Biblioteket som strategisk faktor i byudvikling. Ny forskning

Seattle Public Library

Stort forskningsprojekt ved IVA kortlægger, hvordan biblioteker indgår i strategier for byudvikling og i hvilket omfang dette stiller krav til en nytænkning af bibliotekets arkitektur, indretning og brand.

Både biblioteker og byer er kommet i stærk konkurrence i de senere år. De generelle nedskæringer på kulturområdet har ramt bibliotekerne relativt hårdt i forhold til f.eks. museer og teatre, og samtidig er de kommet i konkurrence i forhold til oplevelsessamfundets mange andre virtuelle og fysiske tilbud.
På samme måde er også byer stillet over for store udfordringer i den globale konkurrence. Det gælder om at tiltrække turister, virksomheder og nye borgere, og her er kultur i stigende grad blevet et konkurrenceparameter. Byerne brander sig gennem kunstmuseer, musikhuse og mega-events og skaber nye, dynamiske byrum og hybride kulturarenaer, hvor den kulturelle mangfoldighed kan udfolde sig.

Forskningsprojektet Biblioteket i byudviklingen – oplevelse, kreativitet og innovation ved Center for Kulturpolitiske Studier, Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), sætter fokus på sammenhængen mellem biblioteksudvikling og byudvikling. Hvordan indgår biblioteker i strategier for byudvikling, og i hvilket omfang stiller dette krav til en nytænkning af bibliotekets arkitektur, indretning og brand? Dette er undersøgt gennem udvalgte cases af ‘cutting-edge’-biblioteker suppleret med andre eksempler fra den danske og internationale biblioteksverden. Projektet er støttet af Realdania med den begrundelse, at det “skal kvalificere det faglige grundlag for debatten om, hvordan fremtidens biblioteker bliver strategiske faktorer i byudviklingen”. Undersøgelsen publiceres i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening til efteråret, men her vil vi give en forsmag på nogle af dens temaer.
 
Biblioteket som drivkraft
Kultur er som sagt blevet et konkurrenceparameter, og strategien om kulturdreven byudvikling har bredt sig som ringe i vandet over hele verden gennem de sidste tyve år med Guggenheim-museet i Bilbao som det mest fremhævede eksempel. Begrebet “Bibao-effekten” bruges nu om byer der har opnået et socialt og økonomisk løft på grund af en enkelt bygning. Opskriften ser let ud: “Just add culture and stir”. Helt så enkel er sagen nu ikke, og der har været en omfattende kritik af denne tendens til instrumentalisering af kulturen: Hvor den før sås som et udtryk for oplysningens rene ånd, er den nu et redskab for andre, mere prosaiske formål. Men for så vidt har folkebibliotekernes formål altid været instrumentelt i den forstand, at det skulle forstås som en forandringsagent i forhold til at skabe en positiv social, økonomisk og politisk udvikling. Det nye er, at bibliotekerne er blevet en mere synlig agent i strategier for kulturel byudvikling, og gennem vores forskningsprojekt har vi identificeret tre hovedtendenser for bibliotekets rolle i denne sammenhæng:
• Ikon
• Placemaker
• Katalysator 
I forhold til bibliotekets rolle som ikon må man spørge: Hvorfor findes der på verdensplan så mange gode eksempler på kunstmuseer og musikhuse, der kan karakteriseres som ikoner og så få biblioteker? Har biblioteker som sådan været for konventionelle og mainstream til at indgå som en del af byers profil og branding? Her er der faktisk sket en ændring gennem opførelsen af de markante ikoniske biblioteksbygninger, der er kommet på det globale landkort de senere år. Det gælder Snøhettan’s berømte Biblioteca Alexandrina fra 2002 og det i al fald bibliotekskredse berømmede Seattle Public Library fra 2004, tegnet af den verdenskendte arkitekt Rem Koolhaas. Og nye biblioteker er på vej: I Birmingham, Oslo og Aarhus satses der på nye spektakulære bygninger, der skal bidrage til byernes images som kreative videns- og oplevelsesbyer.
 
Hvor antallet af egentlige biblioteksikoner kan tælles på én hånd, er der til gen-gæld en lang række vellykkede eksempler på, at biblioteker i stadig stigende grad bruges som placemakers i forhold til at styrke bycentre og bydeles attraktion og til revitalisering af tidligere industri- og havneområder. Biblioteker ses som kulturelle ankre i nye mixed-use kvarterer, der skal være levende og attraktive steder at bo, arbejde og besøge, og de bliver vigtige identitetsmarkører for byer og bydele som sådan. Biblioteket ses som en magnet, der skal tilbyde oplevelser og skabe liv. I USA og Canada er bibliotekerne i Seattle, Salt Lake City og Vancouver gode eksempler på, hvordan placeringen af nye biblioteker i bycentre skaber liv gennem deres vægt på at fungere som tiltrækkende opholds- og mødesteder. I Europa er Amsterdams nye Openbare Bibliotek nok det bedste eksempel på en vellykket placemaker, der samtidig gennem sine mange scener fungerer som et performativt rum i byen.
 
Endelig kan biblioteket ses som en katalysator for lokal udvikling, sådan som ikke mindst de engelske Idea Stores i det udsatte byområde Tower Hamlets i London er et godt eksempel på. Her er hele bibliotekskonceptet blevet gentænkt som et led i den mere overordnede strategi for et socialt og økonomisk løft af distriktet, og rebrandingen har medvirket til at biblioteket har fået et langt større besøgstal end tidligere. Med sin markedsorienterede formidling i kombination med det tætte samarbejde med den lokale voksenundervisning går oplevelse og læring hånd i hånd.
 
Biblioteket som et levende byrum
Ligesom byerne i disse år arbejder med at udvikle deres byrum som åbne, legende og multifunktionelle rum, sker der også store forandringer i bibliotekernes lay-out og indretning. Det rationelt ordnede univers er afløst af mere inspirerende rum, der opfordret til at opholde sig, mødes og opleve. Her har bibliotekerne lært af byplanlæggere, og mange nye og ny-indrettede biblioteker bidrager til udvidelsen af byens public domain, dvs. steder hvor man møder dem, der er anderledes, og hvor den opdeling i aldersgrupper og livsstile, der ellers præger byen, nedbrydes. Denne tendens understøttes når bibliotekerne: 
• Lokaliseres i byens grænseland
• Skaber en transzone mellem biblioteket og den øvrige by
• Udvikler et multifunktionelt biblioteksrum  
Hvor bibliotekerne som placemakers ofte placeres i byernes knudepunkter, kan lokalisering af biblioteker i byens grænseland, hvor socialt forskellige kvarterer mødes, understøtte funktionen som public domain. Her er f.eks. biblioteket i Near North Branch i Chicago og Garagen i Malmø begge lokale biblioteker, der er placeret på kanten af bydele præget af meget forskellige livsstile. På denne måde understøtter de begge strategier for at skabe mangfoldighed og at understøtte netværk og sammenhængskraft. Gennem mødet med det anderledes får den enkelte mulighed for af spejle sig selv, og her får biblioteket en vigtig rolle som et åbent, offentligt rum.
 
Både i Vancouver og i Salt Lake City, der begge er tegnet af Moshe Safdie, finder man de store arkader, der som transzone danner overgangen mellem bibliotek og by. Her forgår et levende byliv med caféer, små butikker og promenader, der tilsammen skaber et open-minded rum, hvor mennesker mødes uforpligtende. Men også Seattle’s Livingroom, Jubilee Library i Brighton’s brug af pladsen foran biblioteket og Malmø Stadsbiblioteks inddragelse af parken omkring sig til sommeraktiviteter kan ses som gode eksempler på denne tendens til at skabe en glidende overgang mellem byens kommercielle og offentlige rum.
Endelig styrkes biblioteket som et levende byrum gennem multifunktionalitet, og det betyder blandt andet, at de har mange forskellige funktioner, som igen tiltrækker mange forskellige livsstile, sådan at biblioteket ikke kun bliver til et rum for dem, der går efter den gode bog, men også for dem der søger andre former for tilbud og oplevelser. Dette hænger igen sammen med udviklingen af biblioteket som et oplevelsesrum, der både gennem sin iscenesættelse og sine scener for events bidrager til det som et projekt i Lyngby Stadsbibliotek har kaldt udviklingen “fra kulturfabrik til oplevelsesrum”. Tendensen til at styrke bibliotekets oplevelsespotentiale ses som et gennemgående træk i de europæiske og amerikanske biblioteker, måske med undtagelse af de tyske biblioteker, som stadig overvejende understøtter undervisning og læring.
 
Biblioteket i byen – byen i biblioteket

Samtidig med det mere mørke billede af biblioteket som en synkende skude, vi har set i de senere år, tegner der sig et betydelig lysere billede af bibliotekets fremtid, når man ser på den interesse, der både internationalt og herhjemme er for at bruge biblioteket som en dynamisk faktor i byudviklingen. Det er tydeligt, at biblioteker i stigende grad indgår som en strategisk faktor i udviklingen af den attraktive, levende og mangfoldige by, og at samspillet mellem de mere overordnede strategier for byudvikling og biblioteksudvikling spiller sammen på nye måder. Her stiller kravene om, at biblioteket skal fungere som en drivkraft og som et levende byrum samtidig krav om, at bibliotekerne skal gentænke deres arkitektoniske udtryk, design og funktioner. Den store udfordring ligger i, at dette sker på en måde, hvor biblioteket understøtter, at borgerne får meningsfulde oplevelser, kan udfolde deres kreativitet og får inspiration til innovation.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog