Dannelse og biblioteker - Reggio Emilia metoden

Fra venstre Amos Blankton, Sofie Gad og Marie Pasgaard Ravn her i Milano med værten fra Museo Nazionale Scienza e Tecnologia Leonardo da Vinci. Foto Jane Kunze.

Lys, mekanik og digital leg med nyt fokus på biblioteksrummet. Vi gentænker i Aarhus Bibliotekerne de kreative aktiviteter i biblioteket med inspiration fra Italien. En studietur til Reggio Emilia i Norditalien har givet stof til eftertanke til udviklingen af kreative læringsaktiviteter.

Hvordan vi skal møde borgerne, hvis vi virkelig ønsker at motivere livslang læring på en kreativ, nysgerrig og udforskende måde, er til stadighed en vigtig opgave. Vi er en lille gruppe ansatte ved Aarhus Bibliotekerne, som er optaget af kreativitet – hvordan den ser ud, hvornår og hvorfor den opstår og lige så vigtigt, ikke opstår.

I efteråret resulterede det i en studietur til den norditalienske by Reggio Emilia, der udover Parmesanost og Balsamicoeddike, mest er kendt for sin særlige pædagogiske metode af samme navn. Målet var at lære mere om at facilitere kreative rum og læreprocesser. Ofte sættes Reggio Emilia-tilgangen i forbindelse med vuggestue- og børnehavebørn, men flere aspekter har gjort os nysgerrige på, om der er noget at hente i forhold til en bredere målgruppe, f.eks.:
• den nysgerrige og undersøgende tilgang til børns læring
• omhuen i deres rammesætning
• synliggørelsen af læring og refleksioner, for både deltagere og facilitatorer, i det fysiske rum

Eksperimenter er vejen til læring
Udgangspunktet for en Reggio Emilia tilgang til læring er, at vi alle kommer til verden med mangfoldige måder at undersøge og eksperimentere os frem til ny viden, men at den etablerede skole- og dannelseskultur ensretter os, og frarøver individet sin særegne måde at møde verden på. I et digt skrevet af en af pædagogikkens grundlæggere omtales det som “de 100 sprog”.

Det fik vi muligheden for at opleve i praksis på  The Loris Mala-guzzi International Center, et kultur- og videncenter, der samler og formidler viden om Reggio Emilia pædagogik, samtidigt med at de afvikler forløb for vuggestue- og børnehavebørn og familier. Her oplevede vi smukke og omhyggeligt kurraterede atelierer – værksteder – om store emner som lys, mekanik og digital leg. Fælles for alle atelierer er, at de indeholder en form for visuel formidling af den læring, som finder sted der, f.eks. i form af plancher, installationer eller film, så besøgende hele tiden er klar over, hvilke typer oplevelser et givent atelier er designet til.

Hele byens DNA
Reggio Emilia pædagogikken er en del af hele byens DNA. Det oplevede vi bl.a. på Remida, et center for genbrug og upcycling, der også tager udgangspunkt i den sanselighed og udforskning, som vi oplevede på Lois Malaguzzi International Center. Her fik vi f.eks. lov til at deltage i en workshop om papir, hvor hele oplevelse var lagt an på at udforske og stille sig undrende overfor så hverdagsagtigt et materiale som papir; typer af papir, redskaber til papir og væsker at påvirke papiret med (ingen sakse eller lim). Det lyder måske kedeligt men var en ret vild oplevelse!

Vi fik også lov at besøge et lokalt folkebibliotek, Orologio, der ligeledes er bygget op omkring Reggio Emilia principperne og indrettet med en lang række atelierer med abstrakte tematikker som visuel produktion, auditive produktion og konstruktion, hvori materialerne var tilpasset det enkelte atelier i en for os lidt radikal tematisk opstilling.

Eksempelvis var der et atelier om film, hvor der var gamle og nye teknologier til filmproduktion til rådighed sammen med bøger om film, filmproduktion, kommunikation, audiovisuelle medier mv. samt – i den her sammenhæng ret traditionelle – plancher, som rammesatte både temaet, men også hvilke læringsaktiviteter, som fandt sted der.   

Aktiv og værdibaseret formidling
Artiklen her giver kun en meget lille smagsprøve på de oplevelser, som har rusket godt og grundigt op i vores forestillinger om, hvad vores biblioteksrum kan bruges til, og som angivet indledningsvis – hvordan vi skal møde borgerne, hvis vi virkelig ønsker at motivere livslang læring på en kreativ, nysgerrig og udforskende måde.

Særligt idéen om at arbejde med at dokumentere vores kreative aktiviteter har bidt sig fast. Et større fokus på dokumentation kan styrke vores refleksion over, hvad læringsværdien er i vores kreative biblioteksaktiviteter og skabe grundlaget for en mere værdiorienteret formidling, som også er synlig og inspirerende for vores borgere, når vi er gået hjem – og de selv finder rundt i biblioteket.

Der er heldigvis masser af viden at finde om Reggio Emilia pædagogikken på internettet og på bibliotekernes hylder, hvis du og dit bibliotek har fået smag for mere! Og hvis du gerne vil høre mere om vores tanker ovenpå turen eller bare gerne vil sparre med os omkring udviklingen af kreative læreprocesser på bibliotekerne, så kan du læse mere eller komme i kontakt med os via www.aakb.dk, Aarhus Bibliotekernes website.

          

JANE KUNZE, cand.scient.bibl., Aarhus Kommunes Biblioteker

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog