Aalborg Bibliotekerne vinder Bibliotekernes Formidlingspris 2016

Bertel Haarder overrækker prisen i aalborg til en meget glad borgmester Thomas Kastrup Larsen (A). Foto: Aalborg Bibliotekerne.

Pludselig gik kulturminister Bertel Haarder lyslevende rundt på hovedbiblioteket i Aalborg. Forbløffelsen var stor blandt Aalborg Bibliotekernes medarbejdere, der var samlet til personaledag.

Men den var god nok. Ministeren kom for at uddele Bibliotekernes Formidlingspris, der gives til det bibliotek, der har været bedst til at formidle bibliotekets tilbud til borgerne. I år har der været særlig vægt på formidling af bibliotekets litteraturtilbud til brugerne.

Bibliotekschef Kirsten Boelt er naturligvis stolt og glad for prisen: ”Jeg synes i al beskedenhed, at vi er knaldgode til at tænke formidling og ikke mindst litteraturformidling i nye sammenhænge, så jeg synes, det er så fortjent med den her pris. Og så er det da en fantastisk overraskelse til vores personale på personaledagen. Vi knokler hårdt hver eneste dag og brænder for vores fag, så det er skønt at kunne dele den her anerkendelse med hinanden i dag”.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog