Bibliotekskompasset rundt - december 2013

Frihedsrettigheder kloden rundt, se www.freedomhouse.org - Map of freedom

Uden vand og el duer biblioteket ikke
Pakistan. Siden begyndelsen af 2010 har der hverken været elektricitet eller vand på flere af bibliotekerne i Pakistans hovedstad. Endsige noget for et bibliotek så nødvendigt som en håndvask. Det betyder, at færre og færre benytter bibliotekerne, fordi der en stor del af året er ulideligt hedt i lokaliteterne. Som en af bibliotekslederne, Mazhar Jalali, udtrykker situationen: “When there is no electricity, there is no water, there is no visitors”.

Heller ikke de uddannelsesprogrammer, der skulle foregå på bibliotekerne, gennemføres, fordi de computere, som Islamabads Development Authority (CDA) har forsynet nogle af bibliotekerne med, står døde hen p.g.a. den manglende el.

Ifølge en i 2008 indgået aftale mellem CDA og kommunens Department of Libraries skulle det bl.a. være op til CDA at stå for elforsyningen. Trods stadige løfter om at opfylde denne aftale er intet sket.

ALA-tænketank forfremtidens biblioteker
USA. The American Library Association (ALA) vil nu oprette et “Center for the Future of Libraries”, som via udviklingsarbejde, analyser, information og værktøjer skal gøre biblioteker og biblioteksledere bedre i stand til  – ud fra bibliotekernes værdigrundlag – offensivt at prioritere, tilpasse og udvikle deres service, hjælpemidler og tilbud til et samfund under permanent udvikling.
ALA vil i denne forbindelse bl.a. samarbejde med the American Alliance of Museums, som for fem år siden etablerede sig med en lignende tænketank for museumsområdet.
I udviklingsstøtte til det nye center modtog ALA i begyndelsen af oktober i år 50.000$, ca. en kvart mio. kroner, fra det føderale Institute of Museum  and Library Services.

Sagt om biblioteker
"Bibliotekene forvalter, præsenterer og formidler først og fremst verdier, uvurderlige verdier, som ikke kan verdsettes i en kolonne eller måles i et overskudd, og jo mer man benytter og bruker dem, jo større blir verdien."
Sagt af den norske forfatter Lars Saaby Christensen.

Frihedsrettigheder kloden rundt
Globalt.  NGO-organisationen Freedom House, som siden oprettelsen i 1941 har haft som hovedopgave at bekæmpe censur og styrke de borgerlige rettigheder rundt omkring i verden, har endnu engang taget den globale temperatur på disse områder. Af organisationens Map of freedom in the world for 2013 fremgår det, at 2,4 mia. af jordens befolkning lever i lande (47, blå markering), der, hvad ytringsfrihed og andre basale menneskerettigheder angår, er på så kraftig kollisionskurs med de værdier, som bl.a. også den internationale biblioteksorganisation, IFLA, står for, at de i undersøgelsen karakteriseres som not free. 1,6 mia. lever i delvis frie lande (58, gul markering) og 3 mia. i lande (90, grøn markering), som ifølge Freedom House i det store og hele kan betragtes som frie. Selvom nogle af dem også kan have ridser i lakken.

Generelt gælder, at der siden 1972, hvor den første kortlægning fandt sted, har været en markant og positiv bevægelse fra helt eller delvis ufrie forhold til mere frie.

Freedom House har også undersøgt i hvor høj grad, der i 60 udvalgte lande, er internetadgang uden censur. I denne undersøgelse topper lande som Island, Estland og Tyskland listen over lande, hvor der er friest adgang, mens lande som Iran, Cuba og Kina får bundkarakter. Bortset fra Island er de nordiske lande ikke medtaget i undersøgelsen.

Menneskerettigheder og digital overvågning
Den internationale biblioteksforening, IFLA, underskrev i oktober i år den deklaration om Human Rights and Surveillance, som menneskeretsorganisationer og -initiativer som Human Rights Watch, Reporters Without Borders, The Electronic Frontier Foundation, The Association for Progressive Communications og Privacy International efter et års indbyrdes forhandlinger er nået frem til.
I alt 260 organisationer fra i alt 77 lande, spændende fra Somalia til Sverige, har allerede tiltrådt deklarationen.

Af deklarationens i alt 13 principper kan bl.a. nævnes, at enhver begrænsning af retten til privatlivets fred – privacy – skal foreskrives ved lov. At sådanne love skal være i overensstemmelse med et demokratisk samfunds legitime interesser. At der fra statsmagtens side skal være åbenhed – transparency – omkring brugen og omfanget af overvågningsteknologi og beføjelser. Yderligere information og den fulde version af deklarationen kan findes på: https://en.necessaryandproportionate.org/text.

Foranlediget af de hemmelige tjenesters omsiggribende overvågning og snagen i borgernes internettrafik og telefonsamtaler vil IFLA’s FAIFE-komité (Freedom of Access to Information and Freedom of Expression) nu også revidere det Internet Manifesto, som IFLA vedtog i 2002. FAIFE vil i denne forbindelse samarbejde med bl.a. den engelske biblioteksforening, CILIP, og den amerikanske biblioteksforening, ALA. 

Biblioteksfornyelse i Moskva
Rusland. Flere af Moskvas biblioteker er efter sovjetimperiets fald blevet lukket, men der er stadigvæk henved 400 tilbage. De fleste er dog i deres indretning triste og nedslidte, åbningstiderne uhensigtsmæssige, og ofte er benyttelsen omgærdet af så stramme og bureaukratiske regulativer, at besøgstallet inden for de sidste 20 år er faldet drastisk. Mange af dem frekventeres fortrinsvis af pensionister i dag.

Står det til metropolens kulturchef Sergei  Kapkov, kendt for fornyelsen af Moskvas parkanlæg, skal der over en bred front rettes op på det. Han har allieret sig med Boris Kupriyanov, ejeren af Falanster, den uafhængige, frisindede kvalitetsboghandel på Tverskaya Ulitsa, og Kupriyanov står nu i spidsen for en fornyelsesproces, som både indretningsmæssigt og hvad medieudbud og teknologi angår skal genetablere bibliotekerne som en synlig  aktør i byens kulturliv og borgernes dagligdag.

Moskva har et voldsomt underskud af steder, hvor borgerne frit kan samles. For de unge har vi næsten kun indkøbscentrenes  fastfoodcafeterier og for de ældre metropolens helseklinikker, sagde Kupriyanov til avisen Moskow News sidst i september. Så det igangværende biblioteksprojekt handler ikke bare om at få folk til at læse mere, men også om at åbne bibliotekerne ud mod byen og udvikle dem til de fremmeste kulturelle enklaver i lokalområdet. Til mødesteder, hvor borgerne frit kan slå sig ned og diskutere og engagere sig i byens og deres lokalområdes problemer og anliggender. Og hvad der ellers optager dem.

Et bibliotek, som allerede er blevet gennemgribende renoveret og fornyet, er biblioteket på Chistoprudny-boulevarden; efter Sovjetimperiets fald opkaldt efter Fjodor Dostojevski. Det fremtræder i dag som et fuldt moderne folkebibliotek. Indbydende luftigt og højt til loftet og med store glaspartier ud til boulevarden. Og med arrangementer og udstillinger, der appellerer til alle befolkningsgrupper. Modsat tidligere er det heller ikke bare lokalområdets beboere, der kan låne og bruge dette biblioteks faciliteter. Det kan alle moskovitter. Også biblioteket på Lenin-sky Prospekt har været igennem en sådan makeover.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                           

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog