Bibliotekspolitisk Topmøde 2018: Der er nok at tage fat på! Klip fra formandens beretning

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening på talerstolen i Herning. Foto: Tony Brøchner.

Danmarks Biblioteksforening sætter i 2018 for alvor spot på loven i relation til bibliotekets rolle i dag, men også på læsningens betydning – og på ORDet som afgørende dannelses- og demokratielement. Men også på at folkebiblioteket giver os mulighed for at blive klogere også i en digital verden. Som en af samfundets vigtige demokratiske institutioner er der stor interesse for bibliotekets udvikling og formål og hyppigt mediedebat om dets opgaver og vilkår.

Formand for DB, Steen Bording Andersen (A), tog i sin mundtlige beretning til generalforsamlingen torsdag formiddag den 12. april i Herning Kongrescenter fat på det moderne folkebiblioteks udfordringer herunder på behovet for en lovdrøftelse.

De højaktuelle budskaber var stort set til debat gennem hele topmødet. I plenum på generalforsamlingen, i partimøderne, i det store møde for fagfolk, i mødet med kulturminister Mette Bock samme eftermiddag og under fredagens Krause-Kjær panel.

DB og bibliotekernes fælles DNA
Steen Bording Andersen åbnede beretningen med en særlig hilsen til førstegangsdeltagere og kommunernes nyvalgte kommunalpolitikere samt tre nye medlemskommuner: Svendborg, Egedal og Odder. Og så frem til et spændende topmøde med debatter både i salen og ‘hvor vi ellers mødes’.

“Netop meningsudvekslinger er en del af det DNA, som kendetegner ikke kun Danmarks Biblioteksforening, men også alle vore biblioteker: At facilitere den demokratiske debat og være stedet, hvor man mødes og meninger brydes.”

Et stærkt og vigtigt signal i en brydningstid, fandt formanden. “Hvor der tales public service overalt, informationssamfundet udfordres, og bibliotekernes rolle er til debat. Vel at mærke også i en tid, hvor læsning og fælles kulturelle platforme står for skud i en verden, hvor det er svært at finde ud af, hvad der faktuelt er sandt og falsk. Derfor er det fantastisk glædeligt, at flere og flere rækker ud efter bibliotekerne.”

Vision, velfærd og udvikling
Med afsæt i kommunalvalget i november 2017 forklarede Steen Bording Andersen, hvorfor biblioteket som institution spiller en vigtig rolle i vores velfærdssamfund.

“For få måneder siden skulle vi bestemme, hvilken hverdag vi ønsker i vores kommuner de næste fire år. Et af de vigtigste valgtemaer var set fra min stol – velfærd. Det handler ikke kun om normeringer i daginstitutioner. Eller om hvordan vi behandler psykisk sårbare. For mig handler velfærd om mere. Om at give os alle mulighed for at forfølge vores mål og udvikle os. Og her har bibliotekerne noget at byde ind med.

Folkebibliotekerne er der, når vi skal blive klogere – vidensmæssigt og kulturelt. Men velfærd er også at hjælpe de borgere, der har brug for en ekstra hånd, og også her er bibliotekerne parate. Både når vi skal lære at læse og holde lysten ved lige, og når vi skal søge og lære at finde rundt i den digitale verden med Fake news eller bare finde vej til e-boksen.”

Hvor koblingen til velfærd var tydelig for formanden “ – og sikkert også for jer i salen”, er den det ikke altid for alle borgerne. Eller for den sags skyld for alle landets lokale og nationale politikere, pointerede Steen Bording Andersen.

“Det er naturligvis ærgerligt. For bibliotekerne leverer masser af kernevelfærd. Hver eneste dag – og det endda helt borgernært. I praksis viser rigtigt mange borgere dog, at de godt er klar over bibliotekets utallige mulighederne, hvilket bl.a. afspejler sig i en stigning i besøgstallet på 38 mio. besøg som rekord i 2015. Det gør bibliotekerne til den langt mest besøgte kulturinstitution i antal såvel som i forskelligheden i brugergrupperne.”

En årsag til denne stigning så formanden bl.a. i det voksende antal arrangementer, der holdes. Lige fra debat- og forfatteraftener, læse- og lytteklubber, børneteater, forfatterkurser til mestring af den digitale verden og en hel masse mere. Han var især glad for, at fremgangen bl.a. tegnes af borgergenerede arrangementer, hvor borgerne selv kommer med indhold og bruger biblioteket som fysisk ramme. “Helt naturligt, fordi brugerne opfatter stedet som deres hus. Et folkets hus og det er selvfølgelig helt naturligt for et moderne folkebibliotek”, fastslog formanden.

Lovtjek skal styrke biblioteket
Kulturminister Mette Bock iværksætter i år et tjek af Lov om biblioteksvirksomhed i forhold til den udvikling, bibliotekerne har været igennem de sidste 15-20 år bl.a. som led i digitaliseringen og globaliseringen. Hvilket både formanden og forretningsudvalget er tilfredse med og helt i overensstemmelse med trenden i de andre nordeuropæiske nabolande, som også har taget deres lovgivning op til en eller anden form for revision.

“Når vi ser på den nuværende bibliotekslov, så arbejdes der med meget bred definition af opgaven og formålet, men samtidig med en meget smal definition af metoden og – til dels forældede – medieplatforme. Jeg tror, at vi alle kan stå inde for formålet, selv om man godt kunne ønske sig lidt mere tidssvarende ord, som kan afspejle vores tid lidt bedre. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at der kom lidt flere SKAL-opgaver ind i loven. Lidt mere retning. Samtidig med at selve formålet stadigvæk blev defineret bredt, så kommunerne kan indrette deres biblioteker efter deres borgeres behov. SKAL-opgaver har den store fordel, at man sikrer, at alle kommuner løfter de centrale opgaver.”

I det hele taget skal biblioteket gøre arbejdet med at understøtte menneskers færdigheder, viden- og kulturtilgang til omdrejningspunktet. For DB-formanden handler det om meget mere end blot det ‘at stille materialer til rådighed’, som vægtes i den nuværende lov. Læsning og bøger, IT-søgning og -mestring, partnerskaber og demokratisk deltagelse må være noget af det mest centrale for biblioteksarbejdet i årene fremover, mente formand Steen Bording Andersen. Det skal en evt. revision fremme, og DB ser frem til processen og en bred og åben debat.

Godt og skidt: Om e-bøger og copyrightreform
Fra 1. januar i år blev det muligt at låne mange af de dansk udgivne e-bøger på bibliotekerne, da også Gyldendal, Modtryk og Gad igen vil sælge deres e-bøger til bibliotekernes eReolen.dk i stil med knap 600 andre forlag og selvudgivere.

“Det er desværre sådan, at bibliotekerne ikke har en lovgivningsret til at anskaffe og udlåne e-bøger, sådan som vi kender det fra de fysiske bøger, hvor det er en ret, vi har haft siden 1947 – i øvrigt efter en politisk kamp ført an af Danmarks Biblioteksforening. At de fleste forlag nu ad frivillighedens vej er med i eReolen, tror jeg på, kan have en stor betydning for udlånet og udbredelsen. Stor tak til kulturministeren, der trak en streg i sandet overfor forlag og eReolen og gav parterne et år til at finde en løsning.” Det havde, for formanden at se, den afgørende effekt og vil forhåbentlig styrke læsning af bøger i formatet.

Steen Bording Andersen var derefter rundt om ophavsretsforholdene vedrørende e-bøger, som ikke kun er en national kamp, der skal kæmpes. Derfor har han engageret sig i EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisation, for ad den vej internationalt at bidrage til at skubbe udviklingen i den rigtige retning i forhold til den igangværende EU-copyright-reform og et nyt direktiv i forbindelse med EU’s Digital-Single-Market proces.

Derfor en NATIONAL LÆSESTRATEGI
Børn og unge læser mindre og bruger mere tid på f.eks. sociale medier, viser en stor undersøgelse, En generation af stærke læ-sere: Greb til læselyst, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker sammen med Københavns Biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning står bag. Her er over 8.000 børns læsevaner undersøgt.

“Rapporten peger på nogle alarmerende tendenser. Ikke alene læser børnene og de unge mindre i fritiden – det kan ende med at gå ud over evnen til at læse, særligt længere tekster.”

Det ser DB som et samfundsproblem og opfordrer derfor alle parter, som har noget på hjerte i forhold til læsning og læselyst, til at komme med forslag til en national strategi for læselyst og læseløft. “I DB tror vi på, at bibliotekerne med deres mere lyst-betonede tilgang til læsning sidder med nogle af løsningerne.”

Tendensen ses i mange lande og formanden nævnte, at Finland og Island har kastet sig over problematikken med inddragelse af skoler, biblioteksverdenen og videns- og ressourcepersoner. DB selv har allerede kontaktet både kultur- og undervisningsministrene og skulle netop i ugen efter topmødet drøfte de første idéer med undervisningsminister Merete Riisager (LA).

“Vi tænker nemlig med udgangspunkt i undersøgelsen, at strategien skal udvikles i samarbejde mellem skoler, biblioteker og forældre samt alle andre relevante organisationer”, oplyste Steen Bording Andersen.

DEMOKRATIUGEN – en fælles kampagne
Formanden rundede også udbredelsen af de delvist selvbetjente biblioteker – herunder deres succes samt den uro, nogle har oplevet; den skal adresseres med det lokale sociale beredskab, men også med egne aktiviteter, mente Bording Andersen. “Vi skal være rigtig stolte af, at vi har et samfund, som kan stille sine biblioteksfaciliteter åbent til rådighed for dets borgere. Det må være, fordi vi trods alle mediehistorier har et trygt og stærkt samfund med stor sammenhængskraft.”

Netop vinklen sammenhængskraft og demokrati var som optakt til kommunalvalget på dagsordenen, da DB sammen med de lokale biblioteker for første gang lancerede en hel biblioteksuge i oktober 2017 med overvældende deltagelse fra landets 91 kommuner og deres folkebiblioteker.

I 2018 planlægges en ny national og fælles ugelang kampagne omkring temaet “ORD - biblioteket giver dig ordet!” Den skydes af på FN’s internationale læsedag den 8. september og drejer sig om dannelse og demokrati. DB-formandens ambition er, at den vil “nå endnu længere ud, også til folk der ikke bruger biblioteket.”

Hvad er på spil?
Til slut trak formanden et lidt skarpere billede op af, hvad der står på spil i disse år.

Han trak en linje til midten af 1800-tallet, hvor borgerne efter en række militære nederlag og midt i en brydningstid besluttede aktivt at ruste sig selv og landet til nye tider. Med skabelse af folkeskole, folkehøjskoler og folkebiblioteker og andre demokratisk baserede foreninger som andelsbevægelsen mm.

“Alt mens man kæmpede for det spæde danske demokrati. Alle skulle med – og nøgleord var viden, dannelse og uddannelse, men også nysgerrighed og engagement.

Min påstand er, at vi i dagens Danmark har brug for nogle af de samme kernekompetencer, nu hvor samfundet kraftigt udfordres af både digitalisering og globalisering.

TIDEN er inde til modspil og indspark. Og her kommer folkebibliotekerne ind med de kvaliteter og værdier som netop bibliotekerne står for”, fremhævede formanden.

 

Se den skriftlige Beretning for 2017 på db.dk/beretning2017.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog