viderudvikling af bibliotekernes søgemuligheder ud på andre platforme – dér hvor brugerne er.”

DBC og 2015-økonomien
Omsætningen lå i 2015 på ca. 159 mio. kroner. Heraf relaterede godt 63% sig direkte til hovedområdet, Den nationale infrastruktur, og 11% til relaterede produkter som materialevurderinger, emneord/Dk5, forsideservice, o.l. mens 13% omfattede indholdsprodukter som faktalink, forfatterweb og filmstriben, 5,4% fra konsulentopgaver, Palles Gavebod og DDB.

Interviewet bragt i Danmarks Biblioteker nr. 2, 2016.

 
Ordforklaringer

Bibliotek.dk: En online tjeneste, der giver adgang for alle til at søge og bestille i alle danske bibliotekers materialer.

DanBib: Et fælleskatalog og en it-infrastruktur for de danske biblioteker med både en bibliografisk database og en række fælles funktioner, som bl.a. bruges i lånesamarbejdet mellem bibliotekerne.

Netpunkt: En gateway til centrale databaser og værktøjer for bibliotekspersonale. Netpunkt.dk er adgang til databaser og services i Danbib. Søges i én base, kan man samtidig se antal hits i de andre baser, man har adgang til.

Se mere på www.dbc.dk.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog