Bidrag til national handlingsplan for 'Open Government' 2013

Digitaliseringsstyrelsen
Att. Cathrine Lippert

Høring: Bidrag til national handlingsplan for 'Open Government' 2013

Danmarks Biblioteksforening takker for muligheden for at bidrage med idéer og initiativforslag til den danske OGP-handlingsplan.

De danske biblioteksorganisationer vil i den sammenhæng gerne pege på folkebibliotekerne som en naturlig part i forhold til områderne: transparens omkring offentlige beslutningsprocesser, borgerdeltagelse og dialog med civilsamfundet.

Flere aspekter taler for aktivt at inddrage folkebibliotekerne i processer om aktivt medborgerskab på lokalt niveau.

Med de store besøgstal (mere end 36 mio. årlige besøg i bibliotekerne og 24 mio. webbesøg mv.), den konstaterede brug af biblioteket som sted og rum, den store åbningstid, ekspertise på formidling, erfaring med alle typer af arrangementer herunder samfundsdebatter, et voksende antal  IT-kurser  og funktioner som It-ambassadører o.l. i sammenhæng med brugernes opfattelse af biblioteket som et neutralt, serviceminded sted – bør bibliotekerne indskrives i planerne og involveres aktivt i udmøntningen.

Folkebibliotekerne formidler således allerede i dag i overensstemmelse med Lov om biblioteksvirksomhed og formålsparagraffens 1.stk. 3 ” - kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt.” Ligesom bibliotekerne på i høj grad samarbejder med civilsamfundet på forskellig vis. Bibliotekerne har desuden stor erfaring med udnyttelsen af nye teknologier og medier, der kan gøre offentlig information tilgængelig for borgerne. Bibliotekernes omfattende ekspertise i såvel informationssøgning som formidling kan medvirke til at sikre intentionerne.

Endelig er folkebibliotekernes service fuldt skattefinansieret. Der er således ingen økonomiske barrierer for den enkelte borgers brug af bibliotekernes tilbud.

 

Venlig hilsen

Hellen Niegaard
kst. direktør
/for direktør Michel Steen-Hansen
Danmarks Biblioteksforening

På vegne af Biblioteksparaplyen:

 

Biblioteksparaplyen 2013

Bibliotekarforbundet
Pernille Drost (formand for Biblioteksparaplyen)
Johnny Roj-Larsen

Bibliotekschefforeningen
Mogens Vestergaard
Jytte Bræmer

Danmarks Biblioteksforening
Vagn Ytte Larsen
Michel Steen-Hansen
Kirsten Grubbe Jensen (referent)

Danmarks Forskningsbiblioteksforening
Michael Cotta-Schønberg
Eli Greve

Danmarks Skolebibliotekarer
Anna Bach
C.C. Rasmussen (dagsordener og referater)

HK Kommunal Biblioteksudvalget
Kirsten Westh

HK-STAT Danmark. TR-Kollegiet for de Statslige Biblioteker
Belinda Nissen

Kommunernes Skolebiblioteksforening
Liselotte Hillestrøm (dagsordener og referater)
Gitte Frausing

Øvrige deltagere:

CLM
Harald v. Hielmcrone, Statsbiblioteket

EBLIDA
Lone Knakkergaard, Vejle Bibliotekerne

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog