Bogudlånet holder stand. Statistik 2019 med kommentarer

Danmarks  Statistik offentliggjorde 8. juli i år de samlede statistikoplysninger for folkebibliotekerne i 2019. Faldet i det fysiske bogudlån er stoppet i denne omgang, mens det digitale fortsat er i stigning, og besøgstallet er stadig højt med over 37 mio. årlige besøg.

OBS - se også tabellerne: Biblioteksudgifter pr. indbygger, udlån pr. personaleenhed og udlån pr. indbygger i vedlagte bilag.

Udviklingen i fysiske udlån
Der er fra 2018-statistikken til 2019 sket en opbremsning i faldet af udlån af fysisk materiale, mest markant for den trykte bog hvor faldet er stoppet. Der er dog fortsat tale om regulært fald for de fysiske Lydbøger, Musikoptagelser og Multimediematerialer, mens der i forhold til faldet 2015-2018 er sket en opbremsning af faldet for Andre materialer.

For bogligt materiale er der således tale om et stop i faldet af udlån. Som det ses nedenfor er der tale om en beskeden stigning på 0,17%. Hvis man går i detaljer, viser det sig tilmed, at det er et mindre fald i udlånet af trykte noder, som trækker stigningen lidt ned. Det mindre fald for Andre materialer skyldes en stigning i udlån af Genstande med 24% for voksenmaterialer, hvilket må betyde en stigning i udlånet af brætspil mv.

Materialetype                               2018                  2019        Ændring

Bogligt materiale                  24.523.203         24.564.154         +0,17%

Lydbøger                                  605.627              511.683        -15,51%

Musikoptagelser                       953.135              823.473        -13,60%

Levende billeder                    2.027.291           1.836.704          -9,40%

Multimediematerialer               355.978              300.521        -15,58%

Andre materialer                      158.496              149.330          -5,78%

I alt, monografier                 28.623.730         28.185.865          -1,53%

Seriepublikationer                  1.289.946           1.236.446          -4,15%

Alle materialetyper              29.913.676         29.422.311          -1,64%

 

Det samlede marginale fald er på 1,64% dækker over et endnu mere beskedent fald for udlån af børnematerialer på 0,63% og et fald på 2,30% for voksenmaterialer. For bøger er det mere tydeligt: En stigning på 0,64% for børnematerialer og et næsten ikke synligt fald på 0,16% for voksenmaterialer.

Digitale materialer - E-tidsskrifter, E-bøger og E-lydbøger
Fra 2018 til 2019 er der tillige sket et væsentligt større forbrug af digitale ressourcer. Antallet af lån dvs. ‘visninger’ af E-tidsskrifter og andre e-serier er steget med ca. 50% fra i alt 1.126.059 til 1.701.633 visninger – en stigning på 51,11%. For E-bøger og E-lydbøger er der tale om en stigning fra 3.789.059 til 5.007.106 – en stigning på 32,13%. Det er således igen tale om en klar stigning i det digitale forbrug i perioden fra 2018 til 2019.

Fysisk og digitalt udlån sammenholdt
Der er ikke særskilte tal for E-bøger og E-lydbøger i Statistikbanken, hvorfor en direkte sammenstilling mellem fysisk bogligt materiale og e-bøger ikke er mulig. Men da udlånet af fysiske bøger ikke længere falder, så er en stigning i digitalt brug udtryk for et klart stigende brug af det boglige materiale samlet set. Den fysiske bog vejer fortsat tungest. Hvis man ser tekstbøger og lydbøger i sammenhæng, så er det fysiske materiale fortsat sværvægteren: Af det samlede lån udgør det digitale udlån 16,6% og det fysiske udlån 83,4% i 2019!

Selvom visninger af E-tidsskrifter og andre e-serier ikke helt kan sammenlignes med udlån af Seriepublikationer, så er stigningen i den digitale brug større end faldet i udlånet af de fysiske tidsskrifter m.v. Den digitale brug er steget fra 2018 til 2019 med 51,11%, men den fysiske brug er faldet 4,15%, dvs. også her ses en stigende udvikling at fortsætte.

Biblioteksudgifter pr. indbygger
Tabellen med biblioteksudgifter pr. indbygger giver et nogenlunde uændret billede med et svagt fald i landstallet – og fortsat med Albertslund i toppen og Helsingør, Dragør og Tårnby som første ‘forfølgergruppe’. Det er værd at bemærke, at de tre små ø-kommuner Læsø, Samsø og Ærø alle tre har pæne stigninger og har bevæget sig op ad skalaen.

Udviklingen i materialeudgifter kan ikke kommenteres med sikkerhed, da opdelingen i økonomital ikke er konsekvent (se efterfølgende om Pålidelighed).

Bestand og tilvækst
Folkebibliotekernes fysiske bestand udviser et klart fald på 4,2% fra 2018 til 2019 til 16,6 mio. eksemplarer. Det skyldes både en større kassation end indkøb af materiale – og et faldende indkøb. Tilvæksten af voksenmateriale fra 2018 til 2019 faldt med 15,9% og for børnemateriale med 1,1%.

Personale og betjeningssteder
Med udgangen af 2019 er der 3.581 årsværk på landets folkebiblioteker – et fald på 75 årsværk fra året før. Der er sket en flytning af ca. 25 årsværk fra bibliotekargruppen til gruppen af øvrigt akademisk personale (eksempelvis litteraturformidlere), mens gruppen af assistenter er faldet med 66 årsværk.

For antallet af betjeningssteder af alle typer er der fra 2018 til 2019 et fald på 11 enheder. Det vil sige, at tallet ved udgangen af 2019 for de forskellige typer betjeningssteder er 97 hovedbiblioteker (Fanø samarbejder fortsat med Esbjerg), 311 filialer (315 i 2018), 17 bogbusser (en nedgang på én) og 86 såkaldte service points i brugser og lign. steder (92 i 2018), alt i alt 511 betjeningssteder.

Brug af folkebiblioteket
Besøgstallet ligger stabilt. Efter at besøgstallet toppede i 2017 med 38,3 mio. faldt det til 37,6 mio. i 2018 og ligger for 2019 på 37,4 mio. Et beskedent fald fra 2018 på 0,6%.

Brugen af folkebibliotekernes web sites er steget med 0,9% til 24,7 mio. unikke besøg i 2019, og den nye Bibliotekernes APP havde 4,6 mio. besøg i 2019. Den digitale brug måles også med antal af sidevisninger, som ikke har en praktisk målelig parallel for det fysiske materiale. I 2019 havde folkebibliotekernes web sites hele 124,0 mio. sidevisninger og Bibliotekernes APP 32,9 mio. sidevisninger.

Antallet af brugere af servicen Bogen Kommer er faldet med knap 9% til 3.887 borgere i 2019. Denne service til svagelige borgere tilbydes i 86 af landets kommuner.

Fordeling af bibliotekslån efter alder viser et ensartet billede over de sidste 10 år. For voksenmaterialer gælder at aldersprofilen har tyngden hos de lidt ældre. Fordelingen er de sidste år skubbet lidt opad, så de 70-74 årige i 2019 forholdsmæssigt har lånt dobbelt så meget som i 2010. For voksenmaterialer er det de 45-75 årige, som er de primære lånere, mens det for børnematerialer er de 5-14 årige og de 30-49 årige. Så børnematerialer bliver lånt af børn og deres forældre.

Pålidelighed
Som bekendt er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale samt antal aktive lånere og fjernlån for de to år 2016 og 2017 ikke offentliggjort. Folkebibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem betød, at folkebiblioteksstatistikken for 2016 og 2017, og tal for de enkelte biblioteker var behæftet med for stor usikkerhed til, at de indsamlede data kunne offentliggøres.

Desværre viser det sig også, at der er mangler i statistikken, når man går ned i detaljer. I forberedelserne til denne artikel er fundet flere tilfælde af mangler også af udlånsstatistikken. Mest markant er, at Haderslev tilsyneladende har tabt 1/3 af sine udlån, hvilket ikke svarer til opfattelsen hos Haderslev Bibliotekerne.

For bestandsstatistikken gælder at tal for Seriepublikationer i 2018 kun findes for ganske få biblioteker, hvorfor det ikke giver mening af sammenligne 2018 og 2019 for denne materialetype.

For 13 kommuner er der tydelige mangler i opdelingen af materialeudgifter (i bøger og andet) og/eller at en eller begge typer materialeudgifter i stedet er en del af Øvrige udgifter.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at manglerne næppe skyldes Danmarks Statistik, men formentlig systemfejl andetsteds.

Kommentar og opfølgning
Danmarks Statistik indsamler mange forskellige biblioteksdata og mere detaljeret og bredere dækkende, end det fremgår af de tabeller, som publiceres hvert år i Danmarks Biblioteker. Der er desuden mange muligheder for at gå dybere ned i tallene som gjort ovenfor med kommentaren om udlånstal for bøger. Så det kan anbefales selv at følge op og bruge det direkte link til folkebiblioteksstatistik: www.dst.dk/da/statistik/nyt/relateret? pid=2756 .

– Dog, som for alle andre kilder med behørig kildekritik jf. ovenfor afsnit om pålidelighed.

Det målbare udbytte af de anvendte ressourcer viser, som det fremgår, et stigende samlet udlån. Det sker samtidigt med et med marginalt faldende antal åbningstimer og med et fald i det samlede årsværk på 2,0%. Det er således tale om en stigning i produktiviteten på landets folkebiblioteker.

Folkebibliotekernes aktiviteter er mangeartede og omfatter i tillæg til ovennævnte en lang række andre oplysnings- og formidlingsydelser som informationstjenester, søgeintroduktioner, IKT-brug, forfatteraktiviteter, litteratur- og læseklubber, udstillinger, debatter og foredrag, der belyses i Biblioteksbarometret udgivet af Slots- og Kulturstyrelsen – og som det seneste for 2018 viser, afholdes der flere arrangementer, foredrag og aktiviteter på bibliotekerne end nogensinde før. Det er dog stadig sådan for selve udlånsområdet, at det fortsat er udlån af fysiske bøger, som er den absolutte hovedaktivitet – fulgt af digitale bogudlån.

Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 4, 2020.
 

LEIF ANDRESEN er chefkonsulent ved Nationalbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

 

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog