Bæredygtighed og transformation i centrum. Interview med Knud Schulz

Ny IFLA kurs. Foto HN.

Knud Schulz om nyt værdisæt og den røde tråd i fire års aktiviteter på bibliotekernes globale tidsbro som medlem af IFLA Governing Board.

Sustainability og Transformation, de to begreber har fyldt utroligt meget, siden jeg trådte ind i Governing Board i august 2017 ved verdenskongressen i Polen, og begge spørgsmål havde allerede da IFLA’s fokus. Både i forhold til bibliotekernes udvikling generelt, men også i forhold til IFLA, bibliotekernes verdensorganisation, og organisationens fortsatte gennemslags-kraft, fortæller Knud Schulz på en varm dansk julidag.

IFLA’s hovedindsatsområder er aktuelt fem: Copyright Limitations and Exceptions for Libraries & Archives, Cultural Heritage, IFLA and the Information Society, Libraries, Development and the United Nations 2030 Agenda og eLending for Libraries. Det vil sige som både i 2020 og i år vil også bibliotekssituationen i relation til covid-19 pandemien i 2022 fylde meget.

Bibliotekernes vilkår lige nu og den omfattende interne proces, som IFLA har tilbagelagt de sidste fire år er således emnet for vores samtale. Med corona og en covid-19 situation, der eksploderede i første kvartal af 2020, ændrede meget sig nærmest i løbet af et splitsekund. De sidste halvandet år har ikke alene bibliotekerne i store dele af verden, men selvfølgelig også GB-arbejdet i IFLA hovedsageligt som følge af pandemien været virtuelt modsat massevis af aktiviteter igennem Knud Schulz’ første tid i IFLA. Som medlem af GB sidder man for to år, dvs. man kan maksimalt sidde to perioder i et stræk, og Knud Schulz takker af nu i august.

Bibliotekets rolle i samfundet
- IFLA ser bibliotekerne som et ufattelig vigtigt element i befolkningernes muligheder for udvikling.  Der finder man sin inspiration og har chancen for at møde nogle andre mennesker, og det er ikke mindst der, man kan møde nogle ekspertiser, kompetencer og noget faktaviden i denne her ikke-faktabaserede periode i historien, vi i øjeblikket befinder os i. Her står bibliotekerne som en unik institution i samfundet, og det er de bl.a. i forhold til den form for samfundsfælleskab, vi kalder demokrati.

- I virkeligheden er bibliotekerne i dag endnu mere vigtige, end de nogen sinde har været på vidensområdet. Det går lige fra at kunne analysere sig frem til, hvad der ikke er fakta til at kunne finde frem til de rigtige fakta. Det er helt klart, at bibliotekerne har en samfundsmæssig rolle. De har været sat lidt ud af spillet som mødested i en periode på grund af pandemien i hvertfald i dele af verden. Men de skal nok komme igen, og netop den side af virksomheden vokser, lyder det fra mine kilder, fortæller Knud Schulz.

Status efter 2. genåbning
Nedlukning og restriktioner har allevegne givet bibliotekerne og alle andre inkl. IFLA vanskelige arbejdsvilkår, men har samtidig – set med Knud Schulz’ briller her sidst i juli 2021 efter 2. genåbning – ikke kun givet bibliotekerne problemer og akutte udfordringer.

- Bibliotekerne har fået udviklet nogle specielle tilbud og digitale formater, som folk kan bruge, når nu de ikke kunne komme og mødes fysisk. Der er faktisk også opstået nye muligheder, der peger ind i fremtiden, understreger Knud Schulz. Han medgiver, at situationen i dag godt nok ser en hel del anderledes ud end forventet tilbage i 2017. Selv har han ros til bibliotekernes og i øvrigt til IFLA’s håndtering af udviklingen under corona.

- På den korte bane ser det ud til, at mange biblioteker under nedlukninger og restriktioner på flot vis har klaret at lave nye tilbud til afhjælpning af situationen og samtidig har evnet at styrke de digitale services, noget ikke mindst Danmark allerede længe inden 2020 var meget langt fremme med. På den lange bane giver disse nye erfaringer sammen med et regulært tigerspring i brugen af de digitale tjenester helt nye muligheder i bibliotekernes transformation fra traditionelle bogbiblioteker til samfundets bæredygtige sted for adgang til viden af kvalitet, oplysningsaktiviteter og som et demokratisk fælles mødested.

Udfordringer og fremtidsmuligheder
Den store udfordring for bibliotekerne handler nu om at få folk tilbage og skabe de nødvendige og sikre vilkår i de fysiske biblioteker og omkring den markant voksende aktivitets- og programvirksomhed, man de seneste 5-10 år har set i mange dele af verden. Folk har savnet deres biblioteker.

- Det er klart positivt, at corona-situationen, sådan som jeg hører det, har understreget og fastslået bibliotekernes betydning som sted, siger Knud Schulz om den aktuelle biblioteksudvikling. Man – politikerne, borgerne og bibliotekerne selv – har fået øjnene op for den kæmpeværdi, der ligger i både det fysiske møde og i andre mindre og i digitale formater.

- Det boost, det digitale område har fået, skal der følges op på. I mange lande uden for Europa, hvor det at etablere velfungerende fysiske biblioteker er noget af en luksus og næsten en umulighed, vil erfaringer med digital biblioteksservice og teknikker være billigere løsninger og vil kunne bruges på helt nye måder og nå meget længere ud der, hvor man ikke har så solid en økonomi til at udbrede adgangen til viden, læsning og bøger.

Fra fire års IFLA rejse
Allerede i det Governing Board, som sad op til august 2017, gik man om foråret i gang med at skabe et nyt værdisæt om IFLA via en række globale workshops. Målet var en fireårsplan: Hvordan får vi skabt en global vision, hvordan får vi lavet en strategi, og hvordan får vi sikret en governance-model. Alt i overensstemmelse med FN2030 målene (The Sustainable Development Goals) med biblioteket som en central spiller og en af grundpillerne i udviklingen af bæredygtige samfund.

- En generøs donation fra Bill & Melinda Gates Foundation ligger bag planens realisering og har løftet og muliggjort hele processen på et seriøst plan med konsulenter og eksperter ude fra ind over. En helt nødvendig omstilling, som krævede total nytænkning og et forløb, som jeg gerne ville ind og bidrage til. Det er supersejt og godt gået af IFLA at have gjort hele SDG-diskussionen og bibliotekernes involvering i den – som bæredygtige institutioner i sig selv og som stedet for borgernes og lokalsamfundenes engagement i den bæredygtige proces frem mod 2030 i de 190 FN-lande – til et omdrejningspunkt i hele det fireårige procesarbejde, fastslår Knud Schulz.

Den røde tråd og transformationen
- Der går faktisk en rød tråd fra debatten om værdiformulering over den globale vision via strategien og frem til den ny governance-struktur, der kan sættes endeligt flueben ved i august i år: med øget transparency og udvikling fremover baseret på reel mangfoldighed. Hele 22.000 online votes og mere end 9.000 personer deltog i 185 workshops i visionsarbejdet, det er flot! For mig at se, er der her leveret på den vare, der handler om – hvordan denne her mastodont af en organisation omkring en ‘eksklusiv gruppe af fageksperter’ er blevet udvidet og udbygget til at omfatte omkring 30.000 vidt forskellige biblioteksinteressenter.

- Med den ny governance-model er kongressen og GB blevet trimmet, fagdivisionerne (otte stk.) afbalancerede og arbejdet mere målrettet i fagsektioner og special-interest-groups. Og desuden har vi fået et nyt regionalt spor, som skal sikre, at arbejdet i GB mv. reelt afspejler bibliotekerne og mangfoldigheden i de 150 IFLA medlemslande. Ambitiøst, men super flot ­– og det vil få stor betydning for IFLA som ledende biblioteksorganisation over for verdenssamfundet – FN, WIPO, UNESCO, regionalt, nationalt og lokalt.

De store opgaver
Man står nu ifølge Knud Schulz med en organisation, som er bedre gearet og bredere funderet i forhold til at tale bibliotekernes sag i internationale spørgsmål og til at bidrage til en styrket biblioteksudvikling i alle dele af verden sammenlignet med den, man havde for en fire-fem år siden. Men andre vigtige opgaver presser sig på.

- Et kernepunkt i det fremtidige arbejde bliver at kunne supportere det nye regionale spor og dets enheder, som skal køre parallelt med det faglige og bl.a. skal arbejde med regional advocacy og policy-making. Om de regionale divisioner kommer til at virke eller ej, er umuligt at spå om, men hensigten er, at IFLA – som bibliotekernes talerør – ikke længere bare bygger på advocacy-beslutninger formuleret ‘omkring bordet i Haag’ af IFLA Head-quarters og de styrende organer, men på et bredt baseret input fra repræsentanter fra alle verdens seks regioner fra Europa til Asien, Oceanien mv. 

- Billigt bliver det ikke, og at finansiering af IFLA’s voksende aktiviteter fremover er løftet op og skal styrkes, ses ved, at IFLA’s kassemester, IFLA Treasurer, med den nye governance-model fra i år vælges direkte i stil med valget til President-elect og GB. En central opgave for det nye GB er netop fremtidig økonomi inkl. sponsering. Aktuelt rækker Gates’ udviklingspenge nogle år endnu. Det hører vi mere om på WLIC 2021 den 17-19. august og på generalforsamlingen 25. august, hvor jeg formelt stopper, og hvor vi er så heldige, at Kirsten Boelt, medlem af DB Repræsentantskabet, starter i det nu minimerede GB.

Fundingmæssigt må man overveje nye veje. Hvis f.eks. den 20 personers nye Europa regionskomité, hvor DB-formand Steen Bording Andersen (A) er kommet med, eventuelt i samarbejde med øvrige europæiske biblioteksorganisationer som EBLIDA og PL2030, kunne få noget fornuftigt op at stå, er der måske EU-midler, man kunne søge, siger Knud Schulz.

De enorme årskongresser er blevet trimmede, selv om mere nok kan gøres. Og med dem og med erfaringer fra corona-nedlukningerne i 2020 og 2021 vil IFLA-arbejdet fremover kunne styrkes mellem kongresserne med mere digital mødeaktivitet og hyppigere kontakt, også i IFLA’s mange faggrupper. Her bidrager 1.000-1.200 ‘frivillige’ fagfolk til international biblioteksudvikling.  

Knud Schulz om IFLA i dag - set med danske briller
- Nu er det vigtigt for IFLA at få lavet noget, som når helt ud til de yderste medlemmer og ud i de enkelte biblioteker. Noget som giver mening for medlemmerne – i lighed med IFLA-indsatsen omkring SDG-målene, der på forskelligt niveau er slået igennem i lokale biblioteker allevegne. Efter de sidste års koncentration omkring strategi og governance, må der fokus på, hvad IFLA betyder for mig/os. Sagen skal nok igen startes fra centralt hold, men her kan man håbe på, at de nye regionale komiteer tager over.

Knud Schulz på job med IFLA GB, her fra WLIC 2019 i Athen - sammen med
Torbjörn Nilsson og Anette Mjöberg, hhv. IFLA GB og IFLA NINJA netværket, sammen med DB-formand Steen Bording Andersen (A). Foto HN.

- En stadig mere påtrængende opgave er også en ny version af den vigtige analyse IFLA Trend Report, først udgivet i 2013 med overskriften Riding the Waves or Caught in the Tide? Navigating the Evolving Information Environment i Singapore og siden opdateret. Den har vist sig som et centralt værktøj for bibliotekernes kortlægning af den digitale virkelighed og de afgørende spørgsmål, alle bør tage stilling til i deres service og virksomhed.

- Oprindelig skulle en ny komme i 2020, men med et IFLA-sekretariat, der under pandemien i små 1,5 år har arbejdet hjemmefra i de respektive hjemlande og med opmærksomheden rettet mod bibliotekerne under pandemien, blev opgaven udskudt. Men fake-news trends og tech-giganters indflydelse skal tackles. En digital virkelighed med øget big-data brug, kunstig intelligens og så videre er under markant udbygning og både udfordrer og beriger samfund, mennesker og biblioteker. Der skal derfor nu sættes turbo på arbejdet med en ny og frisk IFLA Trend Report, uddyber Knud Schulz.

Karakteristisk for Knud Schulz er, at han sammen med nordiske IFLA-kolleger i den såkaldte NINJA-gruppe og andre allerede er i gang med ny international indsats om bibliotekernes udvikling. Denne gang i nordisk regi. Nordic Libraries Together - Empowering Society er titlen en konference 19. november i år i Malmø. Her er de nordeuropæiske bibliotekers arbejde med “design for a more inclusive society” på dagsordenen – deltag fysisk eller digitalt.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog