Bibliotekernes integrationsarbejde i flygtningemigrationens tidsalder

BITA - Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde – rapporterer fra konferencen “Biblioteket – porten til det danske samfund?”

Bibliotekernes integrationsarbejde har en lang tradition bag sig, som strækker sig fra den tidlige samlingsopbygning i starten af 70’erne til vellykkede sprogcaféer, som vitterligt kan virke som “porten til det danske samfund” i mange flygtninge- og indvandrergruppers socialiseringsproces. Når der alligevel er grund til at stille spørgsmålstegn ved bibliotekernes åbenhed og imødekommenhed i forhold til disse samfundsgrupper, skyldes det ikke mindst den (værdi)debat, som nye flygtningestrømme har afstedkommet om modtagelse, optagelse og integration i et relativt homogent samfund.

For flygtningedebattens mange diskurser, etiske, religiøse, politiske, juridiske og etnisk/nationale kan vel ikke gå ubemærket hen over bibliotekernes praksis på området? Integrationsindsatserne er næppe værdineutrale størrelser, hvor biblioteket helt objektivt kan arbejde med at sætte ‘den fremmede’ i stand til at fungere i det danske samfund på lige fod med andre danskere? Forskellige normer og opfattelser i diverse samfundsgrupper må alt andet lige påvirke og definere dette arbejde. Det er som altid op til det enkelte bibliotek at definere sin rolle i arbejdet med biblioteksbetjening af etniske minoriteter. “Biblioteket – porten til det danske samfund?”, BITA-konferencen den 6. marts i Odense i år, havde som formål at inspirere til, hvordan rollen kan defineres.

Krig og flugt hænger sammen
Oftest anskuer vi integrationsprocessen fra den danske grænse og indad eller mere korrekt, når den enkelte flygtning står foran bibliotekets dør. Vi ved for lidt om, hvad der er gået forud for det, der drev flygtninge på flugt. Dr. Martin Lemberg-Pedersen fra Aalborg Universitet udvidede deltagernes forståelse med sin multi-kausale forklaringsmodel under overskriften “Flugtruter, kontrol og fordrivelse.”

Han fortalte bl.a. om den måde, flygtningekrisen bliver iscenesat/framet på i medierne med signalpolitik, der primært kommunikerer til de hjemlige vælgerskarer og nabolande. Et komplekst, multi-kausal fænomen reduceres til push/pull-faktorer. F.eks. frames enhver stigning i asylansøgninger som “åbne grænser” og betragtes som en pull-faktor, hvor beskyttelses-systemet bliver til et afskrækkelsesredskab. I virkeligheden ved vi ikke nok om, hvorfor asylansøgere vælger et land frem for et andet. Det er de færreste flygtninge, der er i stand til at holde sig opdateret om ændringer i de forskellige landes love og systemer. En vigtig ting at huske er, at mange flygtninge flygter fra noget og ikke til noget.

Helt banalt kan man sige, at over 15 års militær interventionspolitik i EU's nær-områder alt andet lige må betyde flere flygtninge. Krig og flugt hænger sammen, og fordrivelse er også noget stater skaber. Balkan-ruten er skabt på baggrund af kollaps af samarbejde mellem stater. Danmark, Østrig og Ungarn har påtaget sig rollen som first movers med afskrækkelseslogikkens redskaber, som illustreres gennem den danske smykkelov.

Samtale fremmer forståelsen
Som biblioteksansat kan man blive helt forpustet over, hvor ubetydelig en brik, man udgør i det store puslespil af komplekse transnationale dynamikker på flygtningeområdet. Derfor virker det helt beroligende, når Ph.D. Jamie Johnston fra Akershus University College of Applied Sciences taler om biblioteket som ramme for ligeværdigt socialt interaktion. Hendes studier af bl.a. sprogcaféer på norske biblioteker viser, at deltagerne og de frivillige blev mindre fordomsfulde over for mennesker, de ikke kendte i forvejen og skabte nye sociale relationer. Biblioteket var ligeledes et sikkert sted at mødes og havde potentialet til at danne rigtige venskaber på lang sigt. Perspektivrige konklusioner der dokumenterer, at samtale fremmer forståelsen som fremmer integrationen.

Flygtninge er ikke en strøm
Henrik Kokborg fra Integrationsinfo.dk, der har 17 års erfaring i arbejdet med flygtninge og indvandrere, bidrog med viden om et dybere kulturkendskab, baggrundsviden og religionsforståelse om flygtninge fra ikke-vestlige lande. Med sin viden og indsigt fra de mange rejser i nærområderne satte han ansigter på mange af de flygtninge, vi normal nøjes med at omtale som “flygtningestrømmen”. Når den enkelte flygtning bliver mødt med indsigt og forståelse, opbygges der generelt en større tryghed i mødet med borgeren til gavn for integrationsprocessen.

 

RUBINA AFZAL, BITA bestyrelsesmedlem og Vicebiblioteksleder, Halsnæs Bibliotekerne

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog