Coronaramte Silkeborg Bibliotek i fuld sving

Biblioteksservicen er gået online eller fås pr telefon mens bibliotek og Campus Bindslev Plads ligger øde under corona

Lars Bornæs og Heidi Aistrup Holt fortæller om kriseorganisation og styrket formidling i de digitale universer, det 21. århundredes kompetencer og et realitetstjek, økonomi og hvad vi tager med os fra corona-tid. Blandt andet at det fysiske bibliotek er enormt savnet.

At bibliotekerne er lukket ned og medarbejderne sendt hjem i lighed med flertallet af landets øvrige offentlige og private virksomheder på grund af fare for ukontrollabel COVID 19 smitte betyder langt fra, at landets befolkning er uden biblioteksservice under corona-krisen.

Borgerne bruger i stedet og i voksende grad bibliotekernes digitale tjenester med adgang via ens eget folkebibliotek. Mange kommuners biblioteker – som i Silkeborg – supplerer med andre servicetilbud.

Mens solen skinner fra en blå forårshimmel den sidste dag i denne mærkelige marts måned, mødes bibliotekschef Lars Bornæs og formidlingschef Heidi Aistrup Holt fra Silkeborg Bibliotekerne og jeg online for en samtale om det corona-ramte bibliotek og dets aktuelle service.

Kommunens biblioteker har været lukkede siden statsminister Mette Frederiksens udmelding onsdag aften 11. marts 2020 på landsdækkende TV om at lukke ned fra den 12. eller 13. marts, og siden er Silkeborg for alvor gået online.

Nedlukning og overgang til digitale universer

– Med det samme. Statsministeren sagde ‘så hurtigt som muligt’, så der var ikke så meget at snakke om på grund af smittefaren, lyder Lars Bornæs’ svar på mit spørgsmål om, hvordan biblioteket reagerede, da statsministermeldingen kom den historiske aften.

– Borgerne blev informeret først og fremmest via hjemmeside og Facebook, og med skilte på døre allevegne. Venlige medarbejdere stod og forklarede sagen næste morgen uden for døren for lånere, der ikke havde hørt noget endnu. Vi har faktisk fået ros for at handle hurtigt.

Kommunikation er altid vigtig, men i disse uger alfa og omega for Silkeborg Bibliotekerne, der klør på for at sikre biblioteksbetjening under corona-lukningen. Dét skal formidles til borgerne og ikke bare online, men f.eks. også i avisen. Og naturligvis indadtil. Lars Bornæs fortæller, at man gør sig stor umage for at oplyse om den måde, biblioteket kører på under krisen også i relation til forvaltning og politikere. Ligesom der hele tiden er tæt kontakt til kommunens kommunikationsafdeling. Kommunikation har fra start været det helt centrale element i corona-håndteringen.

– Vi indkaldte om aftenen 11. marts alle medarbejderne til møde næste morgen kl. 9 på det lukkede hovedbibliotek. Vi fandt det største rum med plads til at holde afstand til hinanden (Campus Torvet), og Lars orienterede om situationen. I de praksisfællesskaber, vi arbejder i, nåede vi lige at se hinanden kort og aftale, hvordan vi mødtes, når vi kom hjem, opgavernes karakter, og hvordan der skulle arbejdes via distancearbejdspladser, fortæller Heidi Aistrup Holt og fortsætter.

– Derefter og frem til kl. 12 skulle medarbejderne finde ud af, hvad de skulle have med hjem, og hvordan forbereder jeg mig. Vi er netop gået fra teamorganisering til organisering i praksisfællesskaber.

De medarbejdere, der i Silkeborg arbejder endda rigtigt meget lige nu, er ikke overraskende dem, der før corona-krisen operererede i de digitale universer. De styrer det digitale bibliotek og holder i trådene, de er fortsat rigtigt på arbejde, og de har travlt.

Andre praksisfællesskaber knokler også på, der skal jo f.eks. aflyses en del ting, og samtidig opfindes noget nyt. Og der skal produceres noget til de digitale platforme på en helt anden måde end før. Helt lavpraktisk arbejder nogle pga. arbejdets karakter selvfølgelig mere end andre, det tacklede man også fra dag 1.

– Torsdag 12. marts klokken 12 samledes vi igen, inden vi gik hjem. For at høre om alle nu havde fået aftalt det, de skulle, og om alle var ok. Samme dag og altså før, der kom en generel aftale om 5-dages ferieafholdelse, meldte vi desuden ud, at vi gerne så, at alle og særlig dem, der ikke havde så meget hjemmearbejde, fik afholdt afspadsering og restferie og stilede mod nul. Selvfølgelig har nogen fået rigtig meget at lave, mens andre ikke så let har kunnet tage arbejde med hjem, og sådan er det så, tilføjer bibliotekschef Lars Bornæs.

– Vi har hele tiden vidst, hvad vi skulle. Vi holder morgenmøder på Skype, og folk mødes online på kryds og tværs af arbejdsfællesskaberne. Ligesom Heidi, jeg og vores kommunikationsmedarbejder har Skype-møder mindst hver anden dag.

Desuden prøver vi at holde fælles check-in Skype kaffemøde om fredagen. Det fungerer og det er nødvendigt.

Tre X fokus og et realitetstjek

– Vi aftalte på dag 1-mødet tre forskellige fokusområder for arbejdet og formidlingen i lukkeperioden, som vi kunne spille op ad. Nemlig: Fra analog til digital – som det ene.

De studerende – det andet. Studerende er en absolut vigtig målgruppe for biblioteket bl.a. qua Campus, og vi ville ikke lade dem i stikken.

Børn og familier – er det tredje fokus, for hvad skulle de børn, der nu kom hjem, tage sig til, forklarer Lars Bornæs videre og fastslår, at Læselyst-indsatserne skal ikke slås tilbage til start pga. corona.

– Sjovt nok hænger det fuldstændig sammen med vores Strategi 2022. Det er ikke en corona-strategi, men den virker fint også i corona-tider.

Strategien dækker tidsrummet 2019-2022 og arbejder med tre pejlemærker og indsatsområder: Biblioteket i hverdagskulturen, Biblioteket og det 21. århundredes kompetencer og Biblioteket som bymarkør med bl.a. indsats via partner- og fællesskaber. Både i forhold til at være bymarkør og til hverdagskultur er opgaven, som de to ser det, den samme – nu bare i det digitale univers.

– Og når det gælder det 21. århundredes kompetencer, jamen der er hele situationen jo på en besynderlig måde et realitetstjek af netop de digitale kompetencer. Vores og brugernes, fastslår Lars Bornæs.

Hverdag i corona-tid

Hvordan kører det så for et bibliotek som Silkeborg nu, hvor nogen har fået ekstra travlt og andre måske mindre?

– Langt de fleste af de medarbejdere, der ellers er i udlånet og servicerer folk, de sidder nu og servicerer på telefon og online. Og så har de produceret – og producerer løbende – en hel masse indhold til de mange forskellige Facebookopslag, til hjemmesiden osv. og anbefaler og formidler ad de kanaler, siger Heidi Aistrup Holt.

Her fås også tips om to af bibliotekets nye online tilbud. Bogklubber og makerspace, der nu blot arbejder online f.eks. via video/youtube. Endelig tilbyder de frivillige bag bibliotekets Repair-Café hjælp via telefon, mail eller online. Der er i det hele taget en meget stor aktivitet i det digitale univers, helt i forlængelse af bibliotekets daglige vejledning og fokus.

– Et helt nyt tiltag, som vi skyder afsted nu, er et samarbejde med vores folkeskoler, en af vores biblioteks vigtigste partnere. Eleverne får i hjemme-skolen til opgave at anmelde bøger, som vi, biblioteket, vil dele uddrag fra på vores web og Facebook, så der vil ske en formidling fra barn til barn, fra ung til ung. Det understøtter den undervisning, som lærerne skal planlægge og på afstand eksekvere, men forhåbentlig vil det gøre det lidt lettere for læreren – og lidt sjovere for eleverne, fremhæver Heidi Aistrup Holt.

Og Silkeborg Bibliotekerne er glade for at kunne bidrage til at inspirere eleverne til mere læsning og samtidig understøtte undervisning, som jo er lidt udfordret i denne tid, smiler bibliotekets formidlingschef. I det hele taget er der fokus på børnene, selvom biblioteket er lukket. Derfor har man åbnet Børnebibliotekets Online-service. Her står bibliotekets medarbejdere klar med gode idéer til højtlæsning eller børnenes egen læsning på eReolen.

Digitale formidlingskanaler

Hver dag kan man altså nu som borger – voksen, studerende eller barn – også hente ny inspiration til f.eks. læsning af ebøger på Facebook, instagram med mere. Ligesom man kan møde sin lokale bibliotekar, der arbejder hjemmefra og skriver corona-dagbøger med en faglig vinkel og med idéer til læsning mv. Det er virkelig værdsat af borgerne og spiller lige ind i grundidéerne fra den overordnede Strategi 2022.

Silkeborg lægger på den måde under lukkeugerne fortsat stor vægt på det direkte møde med bibliotekets medarbejdere. Alle hverdage i tidsrummet fra klokken 10 til 15 er medarbejdere klar ved telefonerne, så borgere kan ringe til biblioteket for hjælp og vejledning og uddybende viden om emner og søgning på nettet. Man kan også vælge at skrive mails til biblioteket, der ser og svarer på mailen daglig.

For de studerende er der ligeledes mulighed for at ‘møde’ de bibliotekarer, de almindeligvis møder i bibliotekets undervisning i søgning og lignende. Med Book-en-bibliotekar-servicen mellem klokken 10 og 18 kan studerende få hjælp f.eks. i forbindelse med behov for informationssøgning og litteratur til de store SRP-opgaver i 3.G. Her sker kontakten via mail eller pr. telefon.

Begge dele bruges flittigt.

Digital himmelflugt og nye brugere

På den dystre corona-baggrund og med bekymringen for Covid 19 hængende over hovederne, vender borgerne sig landet over i stort antal til de virtuelle og digitale biblioteksydelser. eReolen.dk og Filmstriben.dk melder om markante stigninger i brugen og om mange nye brugere. Også i Silkeborg hvor man som mange andre steder har hævet antallet for, hvor meget man kan låne digitalt, så man f.eks. nu kan låne op til 10 ebøger pr. måned mod før 5. Interessant nok ligger gennemsnittet omkring de 5 for ebøger med enkelte højdespringere, dog højere for film.

– Meget tyder på, at stigningen i brugen bl.a. ligger på nye brugere. Men det skal analyseres nærmere. Er der tale om en vækst i nye brugere, så er vi lykkedes med noget, som vi længe har arbejdet for. Når vi får et større datagrundlag, vil vi vide mere. Stigningen i procent for marts måned sammenlignet med en gennemsnitsmåned i 2019 er markant. For eReolen er der tale om +82%, for netlydbøgerne +43% og for filmstriben hele 150% mere, oplyser Lars Bornæs, der samme dag har modtaget månedens tal. 

Presset økonomi

En ny positiv digital udvikling, men samtidig en udvikling som uundgåeligt vil tynge bibliotekernes 2020-budgetter, idet Silkeborg Bibliotek i forvejen ligger meget højt i forhold til brugen af de tre platforme.

– Vi har prøvet at omsætte situationen til kroner og ører. Vi sagde til os selv, det her varer måske ved til omkring 1. maj. Og hvis vi antager, at denne fase varer fra 13. marts til 1. maj, så har det kostet over 200.000 kroner i merudgifter. Her har vi i første runde lavet en kortsigtet plan og taget midlerne fra budgettet for analoge materialeindkøb. Det vil sige, vi får en udfordring, hvis udviklingstendensen fortsætter, for vi har en forpligtelse for det fysiske område. Og så må man se på, om vi eventuelt skal sænke kvoten pr. låner igen: Det er jo ikke så godt, hvis det er en masse nye lånere, for et overordnet mål er jo at nå endnu flere af borgerne. Vi skal huske, at det er en succes, vi står med. Så det bliver interessant, smiler Lars Bornæs.

Samfundsøkonomisk set en udfordring for et overordnet mål for Danmark er netop at styrke den digitale udvikling generelt. Herudover bliver der tale om manglende indtægter fra arrangemen-ter, bøder o.l. Desværre er det sådan, at de penge, der spares på bibliotekernes mindre forbrug til varmeudgifter mv. under lukningen, de ligger i et andet forvaltningsregi og kommer derfor ikke umiddelbart biblioteksbudgetterne til gode. De samlede indtægtstab/merudgifter for perioden 13. marts - 1.maj inklusiv tabte lejeindtægter, gebyrindtægter og undervisningshonorarer, anslås af Lars Bornæs at blive ½ mio. kroner.

– Lad os se hvad der sker, siger Lars Bornæs.

■ Hvad tager vi med?

En ting er de helt enige om. Det fysiske bibliotek er stærkt savnet af både brugere og biblioteket. Savnet som en central kerne for folkebiblioteket, hvor det fysiske rum og mødet mellem brugerne af alle slags og i alle aldre og bibliotekets folk fortsat er meget vigtig for et moderne folkebibliotek. Når det er sagt, har forløbet til nu været givende på flere fronter. Ikke alene omkring de digitale udlån og de nye brugere.

– Vi har fået et nyt fokus på digital kommunikation og muligheder og har som sagt været meget opmærksomme på at informere langt mere. Ligesom vi rent organisatorisk har lært en masse om distancearbejde og distanceledelse samt distribueret ledelse, fortæller Heidi Aistrup Holt.

– Jeg er personligt blevet opmærksom på, hvor vigtig formidling ad den vej er. Det er ren læring for os alle sammen. Der var fra start en konstruktiv stemning omkring at skulle agere digitalt uden at have det analoge at falde tilbage på, og vi lærer noget hele tiden, tilføjer Lars Bornæs.

– Også at det fysiske bibliotek er stærkt savnet. Vi får sgu travlt, når vi kommer tilbage, siger Lars Bornæs med et smil.

Til da holder Silkeborg Bibliotekerne fanen højt i det digitale univers.

 

FAKTA
Campus Bindslevs Plads – udgøres af en fysisk fællesbygning på Campus Torvet, forbundet med hovedbiblioteket og indviet i 2017. Og af et stærkt partnerskab mellem syv selvstændige partnere fra skole, uddannelses- og kulturverdenen i Silkeborg - de fleste er naboer omkring Bindslevs Plads. De syv er: College360, Silkeborg Bibliotekerne, Th. Langs HF & VUC, Silkeborg Ungdomsskole, Th. Langs skole, Den Kreative Skole og Folkeskolerne i Silkeborg. Biblioteket er daglig ansvarlig for bygning og afledte fælles aktiviteter. Se mere på kortlink.dk/25ksw

Hent bibliotekets Strategi 2022

 

 

Bibliotekschef Lars Bornæs

Formidlingschef Heidi Aistrup Holt

Interviewet er fra Danmarks Biblioteker nr. 2, 2020 - se side 10.
 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog