Biblioteket og Kommunalvalg 2013

Biblioteket har mange roller at udfylde i forhold til det næste halve års optakt til Kommunalvalget tirsdag de 19. november i år. Som sted for formidling af praktisk valg-information, fremlæggelse af relevant informationsmateriale og med afholdelse af debat– og informationsaktiviteter og nogle steder desuden som egentlige valgsteder f.eks. i forbindelse med brevafstemning og digital afstemning.

Kultur og bibliotek på dagsordenen
Også Danmarks Biblioteksforening (DB) bidrager til kommunalvalget med informationskampagnen “Få biblioteket på dagsordenen i valgkampen” netop udsendt til landets biblioteker. Kultur og biblioteker står kun sjældent øverst på dagsordenen. DB har derfor på www. db.dk/KV13 listet en række idéer, som bibliotekerne er velkomne til at bruge og udvikle. Det handler bl.a. om arrangementer på biblioteket. DB opfordrer til, at man som bibliotek og lokal oplysningsinstitution på denne måde understøtter debat og interaktion mellem borgerne og politikerne frem til KV13: Invitér kommunalvalgets opstillingsberettigede partier og kandidater til arrangementer på biblioteket.

Debatarrangementer på biblioteket
Folkebiblioteket fungerer som lokal-samfundets demokratiske videns- og mødecenter. Med udgangspunkt i biblioteket som offentligt, neutralt fælles mødested, hvis lovbestemte opgaver sikrer alle danskere mulighed for at få adgang til oplysning og viden efter eget valg, inviteres stadigt hyppigere i Danmark – som i andre vestlige lande – til debat om samfundsforhold op til valgene. DB peger i sit idémateriale således på forskellige mødemodeller og -temaer fra møder med fokus på Lokal kultur til debat over en Lån-en-politiker til Speakers Corner-modellen, hvor alle partier inviteres til at stille op ved Mød din lokale politiker træf.

Fortæl os, hvad I gør!
DB vil meget gerne skabe et overblik over, hvilke KV13-aktiviteter, der finder sted på bibliotekerne frem til valgdagen den 19. november 2013. Og opfordrer derfor alle til at sende en kort beskrivelse af egne aktiviteter til Michael Hartz Larsen på webmaster@db.dk .

Er jeres aktivitetstype ikke allerede indeholdt på listen på www.db.dk/KV13 så udvider vi den med jeres aktiviteter til inspiration for alle andre. Fortæl også gerne, hvordan biblioteket formidler jeres arrangementer online (hjemmeside, sociale medier og lignende). Så vil DB nævne de lokale aktiviteter i biblioteksforeningens Storify feed for kommunalvalget på http://storify.com/DKbibforening/kommunalvalg-2013

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog