Der bygges og gøres ved'

- men har vi brug for nye biblioteker? Og hvad siger danskerne selv?

De siger JA. I alle tilfælde demonstrerer de med deres fødder, at biblioteket fortsat er landets mest besøgte kulturinstitution. Selv om man knap skulle tro det muligt, så steg befolkningens brug af de fysiske biblioteker igen, bl.a. takket være længere åbningstider f.eks. i de delvist selvbetjente lokalbiblioteker.

Benyttelsen steg ifølge Danmarks Statistik fra 36,3 mio. besøg i 2011 til 36.523.000 mio. besøg i 2012. En anden bemærkelsesværdig statistiknyhed er, at bibliotekslukningerne ser ud til at have toppet. Antallet af biblioteker steg nemlig helt symbolsk med en filial. Suppleret af 15 nye såkaldte servicesteder (i brugsforeninger o.l.) – antallet af disse gik fra 62 til 77. Se omtalen af Statistik 2012 på s. 20 mv.

To ud af tre kommuners biblioteker, viser flere undersøgelser, har gang i eller planer om at bygge nyt eller renovere nuværende biblioteker. Og det i en tid med faldende udlån af fysiske bøger o.l. og med stigende digital aktivitet.

Den store byggeaktivitet er ikke be-grænset til Danmark alene. Som dette nummer af Danmarks Biblioteker viser, planlægger og bygger man også ’fremtidens bibliotek’ i udlandet. Ikke bare her i Norden, som eksemplet med den finske hovedstad Helsinki fortæller om, men også i England og endog i Græ-kenland, trods virkelig stramme driftsvilkår for begge landes biblioteker. Herhjemme bygger Aarhus for tiden arkitekterne Schmidt, Hammer, Lassens version af Nordeuropas største bibliotek med Dokk1 på havnen.

Et stort KV2013 Interview med formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i Sønderborg peger, sammen med et par andre indslag om kommunens vækst- og udviklingsprojekter på havnen ved Alssund på, at investeringer i kultur og biblioteker giver ganske god mening, f.eks. i nye bydelsinitiativer. Biblioteker trækker nemlig folk og brugere til i hundre-dvis og på daglig basis.

Men det er jo ikke nok at bygge nyt. Nyt bliver gammelt og utidssvarende. Derfor skal der renoveres, og der skal tænkes i mere grønne løsninger. Bladet har besøgt Bispen i Haderslev, biblioteks- og aktivitetshuset, som efter cirka 12 års flittig brug nu er midt i en opdatering. Hvordan man prioriterer der, kan man læse om i næste nummer af Danmarks Biblioteker, som udkommer midt i oktober.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog