Bæredygtighed 2030. Folkebibliotekets rolle

Folkemøder året rundt i hele landet lyder måske usandsynligt men foreslås af Steen Hildebrandt som central del af folke- bibliotekernes bidrag til kommunernes 2030-indsats. Bibliotekerne skal på banen sammen med borgere, foreninger og andre - og bidrage aktivt. Nu. Der er masser at tage fat på.

Hvordan kan verdensmålene oversættes lokalt, og hvordan kan kommuner og biblioteker spille ind for at understøtte en bæredygtig udvikling? Informations- og vidensmæssigt og på anden vis. Bibliotekerne og DB smøger ærmerne op og starter DB2030, en taskforce Facebookgruppe.

Stort engagement og god dynamik lød meldingen efter Danmarks Biblioteksforenings internationale møde tirsdag den 14. maj i Nordatlantisk Hus i Odense. Med en introduktion til dagens tema og det internationale biblioteksarbejde omkring emnet åbnede Steen Bording Andersen (A), DB’s formand og formand for Aarhus’ Kulturudvalg, for en spændende formiddag. Der var en kort, aktuel præsentation af værtskommunens 2030-arbejde ved rådmand Jane Jegind (V) og et solidt indspark til en ny fremtid for bibliotekerne fra Steen Hildebrandt, formand for landets 2030-panel, efterfulgt af en kick-off workshop for bibliotekernes videre indsats og fokus.

Bibliotekerne - lokal aktivitetsgenerator
“Dejligt at se, at endnu flere end sidste år har lyst til at være med, når DB bruger en halv dag til at sætte fokus på udvikling af et område med både dansk og international betydning. I år er det FN’s 2030-dagsorden, som bibliotekerne på mange måder kan og bør spille ind i, og der er mange udfordringer. Fra fake news og adgang til reel information og evnen til at gennemskue et komplekst samfund til udbredelse af læsning og it-kompetencer. Blandt andet i sammenhæng med de 17 Verdensmål, som fylder i bibliotekernes verdensorganisation IFLA, hvor det faktisk er lykkedes at få adgang til information ind som et af FN’s bæredygtigheds mål”, sagde formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A), og pegede på nogle af de mål, hvor landets mere end 400 biblioteksenheder for ham at se spiller en vigtig rolle:

4   Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang læring.

11 Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

17 Styrke det globale partnerskab for handling og øg midlerne til at nå målene, og specielt 17.4 – ift. udviklingslandene.

“DB inviterer i dag til drøftelse af, hvordan bibliotekerne kan være en generator for FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling ude i kommunerne, som vi udtrykker det i vores strategi.”

Formanden fortalte derefter om den undersøgelse, DB gennemførte tidligere på året for at høre, hvad danske folkebiblioteker og kommuner har gang i på området. “Omkring 1/3 af landets biblioteker er i gang, mens 1/3 har planer om det, og resten er endnu ikke kommet på banen. Mange skal først nu for alvor skal til at se på det. Vi skal i gang nu. Det er klart, at man ikke kan arbejde med alle mål, men må kigge på dem, der giver mening for os – og lokalt.”

Odense – ejerskab, demokrati og biblioteket på banen
Når det handler om 2030-målene og kommunernes ejerskab og andel i dem, peger Jane Jegind (V), rådmand i Odense og politisk næstformand i DB, på biblioteket som vigtig spiller og omdrejningspunkt. Hun fortalte, hvordan hun og andre deltog i IFLA kongressen sidste år og her hentede inspiration. “Vi tog det op i By- og Kulturudvalget og blev enige om, helt legitimt og ind ad fordøren, at give vores bibliotek den opgave, at de skulle arbejde med verdensmålene både udadtil i forhold til vores borgere, men også indadtil i forhold til hele måden at tænke på. En opgave, biblioteket har taget systematisk til sig og fået diskuteret sig frem til, hvordan vi får sat de her ting på dagsordenen.”

Odense Byråd har desuden et Verdensmålsudvalg, der selv-stændigt kan tage emner op og pålægge områder, at de skal prøve at arbejde med målene. Uanset om man f.eks. taler mobilitet, biblioteker eller andet, man er i gang med, så “Forholder vi os også administrativt i kommunen, og dermed også i indstillingerne til politikerne til, hvad det her betyder i forhold til verdensmålene.”

Rådmanden understregede udfordringerne i at arbejde med globale mål lokalt, og savnede i øvrigt et mål nummer 18.

“Jo mere jeg har arbejdet med målene, står det mig klart, at vi er nødt til at lave en oversættelse til Danmark, for der er tale om mål, der gælder i Gambia som i Odense. Når man læser dem, er det med helt forskellige briller, afhængigt af hvilket udgangspunkt og kontekst man har. Det skal vi huske os selv på og perspektivere, hvad det er vi diskuterer og på hvilket niveau, vi diskuterer det.
Jeg synes personligt, der mangler et meget afgørende verdensmål. Jeg kan godt forstå, at det ikke er kommet med, når jeg kigger ud i verden, men jeg havde drømt om, at verdensmål nr. 18 hed Demokrati. Men det tænker jeg, at vi bare tænker ind under alt det andet – for demokratiet er under pres – også her i vores land.”

Herefter gav rådmanden forskellige eksempler på arbejdet, der udmærker sig ved at gå på tværs af forvaltningerne. Blandt andet omkring Mål 4 Kvalitetsuddannelse. Her har man kigget på nogle af de grupper, som måske står i kanten af uddannelserne, og i kanten af at kunne være med. I bibliotekets regi tilbyder man bl.a. på hovedbiblioteket og på Vollsmose Bibliotek sprogtræning baseret på frivillige kræfter. På hovedbiblioteket er en bibliotekar tilknyttet sprogcaféen et par gange om ugen. Det er målrettet mennesker, som skal i arbejde eller som studerer og bor i Danmark, og som ønsker at blive bedre til at tale dansk – og gøre det i et fællesskab; det handler også om at få en nøgle til dansk kultur – og det tiltrækker også højtuddannelse it-folk, som kommer og skal arbejde i Odense. Vi forsøger her også at understøtte frivillige undervisningshold, ligesom vi forsøger at inddrage vores aftenskoler.

En anden type læring drejer sig om at blive klogere på det samfund, vi har. Her har man planlagt og skal i gang med at holde åbne møder med spisning, der handler om at kunne ‘læse kommuneplan og forstå fagtermer’ og dermed reelt blive i stand til at have en mening og deltage i lokale høringer og udvikling... I dag er det en helt bestemt type mennesker, der har den indsigt, den proces skal ned på jorden og bredes ud.”

Kort fortalt skal bibliotekerne inddrages, for er der to institutioner man har tillid til, så er det “– ud over folkeskolen faktisk biblioteket!” Biblioteket kan qua sine kerneopgaver og sin rolle som lokalt mødested være den institution, der binder kommunens 2030-initiativer sammen.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog