De fleste danskere gider godt biblioteket

En artikel i Kristeligt Dagblad i dag konkluderer at ”De fleste gider ikke kultur” og får det til at se ud som om, der er lavet en ny undersøgelse på området. Udsagnet bygger dog på en kulturvaneundersøgelse fra 2012. Artiklen tolker bl.a. at 3 ud af 4 aldrig eller kun sjældent kommer på biblioteket.

Det mener Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B. Andersen er en mistolkning af den store undersøgelse og siger ”vi er naturligvis bekendt med tallene i kulturvaneundersøgelsen tilbage fra 2012. Vi hæfter os dog ved, at der i undersøgelsen kun er 22 % som siger, at de aldrig bruger biblioteket. Undersøgelsen definerer ’besøg på biblioteket mindre end en gang om måneden’ som sjældne, så den korrekte udlægning af undersøgelsens tal er, at 3 ud af 4 ikke har været på biblioteket indenfor den seneste måned. Set over et år viser undersøgelsen dog også, at 78 % af borgerne er biblioteksbrugere, så danskerne gider altså godt biblioteket ” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen.

For ikke at lade en i øvrigt vigtig debat om borgernes brug af biblioteket fortabe sig i et definitionsspørgsmål af hvornår besøg er sjældne, vil vi fremhæve nogle mere aktuelle tal.
Hele to undersøgelser leverer nemlig et både nyere og mere nuanceret billede af borgernes biblioteksbrug.

Undersøgelsen ”Danskernes holdning til biblioteker” lavet af Epinion og Moos-Bjerre Analyse for Danmarks Biblioteksforening i sommeren 2013 viser, at kun 5 % aldrig bruger biblioteket.


 
Helt nye tal fra ”Tænketanken Fremtidens Biblioteker”, offentliggjort i foråret 2014 i forbindelse med en stor segmenteringsanalyse af fremtidens biblioteker, viser at der er stor forskel på borgernes brug af biblioteket, afhængig af hvor i livet folk befinder sig.

”Billedet af dagens biblioteksbrugere er således ganske nuanceret, og temmelig langt fra dagens fejlagtige overskrift i Kristeligt Dagblad. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi på bibliotekerne fortsat skal have et klart fokus på hvordan vi skal udvikle os, så vi også fremover er et naturligt sted at bruge i forbindelse med uddannelse, indhentning af oplysning og information og som et levende kulturelt sted for både børn, unge og voksne. Præcis sådan som bibliotekerne allerede i dag er det på forskellige områder for størstedelen af befolkningen” slutter Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B. Andersen.

 

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen B. Andersen, tlf. 3057 9985
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog