Borgerne efterspørger e-bøger - Bibliotekerne er klar til at låne dem ud

Men er de danske forlag klar med udgivelser på dansk? Og hvordan skaber vi forretningsmodeller, så bibliotekerne kan få råd til det?

På det seneste har forfatteren Leif Davidsen været ude med sin frygt for e-bøger. Han mener bl.a., at Danmark er et for lille land til dem, mens andre bogfolk ser mange og nye muligheder i mediet, f.eks. Lotte Garbers, formanden for forfatterforeningen.

Der er måske ikke vildt mange danskere som læser e-bøger endnu. Det er der sikkert mange årsager til, men vi bør vel arbejde for, at alle de, der vil, får muligheden – eller hvad?!

I DB mener vi: JA! Vi må samles om at skabe et samfund, hvor så mange som muligt læser uanset medieform.

Det handler for os i Danmarks Biblioteksforening om at gøre litteraturen let tilgængelig og om at skabe gode læseoplevelser og – naturligvis også mulighed for at tilegne sig viden. Og det uanset om det er på papir eller på en skærm, e-bogslæser, Ipad, telefon eller hvad de nu foretrækker.
80 % af alle udlån af videnskabelige tidsskrifter er i dag digitale. De studerende ser det altså som helt naturligt at bruge de digitale udgaver frem for den trykte. De unge og opvoksende generationer er vant til mediet, har det oftest lige ved hånden og så er der, uanset hvor man er, ingen ventetid på hverken nye titler eller andre.
Selv om vi i dag har få romaner, lyrik og lignende indhold, så varsler forlagene nu, at de er på vej. Dét håber vi meget, for det er for os at se indholdet, der tæller, og ikke formatet. Og Davidsen behøver ikke at bekymre sig over papirbogen, den vil mange år frem fortsat være et af bibliotekernes stærkeste kort.

En dagligdags ting
Opgaven er i dag snarere omvendt, der skal arbejdes mere med at give danskerne mulighed for at bruge e-bøger. Her spiller bibliotekerne, som lokalsamfundenes hus for læsning, en helt central rolle. I praksis har mange biblioteker købt e-læsere som Kindle’s og ipads mv., så brugerne har lejlighed til selv at prøve sig frem og til at få mediet præsenteret. Interessen og efterspørgslen fra den almindelige borger er kolossal. Hovedproblemet er, at der ikke er ret mange e-bøger på dansk, men ikke mindst, at man ikke kan udlåne eller distribuere e-bøger på samme måde som papirbøger.

En papirbog kan kun lånes eller læses ad én af gangen. Sådan er det ikke med e-bogen, da en digital kopi er lige så god som originalen. Derfor finder copyrighthaverne (forlag og forfattere) det vigtigt at forhindre, at deres e-bøger bare bliver kopieret og delt på nettet. En problematik, man også har arbejdet med i musikindustrien, hvor vi i fællesskab har udviklet kopibeskyttelse og flatrate forretningsmodeller, så bibliotekerne kan betale en samlet pris, uanset hvor mange downloads der er. Sådan er det ikke med e-bøger endnu.

Samarbejde eller politiske indgreb
For det første fordi de danske forlag har været sent ude med danske e-bøger. For det andet er der en vis skepsis i forhold til at finde forretningsmodeller, der sikrer bibliotekerne mulighed for at låne ud gratis – på samme måde som man gør med de trykte bøger. En problematik man også arbejder med i Sverige, hvor en del arbejder for et kulturpolitisk indgreb. Dét er også en mulighed i Danmark. I Danmarks Biblioteksforening tror vi nu, de bedste løsninger kommer ved, at alle interessenter samarbejder.

For biblioteket er det i dag sådan, at når man køber en fysisk bog, så må man låne den ud, så mange gange man vil. Kommer vi til e-bogen, så er betalingen typisk, at der skal betales ud fra hvor mange gange, den bliver udlånt. Hvilket betyder, at biblioteket – helt uholdbart i forhold til dets formål og opgave, ikke længere kan udlåne frit. Fordi de på den måde ikke kan styre budgettet, når brugerne downloader rigtig mange e-bøger, for så eksploderer udgifterne og indkøbsbudgettet helt ukontrollabelt.

Kæmp for borgernes ret til læseoplevelser og viden!
Hvis vi vil sikre, at alle borgere fortsat får adgang til dansksproget litteratur, må vi sammen sætte turbo på udviklingen. Både med at få produceret og tilgængeliggjort danske e-bøger og at få lavet forretningsmodeller, der muliggør en fri og lige adgang via bibliotekerne. Det vil Danmarks Biblioteksforening kæmpe for på alle fronter sammen med de relevante parter. Målet er naturligvis, at også borgere her i landet kan få adgang til egen litteratur digitalt!

Kirsten Boelt, er 2. næstformand, og Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening.

 

OM - Biblioteksafgift er kulturpolitik
At bibliotekerne i Danmark har mulighed for gratis at udlåne de traditionelle bøger, skyldes en kulturpolitisk indsats. Politisk har man for år tilbage her i landet som i udlandet erkendt betydningen af at give borgerne fri og lige adgang til læsning, andre kulturoplevelser og viden. Det gør man gennem bibliotekerne. Man har derfor valgt at støtte forfatterne gennem en biblioteksafgift, så forfatterne får udbetalt penge for de titler, de har stående på bibliotekerne. På den måde kan bibliotekerne udlåne bøgerne så mange gange, som der er kunder til, men samtidig styre budgettet, så de kan købe nye bøger hele året.
I forhold til digitale og fysiske bøger kan man sige, at vi sammenligner to helt forskellige medietyper og blander betalingen sammen. En e-bog koster ikke forlaget det samme at producere som en trykt bog og bør ikke betales på samme måde som en fysisk bog: det er helt håbløst, at forlagene sælger e-bøger til en pris, der fx er 20 kr lavere end en fysisk bog, da der er tale om helt forskellige omsætnings- og produktionsomkostninger. Det eneste, der er ens, er, at der er en forfatter, der har skrevet en historie – et litterært værk. Det skal naturligvis betales. Og det bliver det faktisk også i dag både i forbindelse med køb og via forfatterpengene.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog