Bibliotekspolitisk Topmøde 2018: Biblioteket som værdiskaber

Christian S. Nissen, Egon Clausen, Morten Fogh og Lasse Korsemann Horne tog fredag den 13. om morgenen temperaturen på folkebibliotekerne og den aktuelle situation.

Egon Clausens folkebibliotek
– Vedligeholder og Udvikler
 
- Jeg vil have brød. Bibliotekerne byder på kage. Det er uholdbart, tordnede forfatter og debattør Egon Clausen. Ifølge ham nedgraderes f.eks. faglitteraturen i bibliotekerne. Bl.a. via Litteratursiden.dk og Forfatterwebs fokus. Det er imod bibliotekslovens formål og komplet uforståeligt. For bibliotekerne er en betydningsfuld del af dansk folkeoplysning. MEN ikke en del af den diskussion, der for tiden foregår om public service i Danmark. Det burde de være.

- Vi er oppe imod kæmpemæssige udfordringer. Googles annonceindtjening er næsten lige så stor som hele Danmarks offentlige forbrug. Netflix’ investering i nye produkter er elleve gange så stor som DR’s samlede budget – før nedskæringerne, og YouTube når dagligt flere danskere end DR2 og TV3 tilsammen. Disse giganter er ved at tage magten fra os. Sproget er engelsk og formålet profit. Samtidig vil man beskære støtten til danske medier og danskproducerede programmer med flere hundrede  millioner kroner. En national skandale, mener Egon Clausen, der ser public service medierne som vor tids Dannevirke.
- Nu rømmes skanserne: Hvor er folkebibliotekerne henne?

Egon Clausen pegede derefter på flere nye indsatsområder for bibliotekerne: Ledelse, loven skal skrives om, så hovedopgaven er at vedligeholde og udvikle dansk litteratur i dens mange genrer, ligesom der skal oplyses om samfundet. Bibliotekerne skal også understøtte ytringsfriheden ved at fungere som platforme for en fri og uafhængig lokal debat. Desuden bør de lave deres eget litterære mediekredsløb og benytte sig af elektroniske medier for dialog mellem forfattere, læsere og bibliotekarer. Da den danske hær trak sig tilbage i vinteren 1864, blev en bagtrop tilbage ved Sankelmark. Her lykkedes det at standse den fremtrængende fjende. Clausens spørgsmål er: Kan bibliotekerne gøre det samme i dag?

Morten Fogh: Det lokale bibliotek
– en styrke i kommunal udvikling
 
- En stærk kombination. Morten Fogh, chef for Bibliotek, Borgerservice og Fritid i Horsens, understregede i forhold til lovdebatten betydningen af det kommunale selvstyre, som afgørende for de kommunalt ejede folkebiblioteker; det skaber stærke biblioteker “betinget af kommunens evne til at identificere og høste synergier kombineret med de faglige kompetencer og styrkepositioner.

Fogh illustrerede i en håndfuld nedslag, hvordan det kommunale folkebibliotek skaber værdi. I tillæg til dets kerneopgaver f.eks. omkring læsning, hvor Horsenschefen fremholdt Guidet Fælleslæsning, et stærkt tilbud til bl.a. stressramte i tillæg til de traditionelle behandlingsmetoder, som tilsyneladende ikke er tilstrækkelige. Med et lokalt udviklet koncept har biblioteket i samarbejde med den kommunale dagpleje systematisk arbejdet med sprogudvikling og læsning siden 2016, og siden da løftet de 0-2 åriges sproglige udvikling, der lå under det ønskede niveau. Biblioteket bidrager også til at styrke kommunen, når det drejer sig om at formidle basale digitale kompetencer til borgerne, bl.a. gennem samarbejde med skolerne og en fast “Flyt hjemmefra temauge”. Hvad man før så som et rent generationsproblem, er reelt et centralt samfundsproblem og omfatter andre end unge og ældre, f.eks. selvstændige og ufaglærte, fortalte Morten Fogh med henvisning til en spritny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA.

- Et af bibliotekernes stærkeste kort – nogle vil sige det stærkeste – er selve biblioteksrummet, som et af de få demokratiske rum, der er tilbage.       Uanset om du er barn eller ældre, halv- eller helstuderet, hindu eller jøde, mand eller kvinde og uanset dit politiske ståsted eller saldoen på din bankkonto, har du legitim adgang til bibliotekets rum.

Utallige undersøgelser har vist, at borgerne bruger biblioteket på uendeligt mange måder og til vidt forskellige ting. Netop det fysiske bibliotek og dets mange besøgende bidrager som uovertruffen trafikskaber i byrummet, hvilket man her i topmødets værtsby, Herning, politisk og byplanmæssigt drog fordel af, og i 2014 rykkede biblioteket ind i bymidten, hvor det trækker massevis af folk til, og de mange døde butiksvinduer nu er en saga blot.

Lasse Korsemann Horne:
Bibliotekernes betydning for de digitale udgivelser
Formidling af e-bøger og digitale udgivelser var også på dagsordenen. Hvad er eReolen.dk, bibliotekernes fælles service, og truer den det kommercielle marked, har nyhedsmedierne de sidste par år spurgt meget til. Det afviste Lasse Korsemann Horne, forlagschef for Saga/Lindhardt og Ringhof, Danmarks største digitale forlag med over 25.000 e-bøger og lydbøger i handlen. Ifølge forlagschefen er det snarere tværtom.                       - eReolen er en stor og vigtig formidler af det brede bogkatalog. Fokus er på kvaliteten, ikke den billigste indkøbspris. Og måske vigtigst af alt: Den formidler e-bøger til alle aldersgrupper.

Situationen på det kommercielle marked i dag er en helt anden ifølge Lasse Korsemann Horne.
- Storytel/mofibo dominerer 100% det kommercielle bogmarked. Uden eReolen ville forlag og forfattere faktisk være afhængige af én forhandler. eReolen omfatter bøger fra mere end 600 små og store forlag, men udfordres kraftigt i den nærmeste fremtid af de streamingtjenester, som man har set det på musikområdet. Online biblioteksservicen vil dog fortsat have stor betydning på grund af dens professionelle formidling og muligheden for ‘anonym læsning’, og såfremt servicen videreudvikles eksempelvis med digitale fagbøger og akademisk litteratur, fastslog han.

Christian S. Nissens fremtidsscenarie:
Ny kuratering og Ny-bibliotek.dk

Om 10, 20 eller 30 år udkommer alle bøger kun digitalt og kan fås via Google og Amazon o.l. Hvad så med ‘det basale folkebibliotekstilbud’ - et public service hus med bøger og en bibliotekar. Er der overhovedet behov for biblioteksservice?

Ja, mener Nissen. For det første fordi vores søgninger begrænses, så der reelt sker en indskrænkning af adgang til viden med de kommercielle storleverandører som Google og Amazon. For det andet høster disse en utilsigtet, udemokratisk indsigt i borgernes private færden på nettet. Nissen ser to kæmpestore nye udviklingsopgaver på bibliotekssiden:  Videreudvikling af kuratering, dvs. sikring af reel oplysning og professionel bibliote     karbistand til at finde alt dét ‘vi ikke vidste fandtes’.
- Fysisk i biblioteket og  digitalt især via det, jeg kalder Ny-bibliotek.dk.

Nissen er derfor stærkt overrasket over meldingen om, at staten vil trække sig fra bibliotek.dk. Også pga. - de store dataetiske problemer i den måde vi søger efter viden, bøger og andet, i dag i første omgang via Google. En kommerciel tjeneste, som ikke skal/bør sidde på og følge hans eller andre borgeres netaktiviteter.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog