Biblioteksservice under transformation

Bibliotekernes service er under forvandling. Hvad er idéen i det, og er det godt eller skidt for brugerne, spørges der om i både medier samt fra brugere og fagside. Årsagerne skal ses i et miks af nye biblioteksservices og nye teknologiske redskaber. Ofte i en knap økonomi i en tid med øget opgaveomfang.

I Næstved skulle borgerne således fra 4. maj bestille tid, når de ønskede vejledning til at søge litteratur, som ved mere omfattende Borgerservice-spørgsmål. En ordning der gjorde op med den mangeårige service og mulighed for at komme direkte ind fra gaden og få en grundig hjælp af bibliotekaren. Til Bibliotekarforbundets Perspektiv 19. maj, forklarede souschef Michael Olsen, at man efterhånden er så hårdt presset økonomisk, at man prioriterer ”en masse service med udadrettede opgaver som arrangementer, udstillinger, læring til borgerne og aktiviteter med borgerne frem for en bemandet skranke”. Ordningen er siden starten af august trukket tilbage. Nu kan borgerne på hovedbiblioteket i Næstved igen få hjælp fra en bibliotekar – præcis når de står og mangler den.

En udvikling i denne retning er i mellemtiden blevet taget op i flere biblioteksfora og bliver det også her i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2015 – dog ud fra en anden vinkel: Den ledelsesmæssige. Servicetransformationen handler på ledelsesniveau mindst lige så meget om en æn-dret holdning til hvilke værdier, der i dag giver god biblioteksservice.
Dette nummer bringer flere forskellige indslag om ledelsens aktuelle udfordringer. Set i et internationalt perspektiv fra Debo-rah Jacobs stol, direktøren i Gates Fondens program Global Libraries. Og i et mere generelt lys i en analyse fra Pluss Leadership.
At et moderne servicekoncept skulle svække biblioteket som sådan, afvises totalt af Jakob Heide Petersen, chef for Københavns Hovedbibliotek og Biblioteksudvikling, i interviewet side 12-13. Tværtimod, lyder den kontante melding.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog