Biblioteket som vækstmotor: På gensyn i 2012 i Frederikshavn

“Kære årsmødedeltagere - om et år, nærmere bestemt den 28.-30. marts, så mødes vi igen og denne gang i Frederikshavn hos os. Vi glæder os rigtigt meget og vil gøre alt for, at vi får et fint møde, som I kan se på her på palmefotoet fra vores strand!”, sagde Mogens Brag (V), kulturudvalgsformand fra Frederikshavn, der lukkede årsmødet.

Han takkede for et spændende og udbytterigt årsmøde, ligesom han takkede Helsingør og Kulturværftet varmt for det fine værtskab og for nogle inspirerende dage. “Som så mange andre er Frederikshavn en kommune i forandring, og her spiller kulturen og herunder biblioteket en vigtig rolle”, fortsatte kulturudvalgsformanden og fremhævede: “Vi arbejder målrettet på at skabe forandring ud fra devisen, at det er i mødet mellem mennesker, og gennem fortællingerne om det, vi kan og vil, at verden ændrer sig. Det vil I høre meget mere om næste år, når vi ses igen”.

“Også Danmarks Biblioteksforening byder velkommen til næste årsmøde, hvor der forhåbentlig bliver plads til alle udstillere, også de, der ikke kom med i år. Frederikshavn Kommune har arbejdet meget med by- og erhvervsudvikling og med biblioteket som det demokratiske rum. Så man kan sige, vi trækker klare linjer her fra det netop afsluttede årsmøde. Vi går om ikke længe så småt i gang med at se på de mange muligheder. Og vi vil selvfølgelig arbejde på at gøre programmet endnu mere relevant og topaktuelt. Vi vil nemlig bl.a. se på biblioteket som vækstmotor”, oplyste DBs direktør Michel Steen-Hansen efter det veloverståede møde på Helsingørs Kulturværft. 2012-programmet vil som altid være klart i december og udsendes senest omkring årsskiftet, mens den første kontakt til udstillerne sker engang i starten af efteråret.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog