DB giver folkebibliotekerne en stemme - de ellers ikke ville ha'

Fem år i front med DB og bibliotekerne

Hvordan ser Vagn Ytte Larsen (A) efter fem år som formand for Danmarks Biblioteksforening på DB og på bibliotekernes rolle, force og nære som langsigtede mål?

I en samtale med Danmarks Biblioteker kort før DBs Årsmøde 2011 fortæller formanden både om de store udfordringer folkebiblioteket står foran som en lokal aktør i vidensamfundet og om besparelser kun et mulehår fra smertegrænsen. Om et DB under udvikling, om medlemsskaren og dét, den får med DB. Her tales også om overraskelser, kærlighed til folkebiblioteket og forventninger til kulturministeren.

Du har været formand for DB i fem år. Hvilke resultater vil du fremhæve fra denne periode?

VYL: Lad mig først og fremmest nævne rapporten fra det såkaldte Carina-udvalg, Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra marts 2010. Den og forløbet forud for udvalgets nedsættelse, inkl. en høring i Folketinget, skyldtes i høj grad DBs stadige og stædige kamp for en politisk vedtaget national strategi for bibliotekernes rolle i vidensamfundet. En sådan strategi har vi endnu ikke fået, men vi har da haft et par høringer arrangeret af Folketingets Kulturudvalg, siden rapporten udkom, og her har DB spillet aktivt ind, idet vores direktør har bidraget med væsentlige oplæg i begge høringer; som jeg oplever det, så har DB i høj grad fungeret som inspirator og indpisker i hele dette forløb.

Hvorfor er det udvalg og den rapport nu så vigtig, kan du spørge? Fordi man her for første gang analyserer den rolle og betydning, folkebiblioteket kan og skal spille fremover. I et vidensamfund, et demokratisk et af slagsen, er folkebiblioteket en nøglespiller i udvikling af vores lokale samfund. Folkebibliotekerne har i en tidssvarende og attraktiv udgave, og med dets 100-årige baggrund, helt enestående styrker at bidrage med. Som fælles, folkelige kulturelle mødesteder og fælles, åbne og uformelle videns- og læringssteder. Til glæde for det enkelte barn, den enkelte unge og for voksne i alle aldre og dermed for samfundet. Det afspejles alt sammen i rapporten, lavet af et udvalg, som blev anbefalet af daværende kulturminister Brian Mikkelsen, lige inden han fratrådte, og som blev igangsat af daværende Carina Christensen, og blev publiceret i marts 2010. Netop da Per Stig Møller havde overtaget ministerstolen i Kulturministeriet.

Formanden fortæller videre om, hvordan der i dag i DB, i Styrelsen for Bibliotek og Medier og i biblioteksverdenen arbejdes med især rapportens nye forslag og dens hovedanbefaling: etablering af Danskernes Digitale Bibliotek. I DB bl.a. gennem foreningens nye Digitaliseringsudvalg og en konference i foråret. DB ønsker, fortæller formanden, en kombineret statslig og kommunal finansiering og et bredt samarbejde med KL og Kulturministeriet om projektet, som vil kunne tilbyde én samlet, stærk adgang til biblioteksservice via nettet.
 

Hvilke andre resultater vil du fremhæve, og hvor ser du den helt store udfordring for DB selv?

VYL: Foreningsmæssigt er der tale om flere væsentlige resultater. Fremhæves skal den store Tour-Danmark, som vi gennemførte omkring kommunalreformen. Her mødte DB bogstavelig talt alle landets kommuner, medlemmer og ikke-medlemmer. En enorm kraftindsats for DB, som stillede med to fra Forretningsudvalget, en politiker og en fagperson, sidstnævnte undertiden afløst af direktøren eller en af konsulenterne. Her slog vi i dialog med medlemmerne og ikke-medlemmerne to fluer med ét smæk. Vi fik selv en række gode input til vores politiske arbejde og tillige enkelte nye medlemmer. Mindst ligeså vigtigt var imidlertid, at tur-besøget gav den lokale udvalgsformand, bibliotekschef og forvaltningsleder anledning til, sammen med os fra DB, at tale uformelt om lokal biblioteksudvikling og bibliotekspolitik i det hele taget. I de nye storkommuner er det ikke hverdagskost.

Den helt store udfordring for DB består lige nu i at leve op til det, medlemmerne gerne vil. Det spørger vi dem om løbende, og på grund af den positive modtagelse og respons gennemfører vi derfor også en Tour-Danmark 2 i 2011-2012.

Den vigende biblioteksøkonomi
I Vagn Ytte Larsens tid som frontfigur for Danmarks Biblioteksforening er folkebibliotekernes budgetter faldet markant siden kommunalreformen. Med omkring 10 %. Modsat de øvrige kommunale kulturtilbud, der har haft en stigning. I den sidste budgetrunde blev biblioteksbudgetterne skåret ned i 3 ud af 4 kommuner. Blandt dem DB-formandens egen kommune, Odsherred.

Hvordan har du det med det?, spurgte jeg formanden.

VYL: Vi skal tage de tal lidt varsomt. Noget skyldes nogle tekniske omlægninger med pensionerne, der blev rykket fra en kommunal konto til en anden. Men ingen tvivl om, at vi har haft mellem 6 og 8 % besparelser på biblioteksbudgetterne siden reformen. Noget kan skyldes, at man havde gemt ting til sammenlægningen, f.eks. lukning af helt små filialer. Men bibliotekerne har helt klart holdt mest for, mens andre kulturområder har haft en lille stigning. Personligt står jeg virkelig uforstående overfor, at man på bekostning af bibliotekerne øger andre dele af kulturbudgetterne. Især når man tænker på den brede opbakning, der er til biblioteket og alt det, biblioteket yder og kan byde på.

Min opfordring til deltagerne på DBs årsmøde i Helsingør i næste uge bliver derfor også: Gå hjem og tag kampen for bibliotekerne op. Vi skal stoppe reduktionerne. Rette op, der hvor det er gået galt, og løbende se på, hvordan vi får mest muligt ud af bibliotekerne.

I min egen kommune har bibliotekerne ganske rigtigt også måttet holde for. Til gengæld har vi fået øje for nye muligheder. En ny og rigtig udvikling, som godt nok en del steder er affødt af besparelser, er udbredelsen af det åbne, delvist selvbetjente bibliotek, som fremsynede folk fik etableret. Den finder jeg helt rigtig i mange af vores filialområder. Og den støtter vi i DB. Bibliotekerne skal have åbent, når borgerne har fri og have bibliotekarisk betjening en del af tiden. Det er jo ikke mindst den, der kvalificerer biblioteket i forhold til diverse søgemaskiner som Google og lignende.

Medlemsskaren og -udbyttet
På efterårets repræsentantskabsmøde vakte det hos nogen en del bekymring, at tre kommuner på det sidste havde udmeldt sig af DB. Det synes dog ikke at føre til grå hår i formandens sparsomme hårvækst.
Jeg spørger ham, hvordan han ser på dette frafald?

VYL: Jeg blev formand midt i 2006 et halvt år før kommunalreformen. Ser vi på medlemstallet ved reformens start i 2007, og sammenholder det med tallene for i dag, så er antallet af kommunemedlemmer stort set uændret. Dog har vi i dag en lidt større repræsentativitet. Dengang dækkede vi 93 % af befolkningen, mod en dækning på 88% før sammenlægningen, i dag dækker vi med 87 kommuner hele 95,7% af befolkningen. Nogle enkelte kommuner er i den mellemliggende periode kommet til, og nogle stykker har forladt os. Men forhåbentlig da kun midlertidigt. Dertil kommer så Sydslevig. Derudover har vi 414 personlige medlemmer, 188 studerende medlemmer og 37 institutionsmedlemmer. Så det er i og for sig ikke ringe.

Jeg så da allerhelst, at hver og én af landets kommuner var medlem. Det er også målet, og det vil vi gøre alt for bliver tilfældet. At få flere med vil være et succésmål for vores nye Tour-Danmark. Beklageligvis er det jo sådan, at medlemsgebyret betales over bibliotekernes konti, og med de markante budgetnedskæringer, vi nogle steder har set, så har det fristet enkelte til at fravælge DB eller bare at være personlige medlemmer. Det synes jeg mildt sagt er en kortsigtet løsning.

For er man ikke solidarisk og betaler sin andel til DB, så har man i sidste ende ingen til at levere det, som DB leverer som talsmand for bibliotekerne, og som er helt unikt.

DB giver folkebiblioteket en stemme, som det ellers ikke ville have. Havde vi ikke DB, er jeg sikker på, at man måtte opfinde noget lignende for at sikre opmærksomhed omkring bibliotekernes indsats og opgaver lokalt og på landsplan.

Organisatorisk nybrud
I samtalen med Danmarks Biblioteker kommer formanden også ind på den fornyelse af selve organisationen, som foreningen er gået i gang med. Dels med realisering af en ny dbf.dk-platform, som vil give medlemmerne nye muligheder for at trække på den store viden, der er akkumuleret i DB som sådan gennem tiden og i magasinet Danmarks Biblioteker. Den kommer i år. Men der skal ske meget andet.

VYL: I de senere år har DB internt udviklet sig fra at være en lineær organisation til en projektorganisation. Det skal videreudvikles på flere måder. Dels kaster vi os ud i så mange partnerskabsprojekter, så vi skal se, om der kan findes penge til en egentlig projektmedarbejder, så vi kan få nogle flere muskler her. Dels skal vi arbejde med nytænkning i forhold til gennemslagskraften.

Vi skal også i gang med at se på regionerne. Det står i vores virksomhedsplan, og det var der bred stemning for på efterårets repræsentantskabsmøde. DB vil også i fremtiden være en vidtforgrenet organisation, som har fat i mange interessenter. Med hensyn til den indre organisering, så har vi i DB centralt, i Forretningsudvalget og i sekretariatet sammen med Repræsentantskabet og regionerne et stykke spændende arbejde at udføre inden årsmødet i 2013 og inden næste valg. Vi skal se på, om og i hvilken grad DB fortsat skal bygge på regioner eller om den decentrale repræsentation skal ske på anden måde. Det arbejde går i gang nu.

Synes du, at DB er skarp og kontant nok udadtil?

VYL: Måske ikke altid, derfor arbejder vi også med det. Det er svært. Mange fagfolk og nogle politikere i Repræsentantskabet vil gerne have os til at formulere os lidt skarpere, så de har nogle udtalelser og noget at spille bold op af ude i kommunerne, og opfordrer derfor undertiden til, at vi siger fra meget skarpt og kategorisk. Og så alligevel ikke for ikke at træde andre aktører over tæerne.

Det er noget af en balancegang. I det store og hele har DB dog helt bevidst fået en mere afslappet form, når det gælder foreningens ansigt udadtil såvel som indadtil, og det passer til min stil. Desuden er vi er blevet en anelse mere dagsordensættende og også skrappere i mælet, vil jeg mene. Selvom vi stadig er præget af en gammel konsensuskultur.

Formanden finder i øvrigt, at det nu er på tide for alvor at se på mulighederne i en fælles dansk biblioteksforening.

VYL: Slog vi DB sammen med Kommunernes Skolebiblioteksforening og Danmarks Forskningsbiblioteksforening til: Biblioteksforeningen, så ville vi opnå større effekt og endnu større tyngde, fordi vi kunne tale på vegne af hele biblioteksspektret. I dag kan det være svært for offentligheden at forstå, når vi i organisationerne nærmest falder over hinandens ben med vore udmeldinger. Dét er jo ikke særlig smart.

Muligvis er jeg lidt for tidligt ude her, men den idé har jeg besluttet at lufte på årsmødet – om ikke andet kunne vi da overveje et administrativt samarbejde, som en del af vejen. Nu får vi se.

Bibliotekets placering i den kommunale udviklingsstrategi
I et interview her i bladet (se Danmarks Biblioteker nr. 7, 2006) efterlyste Vagn Ytte Larsen kort efter sin tiltræden som DB-formand ‘en mere robust planlægning i kommunerne, som tænker folkebibliotekerne ind i kulturplanen og ind i kommunens samlede udviklingsstrategi, og at de i det hele taget har en udviklings-plan for deres biblioteker’.
Er det blevet bedre med den sag?

VYL: Det er det helt klart. Vi spurgte til sagen sidste gang i efteråret. Det viste sig, at 30 % har fået en politisk vedtaget biblioteksplan, og at over halvdelen, ca. 56 %, er omfattet af kommunens kulturplan. Har man endnu ikke den type planlægning, vil jeg blot opfordre politikere og fagfolk til at komme i gang og til løbende at opdatere den.

Der skal simpelthen være en plan for udviklingen. Før jul blev bibliotekerne rost i en leder i Berlingske for at være nogle af de mest omstillingsparate offentlige institutioner i dette land. Det er de. Men omstilling og udvikling bør ikke ske som hovsaløsninger ved budgetreduktioner, men skal være underbygget og støttet af en bevidst, politisk vedtaget plan for området. Det skylder vi simpelthen de mange tusinde borgere i alle aldre, som kommer på og bruger bibliotekerne. Derudover har DB i perioden gennem påvirkning og stadige krav – via både Forretningsudvalg, Repræsentantskabet og DB-regionerne – fået bibliotekerne med i de regionale kulturaftaler. Jeg vil gerne rose hele netværket her, for det var gennem det, at bibliotekerne kom med som et krav.

Overraskelser
Interviewet skal snart til at slutte, jeg lover at følge op, inden der igen går fem år, og vi slutter af et par spørgsmål med pænt lange svar.

Hvad har især overrasket dig som formand for DB?

Vagn Ytte Larsen bliver helt stille og smiler så bredt: Kærligheden til folkebiblioteket. Jamen, det burde måske ikke overraske mig, men dens styrke gør det alligevel.

Biblioteket har en fantastisk placering i folks bevidsthed. Det er – heldigvis – meget, meget sjældent jeg møder nogen, som stiller spørgsmål ved bibliotekets eksistens som sådan eller til dets betydning. Noget andet er så, at den selvfølgelighed, biblioteket omgærdes af, nogen gange gør det næsten usynligt i nogle sammenhænge. Og det kan undre mig, at man stadig – i 2011 – kan møde folk, ofte højtuddannede, som tror, at biblioteket alene skal overleve som bogtempel eller er truet på grund af Google og internettet. Helt ærligt, de har jo bare ikke orket eller gidet sætte sig ind i, hvad det moderne folkebibliotek er og står for. Nemlig et lokalt mødested og landets mest benyttede kultur- og læ-ringstilbud.

At det er mere end udlån af bøger blev da allerede dokumenteret tilbage i 2004 og 2005 af KL’s og Århus Kommunes to store trafikundersøgelser, der viste, at lige godt og vel halvdelen kommer på biblioteket for andet end at låne. Den sidste officielle statistik viste, at biblioteket bruges: godt 36 mio. besøg, omkring 70 mio. alm. udlån, 25 mio. hjemmeside- og bibliotek.dk-besøg, kraftig stigning i digitale lån og i benyttelsen af bibliotekernes it- og borgerservicelæringstilbud. Biblioteket er fantastisk. Det bruges af op mod 75 % af befolkningen.

DB’s formand lyder helt overvældet over al denne herlighed og denne store interesse for bibliotekerne og deres service, og understreger i samme åndedrag.
Han siger: Det er jo også derfor, at vi skal arbejde på at sprede kendskabet til mulighederne endnu mere – også til ikke-brugerne. Det kræver ny viden og nye værktøjer i kommunerne. Noget vi i DB gennem projekt HVAD SKAL VI MED BIBLIOTEKET arbejder på at få frem. For én ting er sikker: Bibliotekerne og deres folk er dygtige. Meget dygtigere end de måske selv tror. Og det budskab skal vi sammen have skudt langt bedre ud over rampen!

Forsigtigheden blandt fagfolk
Noget der også har overrasket DBs formand er biblioteksledernes og de biblioteksansattes tilbageholdenhed, når det gælder tacklingen af offentligheden.

VYL: Jeg har jo lært dem at kende som utroligt dygtige og vidende folk, og det har derfor undret mig meget, at de generelt set går så lidt til stålet, som de gør, når vi er ude i debatter om budgetter, nedskæringer osv. Jeg har fået fortalt, at man som embedsmænd ikke finder det rigtigt at blande sig i debatten. Det overrasker mig. For selvfølgelig skal embedsmænd også kunne sige til og fra. De sidder jo inde med den helt basale viden om bibliotekernes drift og virkelighed. Biblioteksfolk er faktisk nogle af de mest beskedne eksperter, jeg har mødt. I min egen sektor står lærere ofte frem og udtaler sig som eksperter, det gør biblioteksfolket sjældent. Men de er eksperter, og de har voldsomt meget at byde ind med.

Opfordring til kulturministeren
Du var ved juletid ude med riven efter kulturminister Per Stig Møller og beskyldte ham for ikke at være interesseret i bibliotekerne. Hvad ønsker du helt konkret, at kulturministeren skal tage af initiativer på biblioteksområdet?

VYL: Ja, det er svært og et savn. Ikke mindst fordi vi, i min tid som formand, har haft et godt samarbejde med de to foregående kulturministre. Vi var ikke altid enige, men begge var klart, hver på deres måde, interesserede i folkebibliotekerne. De anerkendte bibliotekernes samfundsmæssige betydning og stillede derfor også altid op til DBs årsmøder. Et sådant engagement mangler jeg stadig at se hos Per Stig Møller.

I dag kunne jeg godt tænke mig, at kulturministeren, både den nuværende og den, der kommer efter valget senere i år, interesserede sig så meget for området, at han eller hun vil tage nogle debatter i Folketinget. Hvor vedkommende, som minister for området, lagde op til – på højeste politiske plan – at få diskuteret den samfundsnytte, bibliotekerne har og deres fremtidige opgaver. Det må gerne komme allerede nu, så Folketingets partier havde noget at arbejde med og f.eks. kunne formulere en politik for biblioteksområdet som del af deres valgoplæg.

Jeg vil også gerne have, at samme kulturminister så nærmere på loven og gjorde det i lyset af Folkebibliotekerne i vidensamfundet for at se, om loven matcher den udvikling, som ministeren vil lægge navn til. Kort sagt, en mere proaktiv minister. Så velkommen ind i debatten, kulturminister!

 

Vagn Ytte Larsen er medlem af Økonomiudvalget og næstformand for Kultur- og Folkeoplysningsudvalget i Odsherred Kommune, og gruppeformand for socialdemokraterne. Han var borgmester i Nykøbing-Rørvig Kommune i perioden 1998-2006.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog