Byudvikling i Helsingør. Interview

Peter Grønholt, tidl. kulturdirektør og stadsbibliotekar, og Per Tærsbøl (C) tidl. borgmester og nuv. byrådsmedlem

Står man i overvejelser om nyudvikling af gamle erhvervsområder eller har ledige bygningsfaciliteter og er der brug for nybyggeri på biblioteks- og kulturfronten, så er der rigtig god grund til at drage en tur til den sjællandske nordkyst og se nærmere på Kulturområde Helsingør. Her er der på megen inspiration at hente og meget at lære, nu hvor et af landets mest spændende, ambitiøse og perspektivrige byudviklingsprojekter er ved at tage form. I en samtale med 'Danmarks Biblioteker' før påske fortæller to af projektets bagmænd, tidligere borgmester, byrådspolitiker Per Tærsbøl (C) og tidligere kulturdirektør (1993-2010) Peter Grønholt, om vejen mod Kulturværftet og Kulturhavn Helsingør.

Mange danske kommuner køber sig i disse år fattige i konsulentbistand til to påtrængende lokale samfundsopgaver. Nemlig hvordan man på den ene side skaber nye arbejdspladser ved at genanvende nedlagte industriområder? Og på den anden side, og det er oftest i sammenlagte kommuner: hvordan kan man skabe nye aktiviteter i de mange tiloversblevne administrationsbygninger, nedlagte sygehuse med mere?
Opgaven er i begge sammenhænge ofte kombineret med ønsker om og behov for at skabe nye byrum, der ikke ender som forladte centerområder efter forretningernes lukning og arbejdstids ophør, og som i stedet kan styrke lokal sammenhængskraft og samtidig skabe liv i ellers halvdøde bykerner.
Meget ofte peger konsulentrapporternes forslag på investeringer i kreativitet, i oplevelsesøkonomi, turisme og vidensaktiviteter som en vej frem. At det er lettere sagt end gjort, kan man se flere steder i mere eller mindre halvhjertede forsøg på at omdanne bl.a. forladte rådhusbygninger til steder for kultur.

Ikke i Helsingør. Her realiseres i dag et usædvanligt og fornemt bud på ny målbevidst byudvikling. Her har kommunen satset stort med etablering af ‘Kulturområde Helsingør’, hvoraf den første del omfattende ‘Kulturværftet’ med hovedbibliotek, café, værfts-museum og kulturfaciliteter til udstillinger, møder, teater og musik åbnede i oktober 2010. Alt i alt en stor omvæltning på havnen forrest på det gamle værftsområde mellem Kronborg og selve bykernen. Foreløbig arbejdes der på første fase af en omlægning og planproces, hvor Helsingørs gamle skibsværft forvandles til Kulturhavn Helsingør. I flere århundreder for længe siden var området centrum for handel, kontrol med samme og sundtolden. Siden fulgte så en 100-årig periode, hvor området var centrum for skibsbyggeriet, Helsingørs største industri, frem til i dag, hvor hele denne del af Helsingør by er under forvandling til et nyt centrum for kultur, møde, transformations- og oplevelsesaktiviteter.
 
Hvordan turde I give jer i kast med så stort et byudviklingsprojekt i Helsingør?
PT: Det var vi simpelthen nødt til at turde. Kommunen overtog den kæmpestore værftsgrund og værftet efter lukningen i 1983, hvor ordrebogen var tom, og det stod klart, at det ville den blive ved med at være. Faktisk kom jeg selv til at lukke det, fordi borgmesteren dengang, Ove Thelin, var sygemeldt flere måneder efter at beslutningen var taget. Det lukkede dog ikke, uden at man ihærdigt havde forsøgt at fortsætte arbejdet, blandt andet med Helsingør Reparationsværft. Det kunne så heller ikke gå. Og så var der nogen af os, der nåede frem til, at grunden og værftsbygningerne skulle bruges til noget helt andet.
 
PG: På sin vis er det lidt svært at adskille de enkelte udviklingsforløb derefter, og der er i alle tilfælde både tale om en politisk historie og en administrativ historie. Selv var jeg ikke med i disse tidlige overvejelser. Det var en anden lokal central drivkraft, tidligere kommunaldirektør Flemming Jensen, som sammen med borgmesteren og byrådet gik i gang med at se efter nye løs-ninger for det samlede Værftsområde.
 
Hvad gik de ud på, og hvornår kom kulturen ind i billedet?

PT: Det er en lidt mærkelig historie. Jeg bliver normalt beskyldt for at være god til at regne den ud, men at vi endte med en stor satsning på kulturaktiviteter, er faktisk Lone Dybkjærs skyld. Sagen er, at vi på det tidspunkt, og jeg da især, gik varmt ind for, at der på de 60.000 kvadratmeter skulle laves storcenter og dertil desuden boliger og kontorer. Så skulle vi ind til en formel konfirmering af noget sådant i Miljøministeriet, troede vi. Jeg var godt nok lidt loren, da ministeren, dengang Lone Dybkjær, var forsinket. Og hvorfor røbede hun, da hun kom: “Da jeg stod og børstede tænder her til morgen, kom jeg til at tænke på, at dette er jo helt galt. Det skal være noget helt andet, måske skulle der i stedet f.eks. gå får rundt på området eller noget helt andet”, sagde hun. Og så rejste vi fra Helsingør os og sagde tak for i dag og gik. Siden havde vi diskussionerne med Lone Dybkjærs efterfølgere i ministerstolen, Svend Auken og Per Stig Møller. De var enige med Lone Dybkjær. 
Per Tærsbøl smiler bredt.
 
PT: Jeg må indrømme, jeg blev noget stram i masken. Det var jo slet ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Men siden har jeg ofte tænkt – ikke mindst i de år, hvor jeg hele tiden fik på puk-len for Kulturværfts- og Kulturhavnplanerne, men selv blev stadig mere overbevist om det rigtige i idéen – at det var helt rigtigt og godt tænkt af Lone Dybkjær. Selvfølgelig skal vi ikke have butikker i et område, hvor vores kommune har en helt unik attraktion i verdensklasse. Det her er et godt eksempel på, at folk, der kommer udefra, ser noget helt andet, end man selv går rundt og gør. De skiftende miljøministre ønskede uden vaklen at friholde området omkring Kronborg, og i mellemtiden kom Kronborg jo også samtidig på UNESCOs Verdenskulturarvsliste. Så det endte med at blive til et krav om, at området skulle anvendes til kultur- og naturformål
 
Hvornår og hvorfor fandt I på, at værftet skulle bruges til hovedbibliotek?
PT: Det gjorde vi først efter, at vi fem-seks år eller længere havde diskuteret forskellige løsninger for det lukkede værft. Handels- og Søfartsmuseet, som ligger i for små lokaler i dag inde på Kronborg, fik først option på og til opgave at finde midler til at rykke museet herover. Det blev så ikke rigtigt til noget, og jeg og andre blev klandret for, at der ikke rigtigt skete noget. Så vi gik selv i gang med at finde andre muligheder.
 
PG: Ja, men inden havde vi i relation til Handels- og Søfartsmuseets option selv været rundt og kigget på andre byer, hvor man lavede ny levedygtig byudvikling med kulturelle aktiviteter på havnefronten, bl.a. i Liverpool. At det gamle hovedbibliotek fra starten af 1970’erne på Marienlyst Allé første gang i denne sammenhæng kom på banen omkring årtusindskiftet, var, fordi vi gentagne gange havde diskuteret pladsproblemer der, og så var der et kvikt medlem af kulturudvalget, der spurgte: hvorfor ikke lægge hovedbiblioteket på værftsområdet.
 
Hvordan gik I så mere konkret i gang?
PT: Først og fremmest handlede det om at finde partnere. Dels de oplagte: Slots- og Ejendomsstyrelsen med Kronborg og så Søfartsmuseet, som opnåede tilsagn om økonomisk støtte fra en række forskellige fonde. Men meget afgørende blev det da, at også Fonden Realdania kom til og havde midlerne til at skabe landskabsprojektet og dermed tilføre ny kvalitet til byen og samtidig sikre den historiske arv. Og dertil kom så forslaget om at trække et nyt hovedbibliotek ind i projektet.
 
PG: At tænke hovedbiblioteket ind, hovedbiblioteket med dets faste store driftsbudget og de 300.000 årlige besøgende og mange forskellige kultur- og vidensaktiviteter, skabte det helt rigtige fundament i forhold til at sikre liv hernede hele tiden og sikre en lokal forankring.
Noget andet er, at det samtidig betød bygning af et tidssvarende og fremtidsorienteret hovedbibliotek med god plads og med en helt unik placering i byen. Bygning 12 danner i dag en markant ramme om biblioteket som kundskabshus og læringscenter samtidigt med at det indeholder faciliteter for musisk og kunstnerisk udfoldelse. Her mellem de gamle værftsbygninger 10 og 12 findes desuden Kulturværftets store fælles foyer, hvorfra en flot arkade strækker sig langs biblioteket, forbi caféen og helt hen til bygning 13 og kulturhusdelen med de store sale og mødefaciliteterne. Og indimellem på alle etager, er der fine små balkoner og udkig til havnen, byen, Kronborg Slot, Øresund og Sverige.

PLANERNE OG REALISERINGEN
I 2004 vedtog et flertal i Helsingør Byråd en vision om at gøre kultur, kreativitet og kundskab til drivkraft for områdets udvikling som en del af en lokalplan. I løbet af 2005 fik kommunen så udarbejdet et egentligt udviklingsprogram for Kulturværftet med en fase 1 og en fase 2, og i slutningen af 2005 udskrev man en åben arkitekturkonkurrence i samarbejde med Akademisk Arkitektforening om omdannelse og udbygning af det tidligere skibsværft.

Hvad med den politiske proces?
PT: Hele vejen igennem har det været os, De Konservative, som sammen med Socialdemokraterne, har båret projektet politisk igennem – støttet i første omgang ved lokalplanen af Dansk Folkeparti og ved godkendelsen af dispositionsforslaget i december 2006 af De Radikale.
Nå – til selve konkurrencen indkom i alt 87 forslag fra ind- og udland. Denne 1. fase af Kulturværftet indeholder bl.a. det ny hovedbibliotek og en længe efterspurgt multifunktionel sal, som sammen med nye udstillings- og mødefaciliteter og Café også kan bruges som konferencested – i alt ca. 13.000 kvadratmeter i værftsbygninger 10,12 og 13 – tegnet af arkitekterne AART fra Aarhus. Dertil kommer så det nye Søfartsmuseum i den gamle tørdok, 50 meter fra Kulturværftet, tegnet af arkitekt Bjarke Ingels, tegnestuen BIG. Samt restaurering og udviklingsprojekter af Kronborg Slot, Kulturhavn Kronborg herunder havnefronten og den åbne plads foran Kulturværftet og Søfartsmuseet.
 
Hvad går fase 2 på Kulturværftet så ud på? 
PG: I 2025 udløber kommunens aftale med Siemens, som holder til her i den meget store, bagerste del af det gamle værftsområde, og det er så tanken at iværksætte fase 2 af Kulturværftet. Her er der mange muligheder. Bl.a. har vi talt om bymuseum, værksteder, musikskole og en videregående uddannelsesinstitution. Det afgørende er, at også denne fase er med til at realisere kommunens overordnede vision: et kulturelt center for kundskab og kreativitet, udfoldelse, oplevelse, uddannelse og identitet. Et sted fyldt med liv i alle døgnets timer – syv dage om ugen. Et sted hvor mennesker mødes, børn, unge, voksne, de lokale og turisterne og de mange andre som vil bruge stedet f.eks. til møder. Et mødested for både det lokale og det globale. Intet mindre. Med fase 2 får vi også skabt en naturlig sammenhæng med den nordlige del af bykernen, til sejlklubben og stranden, helt hen til Øresundsakvariet.
 
Ved genbrug og udvidelse af ældre bygninger, skabt til andet formål, ser man ofte uharmoniske bygningsresultater. Hvad har man gjort her for at løfte de gamle industribygninger til den nye markante kulturbygning, det er blevet til?
PG: Det skyldes den særlige facade og tagstruktur, klimaskærmsstrukturen. En ‘hud’ i stål og glas, som omslutter de eksisterende bygninger. Den skaber et samlet bygningsudtryk samtidig med, at de enkelte bygningers egenkarakter bevares. Den er udformet med skærme, sejl og overdækninger i forbindelse med passager og de indre torve og arkaden – og giver et helt særligt bygningsudtryk, som passer meget, meget fint med de gamle værftsbygninger af forskellig slags og ind i helhedsbilledet af havnefronten.
 
Peter Grønholt, kommunens kulturdirektør indtil han gik på pension i foråret 2010, har ikke helt ladet sig pensionere og er stadig engageret i færdiggørelsen af projektets centrale kunstneriske udsmykning, en ny stor skulptur. Han fortæller ivrigt videre -
PG: Det nye Kulturværft opleves på grund af dens mange flader i sig selv som en skulptur med mange facetter. Vi har på den måde fået skabt helt enestående nye rum rundt om de gamle bygninger. Rum, hvor man frit kan bevæge sig rundt, og rum med en helt enestående udsigt. Ikke alene til Kronborg og det kommende søfartsmuseum i dokken, som i sig selv er et fantastisk byggeprojekt og som bliver en stor attraktion, men også til hele det nye havneområde og den ene pier, hvortil kunstnerne Michael Elmgreen og Ingar Dragset skaber en helt ny to meter høj skulptur og attraktion: ‘HAN’, en mandlig tvilling eller lillebror til Den Lille Havfrue på Langelinje.
 
PT: Og som med alt andet i forbindelse med dette udviklingsprojekt, har også denne skulptur givet anledning til stor debat; ikke bare her i byen men bl.a. også hos vores partnere i Realdania. Men nu kommer den, og så får vi se, om ikke den i sidste ende bliver lige så godt modtaget som Kulturværftet er blevet. Dejligt at se, hvordan mange, mange af de tidligere lokale skeptikere i dag kan se mulighederne og har vendt på tallerkenen.
 
Står andre kommuner med overskydende industri- eller administrationsbygninger og vil forsøge at ‘kopiere’ jeres løsning, hvad er så de tre vigtigste ting, de skal fokusere på?

Tærsbøl og Grønholt overvejer begge et øjeblik og enes så om følgende: Tænk utraditionelt, vær modige og hold fast. Find de rigtige, gode og dygtige partnere. Og se potentialet i de lokale kulturinstitutioner og medtænk det; biblioteket er en oplagt mulighed!
 
Hertil og ikke længere - om budgetterne
Før vi slutter, spørger 'Danmarks Biblioteker' den tidligere borgmester og det nuværende byrådsmedlem, Per Tærsbøl, om lokale forlydender om fremtidige kulturbesparelser i millionklassen i de kommende år har noget på sig.
 
Hvad ligger der i det, og betyder det at f.eks. også biblioteksområdet igen skal spare ovenpå de besparelser, man foretog, da man valgte at genåbne budget 2011?
PT: Det er rigtigt, at vi har måttet genåbne indeværende budget. Bl.a. på grund af ærgerlige fejlbudgetteringer. På biblioteksområdet synes jeg nu ikke, det blev så galt. Der er tale om lidt mindre personaletimer og lidt andet, men samtidig har vi fået etableret det, man kalder åben, delvis selvbetjening i Hornbæk og Espergærde lokalbiblioteker. Der var tale om besparelser i 200 mio. kronerstørrelsen, og de blev vedtaget af et byrådsflertal, inklusive os fra De Konservative, men det værste, synes jeg, var, at Venstre med borgmester Johannes Hecht-Nielsen så her i starten af marts foreslog, at vi skulle spare yderligere 50 millioner kroner. Der må jeg indrømme, da meldte jeg personligt pas. Nu skal det være slut med besparelser!
 
Tilløbsstykke
Om Per Tærsbøls fromme ønske fra denne tidlige forårsdag holder gennem næste års budgetforhandlinger i Helsingør Byråd, står foreløbig hen i det uvisse. Ligesom tiden vil vise, hvad der kommer ud af anden fase af Kulturværftsprojektet. Det, som næsten alle med spænding venter på lige nu, er åbningen af det nye Søfartsmuseum og færdiggørelsen af landskabsprojektet Kulturhavn Kronborg, inkl. opsættelsen af Helsingørs nye bror til Den Lille Havfrue.
Én ting er sikkert, kommunen har med sit stort tænkte projekt på havnen vist vejen for nyudvikling andre steder. Flere kommuner har da også, bl.a. efter deltagelsen i Danmarks Biblioteksforenings store årsmøde på Kulturværftet sidst i marts i år, der var første konference på Kulturværftet, meldt deres besøg. Nu med flere fra de hjemlige byråd og forvaltninger.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog