Bibliotekarisk ekspertise efterspurgt

Hvordan står det egentlig til i Danmark?
Når det gælder bibliotekariske kompetencer, behov, ønsker og uddannelsen. Kommentar til udviklingen af Tine Segel, FKI-formand, Pia Friis, BCF-formand, og Jakob Lærkes, faglig næstformand i DB.

Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information

Foto Jakob Boserup.

Hvordan ser du på udviklingen i Danmark for (faguddannede) bibliotekarer/cand.scient.bibl.’er?
I Forbundet Kultur og Information har vi gennem mange år fulgt udviklingen omkring uddannede dimittender fra KU og SDU tæt, da de jo – både som studerende og dimittender – er med til at udvide det faglige fællesskab omkring arbejdet med data, information, viden og kultur.

Vi har i perioden 2016-2019 arbejdet med et udviklingsprojekt i forbundet, der også har haft til opgave at belyse medlemmernes jobmarked. Både det klassiske biblioteksarbejdsmarked, men også de potentialer, der er indenfor både det private arbejdsmarked og indenfor digital forvaltning i det offentlige. Samtidig har vi set en stor interesse for vores miniuddannelser i Records Management og kan også konstatere, at det har givet nye jobs og øget jobmobilitet.

I forhold til bibliotekerne, så har vi set et øget fokus på behovet for de bibliotekariske kernekompetencer indenfor referencearbejde, formidling og data-/videnshåndtering i både folkebiblioteker og fag- og forskningsbiblioteker. Der er sket en generel erkendelse i samfundet af, at google ikke gør det alene – både på grund af algoritmer og personaliseringen, der er baseret på kommercielle interesser, og på grund af udbredelsen af misinformation og fake news og her kommer den bibliotekariske faglighed jo stærkt på banen.

Vi oplever især på uddannelsesområdet, men også bredt at der er behov for den digitale dannelse i forhold til at agere på nettet, og derfor har vi set kampagner som Sikker når du klikker i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk og projektet Datademokrati. Generelt er der i disse år også en bevægelse (tilbage) mod øget specialisering, f.eks. indenfor børneområdet, hvor læselyst jo fylder meget i disse år, men også indenfor forskningsbibliotekerne, der i højere grad understøtter universiteterne med datahåndtering og databearbejdning.

Alt i alt ser vi altså en tendens mod et større behov for specialister inden for vores fag på et stadigt bredere arbejdsmarked, og samtidig også en større anerkendelse af vores medlemmers faglighed fra et bredt felt at aktører.

Hvordan ser du behovet for dette fagområdes særlige kompetencer ift. det offentlige/bibliotekerne og ift. det private arbejdsmarked?
Min vurdering er, at der er et øget behov for dels at oplyse og uddanne befolkningen i deres digitale adfærd og ageren og dels at formidle kultur og information fysisk og digitalt, så brugerne bliver i stand til at vælge både blandt det, de ved, de ønsker, og det, de ikke ved, at de ønsker. Det er en opgave, der ligger lige til for folkebibliotekerne over en bred kam – og er jo også er en del af formålet i biblioteksloven.

Samtidig ser vi at fag- og forskningsbibliotekerne i høj grad har fokus på open access, licenshåndtering, vejledning og uddannelse i informationssøgning, kildekritik for de studerende samt hele området med at understøtte forskningens datahåndtering og databearbejdning. I denne sektor oplever vi en stor anerkendelse af medlemmernes kompetencer, der blandt andet er med til at drive udviklingen omkring digitalisering på universiteterne.

I forhold til det private, så har man jo i flere år talt om, at data er en råvare, og de ekspotentielt voksende datamængder interessante. Udfordringen for mange er at få overblik og struktur i virksomhedens data og informationer samt korrekt og lovmæssig håndtering af data. Her har bibliotekarer og cand.scient.bibl’er en særlig konkurrencefordel og evne til at omdanne data til profit. Derfor ser vi også, at netop vores medlemmer har en meget positiv lønudvikling i forhold til andre akademikergrupper.

Hvordan matcher uddannelserne i dag – hhv. Københavns Universitet og SDU – den formidling og udvikling som bibliotekerne står overfor i den nærmeste fremtid?
Uddannelserne er kendetegnet ved, at de begge uddanner til et bredere arbejdsmarked end bibliotekerne. På den måde er akademiseringen slået igennem uanset at biblioteks-toningen er til stede i begge uddannelser. Det betyder, at man som biblioteks-chef kan forvente, at de dimittender man ansætter, besidder et stærkt teori-apparat og en øget specialiseret viden indenfor kulturformidling og informationsvidenskab, og derfor skal sættes mere ind i de driftsmæssige opgaver.

Mit indtryk er, at det er nogle dygtige studerende, der dimitterer, og at der er rift om dem på et bredere arbejdsmarked – så derfor er konkurrencen om dem som arbejdskraft øget.

Når det så er sagt, så kan vi som forbund også se i vores demografi, at der er mange, der i de kommende år går på pension. Det som kendetegner dem er, at de har en kæmpe viden og erfaring i det bibliotekariske håndværk såsom informationssøgning, materialekendskab, referencearbejde, men også forståelsen for institutionen biblioteket. Jeg hører fra flere bibliotekschefer en stigende bekymring for, hvordan – og om – man nogle år ud i fremtiden får udfordringer med at rekruttere. Det er vi som forbund naturligvis meget åbne for at gå i yderligere dialog om, så vi sikrer, at bibliotekerne fortsat kan løse de velfærdsopgaver, der er forbundet med bibliotekernes virke.       
       

Pia Friis, formand for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Kolding Kommune

Foto: Kolding Bibliotekerne.

Hvordan ser du på udviklingen i Danmark for (faguddannede) bibliotekarer/cand.scient.bibl.’er?
Jeg råder altid de studerende på SDU til at tage kandidaten. Det er vigtigt at have det ekstra faglige fundament og de metakompetencer, overbygningen giver. Og det er nødvendigt i forhold til dagens opgaveløsning.

Når vi ansætter, ser vi på den samlede organisations behov, og vi har brug for diverse organisationer, i betydningen mangfoldige, der kan være med til at formidle, udvikle, netværke og danne partnerskaber. Hvis vi ikke har mangfoldige organisationer, kan vi ikke matche med et mangfoldigt tilbud til borgere i et komplekst samfund.

Hvad er behovet for dette fagområdes særlige kompetencer ift. folkebibliotekerne, der de senere år også ansætter andre typer af akademikere?
Folkebibliotekerne har brug for formidlere, der kan og vil være med til at skabe nye kreative tilbud, som brænder for den direkte og offensive formidling og som kan være med til at generere nye partnerskaber.
Vi skal bruge nogle, der tænker i helheder og kan sætte sig ind i specifikke målgruppers ønsker og behov.
Vi skal bruge dedikerede medarbejdere, der har værktøjer og teori på plads og er klar til at byde sin personlighed ind.

Hvordan matcher uddannelserne i dag – hhv. Københavns Universitet og SDU – den formidling og udvikling som bibliotekerne står i og den nærmeste fremtid?

De matcher nogle gange. Vi ansætter biblioteksformidlere bredt forstået, så det kan sagtens være en uddannet fra Københavns Universitet eller SDU, men erfaringen fra de seneste år siger, at du skal være cand.scient.bibl. eller have en anden kandidat, hvis du vil ansættes i folkebibliotekerne.

Jakob Lærkes, faglig næstformand Danmarks Biblioteksforening og bibliotekschef i Gladsaxe Kommune

Foto: Thomas Wilhelm.
 

Hvordan ser du på udviklingen i Danmark for (faguddannede) bibliotekarer/cand.scient.bibl.’er?
Ingen tvivl om at bibliotekarers/cand.scient.bibl.’ers kompetencer på det informationsteknologiske og kulturelle område er stærke og relevante. Det ses bl.a. af, at de ansættes mange andre steder end i bibliotekerne.

Lige nu ser vi så et større og større behov for særligt nogle af de kernekompetencer som bibliotekarområdet har på informationsopgaven og referenceområdet både i forhold til fake news og til nettets vildtvoksende mængder af viden og dets strukturer. Også politisk oplever vi en øget bevidsthed omkring dét at have adgang til viden – at det ikke er nok i sig selv. Det handler om kvalitet på området i forhold til sortering i viden og formidling af valide kilder i takt med, at man får flere og flere falske nyheder serveret. Her åbner sig, som jeg ser det, utroligt gode muligheder for netop bibliotekarer og cand. scient. bibl.’er.

Jeg har umiddelbart svært ved at vurdere, hvordan dette behov tilgodeses i de to uddannelser, vi har nu (København Uni. og på SDU, red). Om man har fokus nok på den del af bibliotekernes opgave, man traditionelt kalder reference-arbejdet. Og jeg har samtidig lidt svært ved at se, hvilke andre uddannelser, der målrettet arbejder med denne problematik. Der er fortsat behov for at understøtte dette felt uddannelsesmæssigt. Måske endda i endnu højere grad og på nye måder. Det vil på langt sigt være uhensigtsmæssigt alene at lade det være op til bibliotekerne selv internt at (efter)uddanne folk til opgaven på stedet, når først de er ansat.

Hvad er behovet for fagområdets særlige kompetencer ift. folkebibliotekerne, der de senere år også ansætter andre typer af akademikere?
Et moderne folkebibliotek består af flere personalegrupper end før, selv om bibliotekarer (og assistenter) udgør langt de fleste af medarbejderne. At vi i dag ansætter professionelle kommunikationsfolk, pædagoger og andre fagfolk hænger sammen med, at vi har brug for mange flere specifikke kompetencer i dagens bibliotek. Vi ser bl.a. flere AC’ere med f.eks. en litteraturbaggrund som litteraturformidlere.

Jeg har faktisk ikke hørt nogen kolleger pibe over, at de ikke får ansøgninger nok, og vi får virkeligt mange, når stillinger slås op. Men jeg har hørt dem pibe over, at de ikke får kvalificerede an-søgninger nok. Man skal være opmærksom på at styrke de særlige og stærke fag-faglige kompetencer.

Uddannes der så tilstrækkeligt mange, når en stor del samtidig ansættes i andre sektorer? Tja, den om bibliotekarmangel i fremtiden er hørt før, men selvfølgelig optog Biblioteksskolens to afdelinger fra 1970’erne og frem mange flere, og den del af medarbejderstaben er på vej ud af arbejdsmarkedet. Det er svært at spå om.

Hvordan matcher uddannelserne i dag - hhv. Københavns Universitet og SDU - den formidling og den udvikling som bibliotekerne står i og den nærmeste fremtid?
Bibliotekarer kan ikke alt. Men de har nogle centrale kernekompetencer, som der er brug for, og som ikke må skyldes ud med badevandet, mens vi uddanner dem til IT-specialister, database-byggere, records-managere eller til kulturinstitutioner bredt.

For mig er der særligt et andet ben, som også bør tilgodeses, et par andre kompetenceområder, vi har et voksende behov for at kunne dække. Dels solid viden og kendskab til det brede kommunalpolitiske landskab, dels professionel projektstyring/-udvikling o.l.

Jeg ser stadig oftere, at biblioteket indgår i samarbejder som det kit, der binder forskellige forvaltninger og andre i kommunen sammen omkring samarbejder og opgaver på tværs. Dét at kunne samarbejde på tværs af mange fagligheder, dét at kunne arbejde i større projektsammenhænge og etablere et samarbejde og fællesskab om løsning af lokale opgaver – dét kan enhver ikke påtage sig. Det kræver nye kompetencer og indsigt i det kommunale landskab.

 

 

 

 

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog