Hellen Niegaard | 15-11-2012
Ny undersøgelse af befolkningens prioriteringer og forbrug af kulturtilbud.
Kulturministeriet har netop udsendt en rapport om befolkningens aktuelle kulturvaner i sammenligning med kulturvanerne tidligere. Den er gennemført af Epinion og Pluss Leadership for ministeriet, og den omfatter børn fra 7 år og voksne.
Danskernes kulturvaner 2012 følger op på tilsvarende analyser over de seneste knap 50 år, første gang udkommet i 1964, senest i 2004. Som noget nyt i 2012-undersøgelsen indgår også en selvstændig dataindsamling og analyse af kulturvanerne blandt voksne nydanskere. Den seneste undersøgelse er fra 2004 og afspejler i sin gennemgang et traditionelt medieforbrug, der snarere ligner industrisamfundets end vidensamfundet. Og mangler den nye informationsteknologis betydning for kulturforbrug og medievaner. Danmarks Biblioteksforening har derfor i flere år efterlyst en ny og aktuel kortlægning. Nu er den her.
De tre første af de 10 mest markante udviklingstræk i borgernes kulturvaner 2004-2012 er ifølge undersøgelsen følgende:
1. Den teknologiske udvikling over de seneste år har ændret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den over ordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug.
2. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra 2004 til 2012 – både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet.
3. Der er stabilitet eller nedgang i den voksne befolkningsforbrug af film, biblioteker, attraktioner, tv, aviser og blade.
Danskerne og biblioteket
I Danskernes Kulturvaner 2012 findes sammenfatninger på de enkelte kulturområder. Om danskernes biblioteksbrug, herunder brugen af bibliotekernes nettilbud, hedder det bl.a.:
Biblioteket, det moderne forsamlingshus
Netop det sidste aspekt af bibliotekerne fremhævede kulturminister Uffe Elbæk i sine kommentarer ved offentliggørelsen af kulturvaneundersøgelsen. Ministeren finder, at alle de andre kulturinstitutioner og -aktører kan lære meget af bibliotekerne i forhold til at inddrage nye brugergrupper. Og han fremhævede denne udvikling i biblioteksbrugen som et godt udtryk for biblioteket som det moderne forsamlingshus.
Rapporten udkom mandag den 5. november lige før bladets trykstart. Danmarks Biblioteker vil i første nummer i 2013, der udkommer 15. februar, se nærmere på dens oplysninger og danskernes kulturforbrug i dag.
Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik
Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk
SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496