ANDRE BIBLIOTEKER: Strategiarbejde på svensk

Kulturjournalist Erik Fichtelius, kultur- og demokratiminister Amanda Lind og rigsbibliotekar Gunilla Herdenberg, KB, ved præsentationen af strategien. Foto Lina Löfström Baker.

For meget fokus på central struktur og for lidt på folkebibliotekerne lyder det bl.a. om den nye svenske strategi. Jens Thorhauge har kigget på den omfattende proces, rekommendationerne og modtagelsen.

Arbejdet med den nationale svenske biblioteksstrategi igangsat af regeringen har stået på i små fire år og er nu, som omtalt i Danmarks Biblioteker nr. 2, 2019, publiceret og afleveret til regeringen under titlen Strategiforslaget, Demokratins skattkammare: Förslag till en nationell biblioteksstrategi.

Hvad vil strategien?
Strategien tænkes at være gældende til 2030. Den har en enkel vision, 'bibliotek for alle'. Målet er ‘et demokratisk samfund, hvor alle frit kan få del i verdens samlede litteratur og viden for at kunne virke i samfundet på egne vilkår’. Vejen til målet er seks indsatsområder:

•  Samfundets åbne rum for dannelse, oplevelser møder og samtale

•  Læsning: Inspirere til læseoplevelser, øge alles læse- og sprogforståelse og styrke litteraturens rolle

•  Læring: Udvikle borgernes muligheder for livslang læring og fri meningsdannelse, især gennem den brede vifte af uddannelsesbiblioteker

•  Forskning: Styrkelse af bibliotekerne som en del af forskningens infrastruktur og open access til al offentlig finansieret forskning

•  Nationale digitale bibliotekstjenester skal tilgængeliggøre så meget information og litteratur som muligt

•  Fælles infrastruktur skal støtte og stimulere bibliotekerne med effektive samvirkende nationale og regionale biblioteksfunktioner og veluddannede bibliotekarer.

Når strategien taler om demokrati, tænker den i at sikre alle, herunder minoriteter, reel adgang til biblioteker og ikke om at udvikle institutioner, der arbejder med demokratiudvikling og demokratiforstå-else på nye måder. Når strategien taler om læring, handler det om bibliotekssystemet som institutioner, der understøtter uddannelsesinstitutionerne og ikke om at udvikle nye former for læring som supplement til dette system i bibliotekerne. I det hele taget er det slående, at strategien ikke tænker ud af det nuværende system, men kun forbedring af det.

Der er ingen overvejelser over, om institutionsformen ‘bibliotek’ stadig er optimal om ti år, eller om man skal tænke i nye partnerskaber og institutionsformer.

Set med mine øjne er det ikke langsigtet nok. Forslagene er fornuftige og velbegrundede, men for uambitiøse for en ti års periode. I mit perspektiv mangler den dristige visioner for en anden biblioteksstruktur og især for den rolle, som det lokale bibliotek er på vej til at erobre i et samfund, hvor innovationsdagsordenen og de kulturelle og sociale modsætninger hver dag skaber hastige forandringer.

Et af de bedste resultater i strategiarbejdet er ‘Den femte statsmakten’, en omfattende omverdensanalyse med en lang række faglige  bidragydere. Dens bud og idéer er alt for lidt indarbejdet i slutresultatet.

I tilknytning til strategien er der et konkret forslag til seks strategiske reformer med tilhørende budget. Det er stærkere skolebiblioteker, stærkere biblioteker for nationale minoriteter og urfolk (samerne), bedre bibliotekstilbud til borgere med andet modersmål end svensk, stærkere nationale bibliotekstjenester, stærkere national biblioteksmyndighed (her tænkes ikke ny myndighed, men flere penge til KB), stærkere national struktur for kompetenceudvikling i biblioteksvæ-senet. I alt foreslås en årlig merbevilling på 250 mio. kr. årligt.

Hvad siger interessenterne?
Hvordan er strategiforslaget blevet modtaget? Med høflig anerkendelse og positiv tilslutning, men uden begejstring fra de organisationer, der har interesse i forslaget. Der er ikke nogen officiel reaktion fra regeringen, men den nytiltrådte kulturminister, Amanda Lind, udtaler sig positivt, men generelt i et interview i Biblioteksbladet nr. 3. 2019 og henholder sig til, at hun må afvente budgetprocessen. Hun fremhæver dog, at regeringspartierne står bag de forslag til styrkelse af læsefærdigheder, som den regeringsnedsatte ‘Læsdelegation’ fremsatte sidste år, og som havde bedre skolebiblioteker med professionel arbejdskraft som et hovedmål. Statsminister Stefan Löfven fremhævede ligeledes denne prioritering allerede ved sin tiltræden i januar.

Når det kommer til den frie faglige debat, så er stilheden imidlertid larmende. Der er undtagelser som Nicklas Lindberg, bibliotekschef i Västerås, tidligere generalsekretær i biblioteksforeningen, der bl.a. på Facebook opfordrer til at rette ind og bakke strategien op. Det er også Johanna Hansons bud. Hun er ‘ordförande’ i biblioteksforeningen, der lobbyede for et nationalt strategiarbejde i ti år. Hun peger på, at der er behov for en fortsat proces, hvis strategien skal implementeres, og at man må forankre strategien bredt. Svensk Biblioteksforening vil naturligvis være en konstruktiv partner i dette arbejde.

Fra kommunal side er strategien kritiseret for at have for meget fokus på central struktur og for lidt på de kommunale biblioteker, som er dem, der fylder for borgerne, og som kommunerne har interesse i at udvikle.

Bag om strategien
Arbejdet fik et budget på 25 mio. SEK og blev ledet af tre ‘udredare’ med kultur-journalisten Erik Fichtelius i spidsen og med Kungliga Biblioteket som sekretariat. Processen har været meget åben, der er produceret 14 nyttige delrapporter og ti små film, der har været debatfora både på Facebook og på møder.

I foråret 2018 publicerede udrederne et udkast til strategi, som skabte uro og blev mødt med kritik, fordi det i langt højere grad var et detaljeret problemkatalog end en fremadskuende strategi. Der blev indleveret 100 skriftlige kommentarer til forslaget. Erik Fichtelius tog konsekvensen og meddelte, at ‘nu låser vi os inde og skriver det om'.

Det var derfor med blandede forventninger, Bibliotekssverige så frem til det endelige forslag, der udkom i marts 2019. Det viste sig imidlertid at være mere stringent som strategidokument, end mange havde frygtet.

Hvad kan vi lære af processen?
Hvis den svenske stat vil øge investeringen i biblioteker, er der mange gode og relevante forslag, men dem kunne man nok have identificeret uden fire års strategiproces. Mest tankevækkende i forhold til folkebibliotekerne er det, at egentlige strategiske tiltag i det enkelte bibliotek fortsat er en opgave for det enkelte bibliotek. Hvis strategien udløser øgede bevillinger, er den en succes. Det vil tiden vise. Men strategiarbejdet i svenske biblioteker fortsætter i mellemtiden relativt uanfægtet. Virkelig nytænkning af praksisindsatsen må søges andre steder.

Se forslaget her: kortlink.dk/y4ex

jensthorhauge.dk

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog