ANDRE BIBLIOTEKER: Sådan tænker de bibliotek i Wien

Wiens hovedbibliotek. Foto:buechereien.wien

Holder Wiens fantastiske hovedbibliotek? Thorhauge tager temperaturen på Wiens hovedbibliotek, der runder de 15 år i år med en strategimodel, der ser biblioteket som socio-kulturel markedsplads med læring og problemløsning i fællesskab i centrum.

Det var en sensation, da Wien åbnede et nyt hovedbibliotek i 2003. De østrigske folkebiblioteker var på det tidspunkt generelt ganske konservative, men her var der et bibliotek, der byggede på de nye koncepter med plads til mennesker.

Oveni købet var den nye bygning et scoop. Dristigt beliggende, som bygningen er, over banegraven ved Westbahnhof, et af Wiens trafikknudepunkter og med den ene gavl udformet som en trappe op til Café Oben på toppen af bygningen. Den lange trappe blev hurtigt et sted, hvor mange unge hænger ud. Benyttelsen af biblioteket steg markant i de første år efter åbningen, men hvordan gik det siden, og hvordan tænker man overhovedet bibliotek i Østrigs hovedstad i dag? Jeg benyttede et besøg i byen til at gense biblioteket.

Det tredje sted
Wien har 1,8 mio. indbyggere, der betjenes af 40 folkebiblioteker, men her er fokus på det flagskib, som hovedbiblioteket er. Biblioteket fremtræder med en stor velredigeret, men efter dansk standard tæt lagret bogbestand afløst af områder med mange arbejdspladser og gode siddepladser med udsigt ud over byen.  Hovedbibliotekets leder, Christian Jahl, der i øvrigt også er formand for den østrigske biblioteksforening, er imidlertid meget klar på, at fokus er på borgerne og ikke primært på samlingen:

“I de første år efter åbningen af det nye bibliotek førte vi os frem som en succes og henviste til de stigende udlånstal.  Nu fokuserer vi mere på den samfundsmæssige nytte af biblioteket især i forhold til at bidrage til borgernes færdigheder og viden. Vi ser biblioteket som et mødested, som det ’tredje sted’ i Ray Oldenburgs betydning, et sted hvor folk kan mødes og have mere eller mindre forpligtende samvær.” 

Christian Jahl henviser også til den nedskrevne ‘filosofi’, som biblioteket bygger på. Biblioteket vil med sit medie- og aktivitetstilbud fremme åbenhed, tolerance, respekt for andre. Det vil bidrage til den demokratiske og politiske dannelse. Der er derfor også særlige tilbud til minoriteter og ‘nytilkomne’. Under mit besøg så jeg således to rundvisninger af grupper, hvoraf den ene var unge mænd af anden etnisk herkomst.

Fra målgrupper til livssituationer
Biblioteket har tidligere fokuseret på målgrupper som børn, unge, seniorer, asylsøgere. Men i stigende grad formidler biblioteket i forhold til livssituationer fra fødsel til død. De folk, der kommer til biblioteket, skal ganske enkelt opleve, at bibliotekets temaer og tilbud også handler om deres liv. Derfor satser biblioteket også på at dyrke de positive følelsesmæssige bindinger, brugerne opdyrker til biblioteket. Biblioteket lægger stor vægt på faglitteraturen og på aktiv formidling og rådgivning, der er således fire betjeningsøer med hver sin fagprofil. Biblioteket er også et læringsrum.

Wien er som mange andre storbyer i stærk udvikling, og i de seneste år er biblioteket i sine arrangementer og øvrige formidling optaget af at fremme innovation. Den ledelses- og strategimodel, som biblioteket vedtog i 2016, taler om biblioteket som en socio-kulturel markedsplads, hvor læring og problemløsning i fællesskab er i centrum. Biblioteket understøtter formelle og uformelle kreative og diskuterende grupper. Biblioteket ser sig som et centrum for civilsamfundet og en stadig bestræbelse for at berige lokalsamfundet. Derfor er samarbejdet med andre kultur- og vidensinstitutioner, virksomheder, NGO’ere også helt centralt. Den aktive formidling viser sig også i de mange uformelle arrangementer med sprogcafé, oplæsning og forfattermøder, bogsnak, månedlige skakaftener, diskussionsmøder og debatter, fremmedsprogsundervisning – hjælp til selvhjælp.

Benyttelsen er stabil
Tallene viser et fald i udlånet i de sidste 5-6 år – ifølge Christian Jahl hovedsageligt på CD’ere og  DVD’ere. Udlånstallet på godt 1,8 mio. udlån om året er imidlertid stadig højere end i de første år efter åbningen, og  det er interessant, at antallet i tilvæksten af medlemmer er stabilt på 15-18.000 om året. Benyttelse af biblioteket er gratis for børn og unge under 18, koster 30 Euro for voksne for et år, 9 Euro for studerende m.fl. Antallet af aktive lånere er også stabilt på omkring 450.000 om året, det samme gælder tallet for besøgende, der er på omkring 700.000 om året.  Tilmed er brugerne unge. Over halvdelen af brugerne er mellem 11 og 30 år og 80% under 40 år. Brugerprofilen kunne pege på en interesse for de digitale tilbud, som jeg imidlertid leder forgæves efter. Det digitale udlån er der dog, og det er stærkt stigende, kan Christian Jahl oplyse, men byen har valgt en model med bare ét virtuelt bibliotek. Der er således ikke tilbud om digitale medier på hovedbiblioteket udover introduktioner til det virtuelle bibliotek og dets tilbud. Til gengæld kan man få de nye bøger. Herunder også bestsellers hurtigt mod en særbetaling på 2,5 Euro pr. bind.

■ Biblioteket fremstår altså som en kombination af et klassisk, noget samlingstungt bibliotek og en moderne åben og levende kulturinstitution, en kombination, der åbenlyst falder i borgernes smag.

 

jensthorhauge.dk

Interiørfotos: Jens Thorhauge

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog