Danmarks Biblioteksforening opfordrer bibliotekerne til sikkerhedstjek

Foto: Pixabay.

DB udsender løbende information om aktuelle og nødvendige corona-forantaltninger til landets biblioteker og anden form for sikkerheds- hensyn. I december handlede det også om PC-sikkerhed.

Der har i tidens løb været eksempler på, at borgere har fået misbrugt deres personlige oplysninger fra en borger- PC med offentlig adgang som f.eks. på biblioteker eller internetcaféer. I bibliotekerne har vi altid fokus borgernes sikkerhed, og derfor opfordrer vi i Danmarks Biblioteksforening landets biblioteker og kommuner til nu og i øvrigt løbende at give sikkerheden på de borgerrettede PC’er et eftersyn og tage de fornødne foranstaltninger.

På bibliotekerne arbejdes der allerede meget for at gøre brugerne opmærksomme på at sikre sig mod folk med kriminelle hensigter, og være opmærksomme på deres egen adfærd med ikke at give adgangskoder til andre og huske at logge af maskinerne, når de forlader dem. Som f.eks. i Aalborg og Aarhus.

Der opleves dog generelt et stadigt pres fra kreative kriminelle besøgende på offentligt tilgængelige PC’er, der har til formål at kompromittere teknisk udstyr eller anvende borgernes personlige oplysninger til kriminelle formål. Og altså også på bibliotekerne.

Det er ikke noget nyt, sådan har det været i mange år. Derfor er der er konstant opmærksomhed på denne trussel, og i kommunerne gør man sit yderste for at sikre, at borgerne trygt kan benytte PC’er på bibliotekerne. Men der er forskel på hvordan de forskellige kommuner gør dette.

En del biblioteker har installeret udstyr, der skal forhindre folk med kriminelle hensigter i at misbruge bibliotekernes udstyr. Løsninger som hele tiden opdateres i forhold til, at der kommer ny teknologi.

Et eksempel, hvor man målrettet har arbejdet med problemstillingen, er Aarhus Kommune. For at beskytte borgerne mod især keyloggers har Aarhus Kommune fået udviklet en open source-løsning, der kombineret med en simpel hardwareløsning har elimineret truslen. Denne kan bruges i langt de fleste kommuner.

Baggrunden er, at bibliotekernes computere konstant udsættes for personer med lyssky hensigter, som dermed kan få fingrene i borgernes indtastede data og bruger dem til at bryde ind på folks bankkonto. Se mere om Aarhus løsningen her 

■ Det er vigtigt at understrege, at borgerne konstant bør gøres opmærksom på problemstillingen. For uagtet den høje tekniske sikkerhed på maskinerne er det umuligt at undgå kriminelles handlinger på kommunens maskiner, med personlige oplysninger, logins m.v., som de har skaffet sig andre steder fra.

Udsendt af DB til alle landets bibliotekschefer den 1. december 2020.

MICHEL STEEN-HANSEN
Direktør, Danmarks BIblioteksforening

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog