Bibliotekerne mod resten af verdenen

Annette Brøchner Lindgaard

Tænketanken Fremtidens Biblioteker kunne 20. januar præsentere rapporten om bibliotekernes samfunds- økonomiske værdi. Ifølge den bidrager folkebiblioteker- ne til bruttonationalproduktet med 6 milliarder kroner. Spørgsmålet er nu, om der er konklusioner i rapporten, som kan bruges i de kommunale bibliotekspolitikker?

Rapporten er udarbejdet af det velanskrevne konsulentfirma Copenhagen Economics, og dermed skulle vejen være banet for en troværdig og overbevisende udmelding.

De 6 milliarder fremkommer ved at ‘oversætte’ en norsk undersøgelse af borgernes betalingsvilje. Undersøgelsen lander på 4 milliarder og hertil lægges 2 milliarder for bibliotekernes bidrag til at øge læseevne, uddannelsesniveau, lønniveau og produktivitet samt den generelle evne til at omstille sig til det digitale samfund. Det lyder godt, men efter endt læsning sidder man desværre med en tvivl i sindet. For er der tale om dokumentation, eller er der tale om antagelser? Her vælger jeg dog at bøje mig for sagkundskaben. Hvis økonomerne skriver, at der er belæg for konklusionerne, så tror jeg dem.

Viden og informationssøgning udeladt
Hvis én og anden nu tænker, at vi altid har vidst, at bibliotekerne har en stor samfundsværdi – det er jo derfor, vi har satset så meget på dem igennem så mange år – så er det nye, at der nu er dokumentation for det. Desværre melder der sig straks efter en ny tvivl eller undren. For hvorfor er det kun læseevne og digital omstilling, der er med? Hvorfor er hele bibliotekets kæmpe indsats i forhold til viden og informationssøgning udeladt? Har økonomerne haft et tyndt opdrag og en mangelfuld faglig sparring til rådighed? Eller er det den alt omsiggribende historieløshed, der stikker sit grimme hoved frem? Eller noget tredje?

Jeg vil gerne slå én ting fast. Alle biblioteker, jeg kender til, arbejder med at understøtte læring i såvel folkeskole, som ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Der laves utallige biblioteksorienteringer, informationssøgningskurser og opgavevejledninger. Ifølge rapporten skulle det være noget nyt, som nogle få biblioteker er begyndt at eksperimentere med, men det har bibliotekerne på forskellig vis altid gjort. Det er simpelthen en kæmpefejl at lægge den præmis til grund for rapporten. Øv!

Det er jo netop som en grundlæggende støtte for dannelse og læring, at bibliotekerne har sin eksistensberettigelse. Hvorfor i alverden måler man så ikke værdien af denne indsats, når nu man er i gang med at måle og skaffe dokumentation?

Bibliotekets betydning
En anden ting, jeg undrer mig over, er, hvorfor vi i Danmarks Biblioteksforening, i Kulturstyrelsen og i Tænketanken er så optaget af at legitimere bibliotekernes eksistens? Ja, vi skal spare og ja, vi har effektiviseret og rationaliseret i gennem mange år, men det er jo IKKE fordi, der er nogen, der vil bibliotekerne til livs. Det er jo netop fordi, alle er enige om, at bibliotekerne er vigtige og skal bestå, men i en tidssvarende form. Og hertil hører altså også et økonomisk niveau, der matcher resten af den offentlige sektor. Alle områder er under pres. Det er patetisk, at tage det ‘personligt’.

Efter næsten 25 år som biblioteksleder har jeg stadig til gode at møde en kommunalpolitiker, der ikke anerkender bibliotekets betydning. Bevares, der er meget stor forskel på ambitionsniveauet. Men grundlæggende er der velvilje og anerkendelse. Så hvorfor er det, vi bliver ved med at forsøge at legitimere? Det er jo slet ikke det, der er behov for.

Efterlysning
Det, der er behov for, er, at politikere og embedsmænd i kommunerne får øjnene op for bibliotekernes værdi som samarbejdspartnere og støttefunktioner i kommunerne. Bibliotekerne har ingen værdi for kommunerne, hvis de ikke er en integreret del af de velfærdsopgaver, som kommunerne i øvrigt løser. Det giver jo ingen mening, at bibliotekerne fremstår som nogen, der hytter sit eget skind på andres bekostning under dække af at gøre noget godt for samfundet.

Så derfor kunne jeg ønske mig en anden ny rapport. En rapport, der dokumenterer, hvor meget min kommune opnår ved at tænke på tværs. Det mest indlysende er integrationen mellem børne- og skolebiblioteker. Arbejdet med en kompetent faglig arbejdsdeling mellem pædagogik, teknologi og indhold. Sikre at spild, overlap og dobbelthed blev minimeret. Undersøge i hvor høj grad biblioteket kan understøtte kommunens strategier for uddannelse, kvalificeret arbejdskraft, bosætning og kulturliv.

Medvirke i stedet for at suboptimere. Dét ville give bibliotekerne succes med deres opgaveløsning og dermed legitimitet. Jeg siger ikke, at det er en ommer. Jeg siger bare, at der mangler noget vigtigt.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog