Bibliotekerne har et kolossalt potentiale. Nationens tilstand 2

Jane Jegind, politisk DB næstformand fra 2018. Foto:Mette Kildebæk.

Mød Danmarks Biblioteksforenings formandskab i ny serie: Nationens tilstand.

Bibliotekerne skal højere op på den politiske dagsorden og i den nationale bevidsthed. Jane Jegind (V), 44-årig rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, er klar i målet om sit mål for arbejdet i Danmarks BIblioteksforening. Hun blev på 2018 Topmødets generalforsamling valgt til politisk næstformand.

Velfærd og biblioteker
Hvad får en travl rådmand i Odense til at stille op til en tidskrævende toppost i DB som politisk næstformand? Bladet har sat Jane Jegind stævne en klar septemberdag på Odense Slot, hvor By- og Kulturforvaltningen holder til skråt over for bl.a. Borgernes Hus, kommunens hovedbibliotek.

“Bibliotekerne er en kernevelfærdsopgave, som vi ikke kan undvære. Som er og i endnu højere grad skal være med til at understøtte vores demokrati. Biblioteket bidrager til sammenhængskraften her i landet, og til at vores børn og unge bliver dygtigere. Biblioteket skal fremover – per automatik – tages med på råd som en vigtig spiller, der har noget at bidrage med. Vi skal for-stå og arbejde med dets mange potentialer”, fastslår rådmanden. Kerneopgaven er fortsat at sikre, at der er fri og lige adgang til information og viden, og til at borgerne klædes godt nok på til at håndtere den digitale verden, som fylder stadigt mere.

Kan du beskrive det mere konkret?

“Biblioteket handler om både demokrati, dannelse, personlig udvikling og om at kunne tage del i et samfund. Det gælder også den digitale dagsorden.”

Jane Jegind kommer lige fra KL’s store IT-konference til vores samtale. Og – lød det fra konferencen – mere skal  gøres tilgængeligt online for borgerne, men det skal ikke være teknologien, der styrer mennesket, men mennesket, der styrer teknologien. Passer man ikke på, står vi med et A- og et B-hold. Ikke så meget i forhold til alle dimser og devices, men til reelt at kunne forstå, begå sig og håndtere, hvad er det, vi har med at gøre og til at se bagom teknologien.

“I dag handler det ikke om, som da jeg var barn, at biblioteket er stedet, hvor man kan få information, for der findes uanede mængder af information og informationsstrømme. Der er samtidig både god information og dårlig information. Det handler kort sagt om kvalitetsniveauet, og om hvordan ser man forskellen i, hvad der er hvad, og hvor. Her kan biblioteket noget helt andet end alle andre.”

Om ministertjek og politisk fokus
I den bedste af alle verdener, hvis DB kunne få lov til at skrive en ny lov, ville Jane Jegind ikke tøve med en lovåbning. Som virkeligheden er i dag, har hun sine betænkeligheder ved for alvor at lukke op for den pose. Men ingen tvivl om at lovdebatten, som kom op i fart, da kulturminister Mette Bock (LA) sidste sommer meddelte et lovtjek i løbet af 2018, på sin vis er rimelig.

Lov om biblioteksvirksomhed kunne godt trænge til eftersyn; den blev vedtaget i 2000 og er forberedt i sidste del af 1990’erne, i en tid hvor nettet og e-materialer kom med i loven, men alene som noget man skal give adgang til og knap så meget som del af en aktiv formidlingsindsats. Dertil er kommet opgaveområder som borgerservice og IT-kompetencer.

“Jeg frygter imidlertid, at en lovåbning kunne føre til begrænsninger fremfor at tilføre bibliotekerne øget styrke. Vi ved, hvad vi har. Vi aner ikke, hvor politiske vinde kunne føre os hen, og hvor det kunne ende. Der kan siges meget om den lov, vi har. Det gode er, at den er meget åben, en rammelov uden mange begrænsninger i forhold til bibliotekets muligheder. Og for hvordan bibliotekerne kan bidrage ind i samfundet.

Det vil sige, at de dygtige mennesker, vi har i biblioteksverdenen, kan få lov til at udfolde nye muligheder. Skulle vi have en anden lov, er min største bekymring, at der kunne komme be-grænsninger på virksomheden og barrierer for bibliotekets formidling.”

Begrænsninger dur ikke hverken i en kulturel eller en videnssammenhæng. Og for eksempel slet ikke når det handler om at invitere børn og unge ind i fantasiens og bøgernes verden.

Magi, læsning og fællesskab
Det er vigtigt, at biblioteket har vide rammer for at udmønte og nytænke kerneopgaverne ­– at fremme oplysning, læring og kulturoplevelser.

“Et godt eksempel har vi her i Odense. På bibliotekets initiativ og med det i front har vi sat læsning og litteraturens verden ind i en hel anden kontekst ved at gøre den levende – ved at skabe Magiske Dage Festivalen (tidl. Harry Potter Festival, red.), som hele Odense er med i. En festival for børn og barnlige sjæle – altså nogle som mig selv, der elsker fantasiverdenen. Det eventyrlige univers taler ikke alene til alle vores børn og unge, det har samtidig stor appel til voksne.” DBs politiske næstformand er faktisk selv direkte involveret.

Hvad er det mere specifikt, man får på festivalen?

“Mere end man tror. Når jeg går rundt som frivillig – og ser på de over 10.000 børn og unge, som vi hvert år har med at gøre i løbet af de tre dage i oktober, er der ikke en af dem, der har en mobiltelefon i hånden. Hvilket i sig selv er enestående – en pause fra mobilen. Ingen går helt alene i deres egen verden, de er alle opslugte og optagede af og har levet sig ind i en fantastisk litterær verden, hvor de er en del af et større fællesskab.” Men det er langt fra de eneste positive aspekter ved festivalen ifølge Jane Jegind.

“De får sig en oplevelse, som er inspirerende og taget ud af dette, at man læser bøger og kan bruge sin fantasi. Og at bruge sin fantasi er noget, vi skal passe rigtig meget på og give plads til. Dét er jo en af vores helt store forcer, når man kigger ud i verden.”

Nysgerrighed og fantasi – basis for innovation
I Danmark, fastslår Jane Jegind, skal vi ikke alene være fagligt dygtige, vi skal også kunne tænke nyt og anderledes. Det siger hun med baggrund i samfundsindsigt fra mange år som politiker på fuld tid valgt for Venstre og i øvrigt fra sit job tidligere i Mærsk Data og IBM.

“Det er det, der topper og sikrer, at vi kan blive ved med at have et godt og rigt samfund. Dét gør, at vi kan krydre ny udvikling med mere end dygtighed. Noget andre lande ikke sådan bare kan kopiere – heller ikke store lande som Kina, USA og Indien o.l. Vi taler om en enestående ressource. Gode initiativer og idéer bobler ud alle vegne herhjemme. Jeg tror på, det hænger sammen med, at vores børn har en fantasi og nysgerrighed, som kommer af inspiration fra litteratur og kultur, og det skal stimuleres.”

Ikke mindst af bibliotekerne. De har siden folkebibliotekerne for alvor blev etableret for over 100 år siden haft vigtige opgaver omkring oplysning og litteratur. Og uanset hvilket format de to ting kommer i, handler det om læsning og om at kunne læse.

Foto: Odense Kommune.

Læsning - koden til samfundet
Hvor DBs nye politiske næstformand kan være en smule tilbageholdende omkring en regulær lovåbning i relation til lovtjekket, er hun 100% bag et andet stort politisk projekt: En læsestrategi på nationalt niveau, som DB er stærkt involveret i.

“Læsning og læselyst hos børn og unge er faldende, og det skal vi have gjort noget ved. Danmarks Biblioteksforening arbejder på fuldt tryk på den dagsorden i samarbejde med Tænketanken Fremtidens Biblioteker og andre. Bibliotekerne har en meget væsentlig rolle i den sammenhæng. Vi gør det ikke alene, men i partnerskab med forældre, skole – og har kontakt både til undervisnings- og kulturministrene om sagen.”

Vigtige samarbejdspartnere er ikke mindst skolerne. “Bibliotekerne kan bidrage med rigtigt meget i folkeskolen, når det gælder glæden ved at læse og inspirere vores børn og få dem engageret. Taler vi generelt og kigger ud over landet, er der nogle muligheder, som simpelthen ikke bliver brugt godt nok set i sammenhæng med den åbne skole.”

Potentialer og pral
Der ligger i det hele taget flere potentialer i, at bibliotekerne åbner sig endnu mere op for partnerskaber.

“Samarbejdet med hele folkeoplysningsområdet og aftenskolerne – vores formål ligger så tæt op ad hinanden, at vi simpelthen skal tænke i langt bedre partnerskaber. Vi kan lave meget mere til gavn for borgerne, hvis vi gør det sammen.
Vi er ikke konkurrenter, og her i byen arbejder jeg i alle tilfælde på øget samarbejde. Begge parter kan noget unikt, og går man sammen bliver det endnu mere end dobbelt op. Det gælder også i forhold til foreningslivet.”

Et konkret tilfælde, hvori Jane Jegind blev involveret, da en mor efterlyste steder og fællesskab omkring hendes barns computerspil:

“Jeg spurgte biblioteket, om de ikke kunne  prøve at være facilitator, dvs. ikke stå for en ny opgave permanent, men være igangsætter. Bibliotekarerne samlede en gruppe unge mennesker, der mødtes og spillede Minecraft. Siden, da det var i gang, tog biblioteket kontakt til foreningslivet og spurgte, om de ville gå ind og overtage, og det lykkedes. Dermed kunne biblioteket kaste sig over den næste opgave. Vi skal måske også huske, at det er fint at sætte aktiviteter i gang i biblioteksregi, men man skal kunne give slip og lade civilsamfundet tage over. Biblioteker kan rigtigt meget, men de skal blive bedre til at prale, så endnu flere får øjnene op for det. Vi har nogle fantastiske biblioteker rundt omkring, og man skal huske at råbe højt!”, mener en storsmilende næstformand.

Fristedet og mulighedernes sted
Aktuelt tales der om ghettoplaner i de store byer og rigtig meget om fysiske rammer. For rådmanden er det også vigtigt, at der bliver talt om det indholdsmæssige.

“Kunsten, kulturen og biblioteket kan noget, som andet ikke kan. Blandt andet give nye vinkler, inspiration og lyst til at lære ude i vores udsatte boligområder. Måske især der. Derfor skal vi huske at sætte det på dagsordenen, når vi taler om så store omvæltninger, som det er at få brudt op og skabt nyt liv i vores ghettoområder”, påpeger Jane Jegind.

“I Vollsmose har de haft gang i forskellige ting i tidens løb, og biblioteket er et frirum. F.eks. som stedet hvor piger, der ellers ikke må gå så mange steder, kan gå hen. Vi kan hjælpe både med nogle rammer, men også med indhold og med at vise muligheder for, hvordan de kommer videre i deres liv. Vi kan samtidig understøtte, at de bliver bedre til dansk og især til at læse. Her kan biblioteket, sådan som jeg bl.a. lige har hørt om fra Ohio på den internationale IFLA bibliotekskongres, gøre en regulær forskel. Især hvis man går ind i et tæt samarbejde med de lokale og med folkeskolerne. Jeg kunne godt drømme om, at vi i Vollsmose fik lavet tiltag som i Ohio. Det flytter på tingene, og det virker, og man finder ind til lysten og selvværdet hos børn og unge. Til fordel for alle. Samtidig gøres det med nogle helt andre midler set i forhold til at skulle sætte gang i et større og meget dyrt specialundervisningstilbud.”

DB - bibliotekspolitisk platform
At få biblioteket anerkendt som kernevelfærdsopgave og dets potentiale naturligt tænkt ind i vores demokrati, er Jane Jeginds langsigtede mål for arbejdet på posten som politisk næstformand i Danmarks Biblioteksforening. Vi kan ikke undvære bibliotekerne, understreger hun flere gange. Efter en periode først som rådmand for børn og unge, så for ældre og handicapområdet sidder hun på 2. omgang som rådmand for by- og kulturområdet og valgte at gå ind i DB-arbejdet, fordi hun finder bibliotekerne meget vigtige for vores samfund.

“Jo mere jeg ser, hvad bibliotekerne kan, især det potentiale, der ligger og endnu ikke bliver brugt, så anser jeg bibliotekerne for en stadig vigtigere del for hele vores demokratiske fundament.

Jeg vil rigtig gerne være med til at prøve at sætte spot på alt det, bibliotekerne kan. Og få flere, ikke mindst på det politiske niveau, til at interessere sig for bibliotekerne og forstå, at de kan meget mere, end mange umiddelbart tror. ”

Det har været utrolig inspirerende og energigivende at træde ind i det selskab, som Forretningsudvalget udgør, fortæller Jane Jegind om sin start i DB.

“Det er mennesker, der alle sammen har noget på hjerte. De har hver deres indgangsvinkel, men man lytter og tager afsæt sammen. Det handler ikke om egne snævre interesser. Alle brænder for noget og har både viden og engagement med sig. Jeg går klogere fra møderne, fordi nogen siger noget, jeg ikke har tænkt på før eller har en anden tilgang. Jeg må sige, at det er en af de bedre bestyrelser, jeg har siddet i, fordi man evner at inspirere hinanden. Vi spiller hinanden bedre.”

DBs politiske næstformand er helt overbevist om, at man sammen og med Repræsentantskabet og DBs øvrige samarbejdspartnere nok skal få styrket den bibliotekspolitiske debat i den rigtige retning og samtidig få rykket på den politiske forståelse af folkebibliotekernes rolle. For Jane Jegind handler det i høj grad om at tænke tingene sammen, om helhedsorientering.

Et godt eksempel og en drøm
“Lige nu arbejder jeg meget med lokalplaner, og man skal altså som borger have en særlig sprogforståelse for at kunne læse og forstå en lokalplan, og en særlig visuel evne til at kunne se, hvordan en plan kommer til at se ud i virkeligheden for at kunne lave et høringssvar. Alt er offentligt tilgængeligt, men er det nu også det? På papiret, men ellers ikke.

Jeg har en drøm. Om at biblioteket blev det omdrejningspunkt, hvor man som borger går ind og siger, at den her lokalplan vil jeg gerne have lov til at se nærmere på – og så kan man f.eks. få et par VR-briller på og gå en tur i den. Når man så er færdig, kan borgeren afgive sit mundtlige høringssvar på biblioteket. Dét ville være en reel udvidelse af borgerinddragelse, som gav mening. Og rigtig mange flere kunne bidrage til lokalplanprocessen. Den type oplysnings- og formidlingsopgaver er biblioteket i mine øjne perfekt til.”

Interviewet er udgivet i magasinet Danmarks Biblioteker nr. 5, 2018 

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog