Bibliotek med faglig litteraturcoaching

Frivillig litteraturcoach på litteraturjagt dog fra Thorildsplans gymnasium i Stockholm, der også har arbejdet med vejledning og læring. Foto: Kiki Beije.

Et nyt tilbud i Silkeborg Bibliotekerne styrker litteraturformidlingen til unge på ungdomsuddannelserne og på sigt i folkeskolen.

Silkeborg satser man efter positive projekterfaringer på en helt ny type læringsaktivitet rettet til unge i gymnasierne. Et tilbud, der understøtter de eksisterende skole- og gymnasiebiblioteker og litteraturformidlingen. I 2013 udviklede og testede Silkeborg Bibliotekerne en model med faglig litteraturcoaching med det formål at hjælpe gymnasieelever med at finde frem til og vælge primære tekster til større, skriftlige opgaver umiddelbart efter, at eleverne har valgt emne, og før de traditionelle søgekurser tilbydes.

Mellemrummet
Projektet Biblioteket i læringsrummet: unge og faglig litteraturcoaching blev støttet af Kulturstyrelsen og er efterfølgende ved at blive implementeret på biblioteket. Faglig litteraturcoaching er en studieunderstøttende aktivitet for elever fra de fire gymnasiale ungdomsuddannelser ifm elevernes større skriftlige opgaver og projekter.Det er en oplagt metode til langt mere målrettet at få formidlet folkebibliotekernes særlige kompetencer på litteraturformidlings- og søgningsområdet til unge i gymnasiet omkring opgaveforberedelse o.l. Projektet gav stof til eftertanke om, hvad jeg har valgt at kalde 1. Mellemrummet og 2. Ny læring (uformel læring) og hermed biblioteket og bibliotekarernes rolle.

Med regeringens 95%-målsætning, som betyder, at næsten alle unge skal igennem en ungdomsuddannelse, opstår der et betjenings-mellemrum mellem folkebiblioteket som kulturbibliotek og skolerne, som et folkebibliotek med coaching – et læringsbibliotek – i høj grad kan udfylde. Ikke alene har gymnasierne fået flere elever, men også flere elever som er gymnasiefremmede. Læringsbiblioteket kan her byde ind med studieunderstøttende aktiviteter, som hjælper fagligt svage elever og elever fra ikke-boglige hjem.

En af de undersøgelser, jeg i projektet læner mig op ad, er bogen Når gymnasiet er en fremmed verden (Lars Ulriksen m.fl., 2009), som er skrevet af en række universitetsforskere, hvor [Lisbeth Wiese finder]: “at elever, hvis forældre har en lav boglig uddannelse, får lavere karakterer i skriftlige opgaver end elever med højt uddannede forældre.” (s. 12) Derudover har Danmarks Evalueringsinstitut gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at gymnasieelever fra de øverste socialgrupper efter gymnasiereformen karaktermæssigt er steget mere end deres klassekammerater fra de nederste socialgrupper bl.a. (men ikke kun) ifm. de store, selvstændige projekter (kilde: Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen, Dansk Evalueringsinstitut, 2012).

Projektet i praksis
Den faglige litteraturcoach – bibliotekar eller frivillig – fremfinder, vælger og præsenterer et udvalg af relevante tekster inden for et givent opgaveemne i en gruppe med ca. 4-8 elever og coacher derefter i en samtale om teksterne eleverne ift. tekster og temaer. Eleverne går derfra med den tekst, de har lyst til at arbejde videre med og en masse gode noter fra samtalen. Projektets evalueringsrapport konkluderer, at modellen er populær både blandt elever, lærere og bibliotekarer.

Modellen, som blev godt modtaget af de unge og skolerne som studieunderstøttende aktivitet – altså som en Ny læringsaktivitet i Mellemrummet – blev i projektfasen varetaget af tre bibliotekarer og en frivillig med en baggrund som dansklærer og seminarielærer – og projektet rejste spørgsmålet: Er en strategisk placering af biblioteket som læringsbibliotek en vej at gå som permanent tilbud?

Med den nye folkeskolereform er der også i folkeskoleregi rig mulighed for at bidrage til at udfylde mellemrummet. Det giver god mening, at vi som folkebibliotek (læringsbibliotek), hvis det er muligt, også byder ind på de fokusområder i folkeskolereformen, der ‘indbyder til læring’. I tillæg til selve fagene og i relation til reformens ambitioner om at fungere som åben skole og om at tilbyde understøttende læring i dialog med lokalsamfundet.

Ny Læring
Det giver også god mening, at vi udvikler et betjeningsområde, vi kunne kalde Ny læring. Her skal vi fokusere på og udvikle understøttende læringsaktiviteter i et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og folkeskolerne. Aktiviteter, som folkebiblioteket som læringsbibliotek udbyder til skolerne som et supplement til den fag-faglige undervisning (formel læring), og som folkebiblioteket også bistår med. Kunne man f.eks. forestille sig en målrettet indsats, hvor vi på tværs af biblioteker udvikler, uddanner/opkvalificerer og videndeler materiale, forløb m.m. - et center for Ny Læring?

Endnu et spørgsmål bør drøftes i relation til Læringsbiblioteket, nemlig om brug af frivillige. Projektets erfaring med fire faglige litteraturcoaches, tre bibliotekarer og en frivillig peger på, at man som frivillig med f.eks. en dansklærerbaggrund som ovennævnte, der blev håndplukket til opgaven, klarer sig ligeså godt som bibliotekarerne. Men spørgsmålet er: Hvis læringsbiblioteket bliver en del af folkebibliotekets DNA og udvikler en ny faglig udvikling, som sikrer bedre formidling, men samtidig viser sig at blive meget ressourcekrævende i arbejdstimer – kan og skal arbejdet da overlades til frivillige? Hvis ja, så bør det som i Silkeborg være frivillige med en vis dokumenteret viden.

 

Cecilie Laskie, Team Læring ved Silkeborg Bibliotekerne - er bl.a. projektleder på Biblioteket i læringsrummet: unge og faglig litteraturcoaching og kursusunderviser på Silkeborg Bibliotekerne samt freelance læringskonsulent og kulturformidler for bl.a. Gyldendal Uddannelse. Cecilie har en baggrund som gymnasielektor i litteratur og underviser/vejleder i gymnasiepædagogik.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog