Bibliotekspolitisk Topmøde 2018: Loven må ikke begrænse. Samtidig efterlyses retning. Klip fra debatten

Einer Lyduch (A), Tårnby Kommune, på talerstolen under DB generalforsamlingens lovdebat. Foto: Tony Brøchner.

Lovdebatten har taget et seriøst hop fra de sidste års topmøder. Efter kulturministerens udmelding om et lovtjek i 2018 har debatten bevæget sig og optager stadig flere. Ligesom flere og flere giver udtryk for, at der skal arbejdes på at få en ny lov. En lov, som bygger på læring, men også kulturelt aktive borgere. Spørgsmålet om loven har været drøftet meget i både Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg og repræsentantskab, og blev det også 12. april på generalforsamlingen.

Om udbredelse og demokrati
“Det er som med Grundloven, den vil man heller ikke gerne pille ved. Kunne vi være sikre på, at Christiansborgs politikere ville holde sig til ’runde termer’ som uddannelse, læring og demokrati, var det fint. Men mere kan komme i spil”, frygtede Hanne Pigonska (V), afgående politisk næstformand og medlem af Odsherred kommunalbestyrelse. Skulle man f.eks. finde på at stille krav om, at fagfolk skal være til stede, vil mange af de åbne mødesteder, som biblioteker i hele landet har udviklet, forsvinde.

Det fik Kirsten Boelt, faglig næstformand og bibliotekschef i Aalborg, på banen med en anerkendelse af vigtigheden i, at der er åbne biblioteker rigtig mange steder, men som fandt, at biblioteker “ - ikke bare skal åbnes helt uden fagfolk, så borgerne er alene hjemme på biblioteket. Det dur simpelthen ikke. Der skal være en professionel biblioteksmedarbejder i noget af åbningstiden. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at vi må arbejde på en ny lov. Bibliotekerne står stærkt både i kommunerne og landskabet, men alt er ikke gjort, og vi kæmper videre. Vi skal have modet til at sige: Der er brug for en ny lov, der peger frem. Og som styrker vores opgave i forhold til at understøtte borgerne i bl.a. demokratisammenhænge.”

“Intet af det, der foregår nu, skal begrænses. En ny lov skal være bedre, end den vi har og må ikke som den nuværende ‘stirre sig blind’ på medieformer. Stor rummelighed og en rammelov er centralt. Det er vigtigt, at vi som biblioteksforening, fagpersoner og politikere i fællesskab, står sammen, forsvarer biblioteket og er skarpe”, lød det fra Paw Østergaard (A) Albertslund kommunalbestyrelse.

Om risiko og fokus
“Den lov, vi har nu, er ualmindelig risikofyldt, alt er knyttet til materialer. I hænderne på de forkerte vil dalende udlånstal kunne bruges som argument for at begrænse rammebevillingen. Lad os blive fri for det åg. Fik jeg kun et skud i bøssen og et ord til at putte ind i den nye lov, er det samlingspunkt. Samlingspunkt for involvering, deltagelse og demokrati, som begrebet mødested er kommet i Norge og Sverige”, pointerede Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg.

“Der kører en grønthøster hen over kulturen i Danmark. Hvis ikke vi havde de private fonde, så det pauvert ud for kulturlivet. Kigger man på bibliotekerne, er det også gået nedad. Selvfølgelig skal vi sige ja til et tjek af biblioteksloven. Det bør være sådan, at alle borgere i det her land har adgang til et tidssvarende bibliotek. Det er ikke nok at udlåne bøger, halvdelen bruger biblioteket til andre gøremål. Når vi får en revision, må der være nogle SKAL’er som at fremme oplysning og uddannelse. Også digital dannelse skal være et skal”, sagde Einer Lyduch (A), Tårnby kommunalbestyrelse.

Pia Henriette Friis, formand for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Kolding fortalte, at BCF vil overrække ministeren en gave om en måneds tid og med den sætte fokus på ‘bibliotekernes rolle i en ny oplysningstid’ med opgaver om digital dannelse og læring for livet. Styrkelse af fællesskabet gennem læsning og en mangfoldighed af kulturelle aktiviteter. Biblioteket som rum for demokratisk samtale og aktivt medborgerskab.

Bibliotekerne og de lokale behov er meget forskellige fra kommune til kommune, og der skal holdes godt fast i fri og lige adgang-princippet. En ny lov kan evt. danne grobund for bedre økonomi til nye områder, men er ingen garanti. Det er i høj grad op til folk lokalt.

Fasthold det statslige engagement
Hvor lovdebattens omdrejningspunkt til nu har været folkebibliotekernes formål, nye opgaver og medier, så har lovens øvrige dele om bl.a. bibliotekernes overbygning, fælles bestemmelser og de statslige biblioteker ikke været inddraget, hvilket Erik Thorlund Jepsen, biblioteksleder i Vordingborg, var forundret over.

“Vi er dybt afhængige af, at loven forpligter staten på et engagement på en lang række områder f.eks. centralbibliotekerne, materialeoverbygning og kompetenceudvikling, nationale services som bibliotek.dk og danbib og andre ting. Hvis vi tager bare de forpligtelser og ikke medtænker nationalbiblioteket, så yder staten faktisk for omkring en kvart milliard kroner. Hvis vi virkelig vil arbejde med en ny bibliotekslov, så kastes hele loven op i luften, og så skal vi også forholde os professionelt til de dele. Jeg appellerer til, at man har et større blik på loven”, opfordrede han.

Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred Kommunalbestyrelse, kunne tilslutte sig Erik Thorlund Jepsen. “Jeg vil advare mod, at man vender op og ned på biblioteksloven, men er enig i, at man kan lave et lovtjek. I vores partigruppe blev der foreslået: Lav en vision, lav en strategi før man går ind og piller ved biblioteksloven. Lad mig bare nævne to ting, som den nuværende regering er optaget af, nemlig marked og brugerbetaling.”

“Der er altid en risiko ved at drøfte rammerne, loven. For nogle år siden havde vi meget trange kulturforhold, vi ligger langt nede budgetmæssigt, men efter en undersøgelse og et kig-indad har vi fået lavet en ny kultur- og bibliotekspolitik og har fået meget større fokus på biblioteket end før. At kigge indad kan føre til styrkelse”, mente Inge Dinis (A) næstformand for Kultur- og fritidsudvalget i Ikast-Brande.

National Læsestrategi, ja tak
Forslaget til national læsestrategi vandt bred og umiddelbar støtte. DB skal arbejde for at den realiseres, så børn bedre kan mestre læsning.

“Vi skal gøre fælles front og få læsning på den nationale dagsorden, ellers står vi over for en samfundsmæssig katastrofe”, mente Inge Dinis. Afgørende for den proces bliver et fællesskab med inddragelse af både biblioteker, skoler og forældre.  “De har hver deres opgave, men et fælles ansvar for at løfte børns læsefærdigheder”, pointerede Kirsten Boelt. I den sammenhæng efterlyste Hanne Pigonska samspil med og nytænkning fra forlagene: “En digital bog skal være mere end en papirbog. Bliver e-bøger mere levende, vil det bidrage til at stimulere læsning.”

Det er dybt bekymrende, når PISA undersøgelser viser, at omkring 15% af danske skoleelever, som går i 9. klasse, ikke har funktionelle læsekompetencer. “Noget andet dybt bekymrende er, at færre og færre børn og unge sætter sig med en bog i fritiden, så det er rigtig godt at DB byder ind med forslaget om en National Læsestrategi. Det her slår vi fælles front om”, lovede Liselotte Hillestrøm (A), Hedensted kommunalbestyrelse og afgående formand for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, og takkede for godt samarbejde.

Fint med en national læsestrategi. Personligt kunne han godt tænke sig, at man de kommende år begynder at tale om en national læringsstrategi og begynder at tale folkebiblioteket ind i den kommunale læringsstrategi, sagde Lars Bornæs. “Så biblioteket i højere grad bliver en formaliseret partner i kommunens læringsbestræbelser. Biblioteket er både en læringsinstitution tillige med en kultur-og dannelsesinstitution.”

Som ny kulturpolitiker og meget optaget af bibliotekernes rolle som både ‘danner og uddanner’ fandt Bente Refslund (F), Silkeborg kommunalbestyrelse, at “Biblioteker skal udfordre os alle sammen på tværs af køn og alder og uddannelse, og det er her, man skal tænke både læsning og digital dannelse ind. Det er ikke kun en sag for børn og unge, men også for voksne og ældre. Mange tusinde unge i det her land befinder sig på kanten af samfundet og uden en stabil tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Jeg ser for mig, at bibliotekerne kan gøre det at læse, det at søge viden interessant – også for de unge, som har svært ved at se en mening med livet.” Og det skulle være med både gamle og nye medier – bibliotekerne skal gerne rumme det hele. Ligesom lovgerningen gerne skal give bibliotekerne mulighed for at bidrage til både dannelses- og uddannelsesproblematikken og tilfredsstille almindelig nysgerrighed”, mente hun.

DB tager handsken op
Steen Bording Andersen (A), DB formand, var glad for tilslutningen til en national læsestrategi og for lovdebatten og dens forskellige retninger og bud.

“Der er behov for et lovtjek. Om det hedder skal-opgaver eller retning, er for mig lidt det samme. Men retning er der brug for, usynlighed er noget af det værste. Vi har brug for at sætte nogle klare, tydelige pejlemærker op for folkebibliotekets opgaver, og det arbejde fortsættes.

Erik Thorlund Jepsen – selvfølgelig skal vi også se på lovens andre bestemmelser og på, at staten fortsat har nogle skal-opgaver. Og når vi taler læring: Bibliotekaren skal ikke lære folk at læse, men bibliotekaren sørger for, at vi bliver ved med at læse og understøtter læsning: Derfor kalder vi det læselyst. Biblioteket fortjener et lovtjek og er, synes jeg, med lidt store ord en af de allermest innovative institutioner i samfundet.”

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog