Danmarks vildeste bålhistorie

Som et stort, fælles og gennemgående tiltag i kampagnen Vores Natur vil Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekernes Temasamarbejde sammen med alle biblioteker og danskerne kåre ”Danmarks vildeste bålhistorie”.
Vi har derfor sat gang i en skrivekonkurrence, hvor man kan indsende historier til konkurrencen om at være forfatter til ”Danmarks vildeste bålhistorie”. Den bedste bålhistorie afsløres til fælleslæsningsarrangementer rundt omkring i hele landet i forbindelse med Nat i Naturen.
 
Med bibliotekerne som afsender er det en unik chance for at sætte skrivning, højtlæsning og fællesskab på dagsordenen - alle vigtige elementer i børns (og voksnes) dannelse og en central del af bibliotekernes kerneopgave.
Historierne sendes ind via hjemmesiden www.baalhistorier.dk, hvor du også kan læse mere om konkurrencen. Materialer kan hentes på temasamarbejde.dk.
 
Tidsplan for konkurrencen
08/09 Konkurrencen sættes i gang
01/10 Frist for at indsende historier
10-18/10 Oplæsning af den bedste historie til event i forbindelse med Nat i naturen – enten live eller via streaming. Den endelige dato er endnu ikke på plads.
De 10 bedste bålhistorier udgives digitalt på eReolen.
 
Kriterier for historierne
• Du skal være 12 år eller derover.
• Din bålhistorie må indeholde max 7.000 tegn og skal være skrevet på dansk.
• Målgruppen er familier med børn +7 år.
• Din bålhistorie skal på en eller anden måde inddrage naturen eller noget fra den. Handlingen er dog helt
op til dig, og du vælger selv om historien skal være vildt sjov, vildt uhyggelig, vildt romantisk eller andet,
som kan fænge tilhørere omkring et bål.
• Bålhistorien skal være skrevet i et sprog, der egner sig til at blive læst op ved bålet.
• Du skal selv have skrevet historien, og den må derfor ikke indeholde materiale, som allerede er trykt eller
andre har rettighederne til.
 
Panelet består af
Lakserytteren, youtuber, forfatter og gammel spejder
Sarah Engell, forfatter
Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening
 
Forslag til, hvad I kan gøre på jeres bibliotek
• Engager lokale skriveklubber, forfatterskoler, skoler og de ”frie unge”
• Lav lokal kommunikation
• Del videoer med Lakserytteren
• Del billeder med udsagn fra paneldeltagerne
• Del artikler fra BPI
• Hæng plakater op, der reklamerer for konkurrencen
• Lav en udstilling med forslag til gode bålhistorier, bålmad, gode skrivetips. Brug det kunstige bål
• Planlæg og afhold oplæsningsarrangementer omkring bål i kampagneperioden (Se vejledning på temasamarbejde.dk)
• Planlæg og afhold oplæsningsarrangementet, hvor den bedste bålhistorie afsløres – enten live eller via streaming
• Promover den digitale udgivelse af de 10 bedste bålhistorier fra eReolen

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog