ANDRE BIBLIOTEKER: Tysk bibliotekstrategi - hold fast i den klassike kerne

Stadtbibliothek Lübeck. Foto: Gitte Larsen.

Tyske folkebiblioteker fremtræder ofte betydeligt mere klassisk samlingstunge end danske. Er de gammeldags eller tænker de bare anderledes end os?

Vi sammenligner os gerne med vores nabolande. Men når det gælder folkebiblioteker, ser vi mest mod nord. Tysklands bibliotekssystem adskiller sig fra vores på en række punkter: Tyskland har ikke nogen bibliotekslov, ikke statsligt engagement. Vilkår æn-drer sig ikke blot fra delstat til delstat, men også fra kommune til kommune. Det økonomiske grundlag er generelt lavere end det danske. Der er som regel brugerbetaling. I Lübeck koster f.eks. et voksen årslånerkort 24 Euro. Billedet er også, at mange byer har fine nybyggede biblioteker, mens der i mindre byer og landsbyer ofte kun er et ‘Bücherei’ drevet af den katolske kirke, der driver 4.200 af landets ca. 12.000 folkebiblioteker.

Bibliotekerne ser sjældent ud som flertallet af danske biblioteker, de er ofte tætpakkede med bøger, og der er ofte ikke meget plads til brugerne. Men det er forkert at tro, at de ikke udvikler sig. Det er ikke udtryk for efterladenhed, at de ser ud som de gør. Det er meningen, fordi det er dét, biblioteket tror på.

Stadtbibliothek Lübeck – et godt eksempel
I februar besøgte jeg Stadtbibliothek Lübeck og blev efter samtaler med bibliotekschefen og en vagthavende bibliotekar bekræftet i, at den klassiske samlingsorientering er et strategisk valg. Synspunktet er, at vel er der tilbagegang i bogudlånet, i de seneste år især tydeligt i faglitteratur, men biblioteket har fortsat et stort publikum og skal ikke forfalde til at udbyde ydelser, der ikke har noget med bibliotekets kerneopgave at gøre. Og det skal ikke løbe efter tilfældige digitale hypes. Punktum.

Lübeck ( 215.000 indb.) er dybt præget af sin historie som Hansestædernes stærkeste by med en enorm rigdom og udviklingskraft. Eksempelvis er byens bibliotek er grundlagt som borgernes bibliotek allerede i 1619.

Biblioteket består i dag af Stadtbibliothek og fire mindre filialer. De historiske bibliotekssale rummer nu klimastyret magasin, der rummer den gamle samling og bruges til foredrag og arrangementer.

Brugsbiblioteket består af to sammenbyggede huse, det yngste fra 1979. Det gør ikke meget væsen af sig. Der er fem etager tæt pakket med materialer, hvor faglitteraturen inklusive et af bibliotekets specialer, musikalier, fylder de 2/3.

Bibliotekets årsberetning for 2017 angiver nogle nøgletal: Bestanden rummer godt en mio. enheder. Der er i gennemsnit 955 daglige besøgende, 2.500 daglige virtuelle besøgende og et årligt udlån af fastforms-medier på godt 1 mio. enheder. E-bogs portalen har 55.000 udlån, mens digitaliserede historiske medier er benyttet 125.000 gange. Udlånstallet er faldet med gennemsnitligt 1% om året siden 2006, besøgstallet er i samme periode til gen-gæld steget også med 1%. Stigningen i den digitale benyttelse opvejer faldet i den analoge.

Hovedbiblioteket holdt i 2017 16 voksenarrangementer med 1000 deltagere, 109 'mediepræsentationer', børnearrangementer holdes kun på filialerne. Det er ikke tal, der imponerer i en dansk sammenhæng, men man må huske, at Tysklands folkebiblioteker aldrig har haft (mulighed for) brugstal, der nærmer sig de danske.

Virksomheden er stabil
Det mest påfaldende, når man besøger Stadsbiblioteket, er den tætpakkede fysiske samling, og at de digitale tilbud ikke er integreret her, men samlet i et hjørne med tæt opstilling af pc’ere. Og naturligvis på bibliotekets meget righoldige hjemmeside.

Bibliotekets chef, Bernd Hatscher, gør udførligt rede for sit synspunkt: “Vi skal ubetinget fastholde og pleje det samlingsopbyggende bibliotek med p-bøger, det er langtidsholdbare medier, som er modstykket til fake news. Vi skal supplere samlingen med nye medier på en kritisk måde, være opmærksom på, at der kan skabes hype om nye medier, som viser sig ikke at holde. Vi ser lige nu, at e-bøger stagnerer. Vi forventer, at der om nogle år kommer en afløser for e-bogen. I øvrigt vokser mængden af papirudgivelser fortsat i Tyskland. Tidskriftdatabaserne betragter vi derimod som holdbare. Streaming af musik og film er populært, men kritisk dyrt for bibliotekerne. Vi må hele tiden vurdere om vi har råd.”

Det er også interessant, at Bernd Hat-scher omtaler bibliotekets rolle med nogle af de samme ord, som vi anvender, ‘Biblioteket er et læringssted, et socialt rum, ‘det tredje sted’, ‘det er del af byrummet og et kommunikationscentrum’. For en dansk iagttager er det ganske vist vanskeligt, at se disse roller presset ind mellem reolerne. Den vagthavende udlånsbibliotekar støtter fastholdelsen af den klassiske kerne. “Se hvad der sker i England”, siger han, “hvor bibliotekerne forbløder. Ikke fordi de finder på aktiviteter, der ikke har noget med biblioteker at gøre, men fordi de mister kernen.” Årsagsforholdet kan diskuteres, men det interessante er, at strategien i Lübeck ikke fører til forblødning, men relativ stabil virksomhed.

Next Library 2018 i Berlin
Hvordan harmonerer min påstand om den klassiske strategi med det faktum, at den stærkt innovative Next Library konference, der er sat i søen af Aarhus bibliotekerne, i år arrangeres af en række bibliotekspartnere i Berlin? Next Library er dedikeret til at udforske og udvikle nye roller og potentialer for folkebiblioteket i en digital medievirkelighed og er i udgangspunktet optaget af at tage afsæt i brugernes behov og ikke i samlingen.

Svaret er komplekst. Der er ingen tvivl om, at der er stærke kræfter i Berlin, der kæmper for at udvikle nye biblioteksformer. Men også dér er der stærke kræfter, der står for samlingsorientering. Da det berømte og stærkt benyttede Amerika Gedenkbibliothek i Berlin for nylig blev restaureret var det en kamp for ledelsen at få bare en ganske lille café ind i biblioteket (den ville jo tage plads fra samlingen!), og kassation i større skala af bibliotekets 3 mio. enheder store samling, afviser store dele af personalet også. I Berlin-bibliotekarernes interne blad har der været en voldsom polemik mod Dokk1, som blev præsenteret på en personalekonference. Synspunktet var i kort form, at den slags institution måske var relevant i en mindre dansk by, men i metropolen Berlin? Nie. Det er spændende at se om synspunktet holder.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog