Biblioteket er et underværk! Enquete

Foto: Klaus Holsting

DB-ENQUETEN

Hvornår kom du første gang på biblioteket?
Jeg kommer fra en ret fattig, men overmåde læseglad familie. Min mor lånte såvel voksenlitteratur som børnebøger hjem fra det lokale bibliotek.
 
Hvad betyder biblioteket, hvorfor er det vigtigt, at vi har det?
Biblioteket er simpelthen et underværk! Et af nutidens vidundere er jo biblioteket i Alexandria, som jeg i øvrigt for få år siden besøgte i dets nuværende, pragtfuldt genopbyggede form.
 
Hvad bruger du selv biblioteket til?
Jeg har selv et stort privatbibliotek, men nu og da må jeg på nærmeste kommunebibliotek for at opspore et værk, som kan hjælpe mig i mit arbejde.
I øvrigt har jeg i årenes løb holdt adskillige foredrag på biblioteker rundt om i landet, så jeg anser også biblioteker som nogle af mine arbejdspladser.
 
Har du et forslag til et biblioteksslogan?
Jeg har to forslag.
1: Bøger er ikke det værste, man har!
2: En bog i hånden er bedre end ti på nettet!
 
Hvem er dine egne favoritforfattere?
Umuligt at besvare; som at skulle vælge mellem sine børn.
 
Hvilken bog læser du selv lige nu?
Synonymordbogen, dels som hjælp til krydsog-tværsløsninger, dels for at finpudse min kommende digtsamling, NU OG DA.
Jeg er p.t. godt i gang med at skrive digte og andre tekster til bogen, som jeg har lovet forlaget (Borgens Forlag, red.) at sende manus til i løbet af maj måned, så den kan udkomme til efteråret i begyndelsen af bogsæsonen.
 
 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog