Derfor satser Odense på Musikbiblioteket

Musikfyrtårnet i Odense tilbyder også lydstudie og øverum. Foto: Odense Bibliotekerne.

'Danmarks Biblioteker' har spurgt Jens Winther Bang Petersen, publikums- og hovedbibliotekschef i Odense: Hvorfor Odense Bibliotekerne modsat de fleste andre biblioteker i dag satser så meget på musik og musikformidling. Hvorfor er musikken, hvis den er, lige så vigtig som skønlitteraturen. Og holder Odense fast i cd’er og vinyl?

For det første satser vi på musik, fordi musik ligesom litteratur er en helt uundværlig del af vores kulturelle ballast og dannelse. Musik gør os beviseligt klogere og gladere og giver os noget at snakke om og være sammen om.
For det andet har vi lige netop i Odense Bibliotekerne simpelthen forudsætningerne for at forblive ekstremt stærke på musikområdet. Vi har en usædvanligt stor og genremæssigt bredtfavnende samling – f.eks. landets ubetinget største samling af blues, country og heavy metal, og en klassisk samling, der ikke stiller sig tilfreds med at have én indspilning af hvert værk. Vi har over 100.000 cd’er, knap 20.000 vinyler og knap 25.000 musikalier. Dertil kommer godt 5.000 musik-dvd’er og ca. 7.500 bøger om musik.
Det er helt typisk, at vores lånere giver udtryk for, at de får en wow-oplevelse af at komme ind i huset, simpelthen fordi samlingen er så enorm. Det ville være ærgerligt at give afkald på denne særlige wow-faktor, vi som de eneste stadig kan tilbyde, i vores nye hus. Så ambitionen er at fastholde musikfyrtårnet og aktivitetsniveauet også i den kommende sammenhæng i et nyt, udvidet hovedbibliotek inklusiv musik, som er på budgettet fra i år, og som vi har på tegnebrættet lige nu.

Derudover er Musikbiblioteket bemandet med musikere og musikuddannede bibliotekarer, der gør det muligt at tilbyde vores brugere musik på mange andre platforme end den, der handler om materialeudlån. Personalet holder foredrag om både rytmisk og klassisk musikhistorie, underviser i hørelære og musikteori, arrangerer koncerter og artist talks, driver Musikbibliotekets lydstudie og øvelokale, er værter for lytteklubber, laver udstillinger og musikprojekter og fællessangsarrangementer og musikformidling på masser af forskellige platforme på nettet.

Musik for alle
Folkebiblioteket skal jo være for alle, også for de alders- og befolkningsgrupper, der ikke streamer musik. Derfor hverken kan eller skal vi fravælge fastformsmedierne.
Hertil kommer, at der stadig er enorme mængder af biblioteksrelevant musik, der er vanskeligt eller slet ikke tilgængelig online. Det gælder nyudgiven musik, men især også bagkataloget. Biblioteket skal kunne trække linjer ikke blot på tværs af genrerne, men også gennem historien. Og modsat f.eks. faglitteratur kan musik jo aldrig blive forældet! Desuden vil der ske et voldsomt informationstab, hvis fastformsmedierne ryger i skraldespanden – cd- og lp-covers er langt mere end plastik og pap.
Slots- og Kulturstyrelsens benchmarkundersøgelse viste for et par år siden, at Musikbiblioteket i Odense havde det største procentuelle besøg af mænd og af unge. To målgrupper, de fleste biblioteker gør ekstra indsatser for at få fat på – det er en anden pointe, når vi taler stærke musiktilbud.

Udfordringer og problemer
Nye forbrugsmønstre har givet brugerne andre forventninger til biblioteket end tidligere. De vil have oplevelser og oplysning, men de forventer også et stort udvalg, der er hurtigt tilgængeligt. Derfor er musikbibliotekernes rolle meget bredere, end den var tidligere, men hvis vi slipper kerneopgaverne, mister vi også vores eksistensberettigelse. Med andre ord har biblioteksrollen traditionelt været hængt meget op på materialerne, og dem skal vi nu tænke ud over – men uden at forsømme dem, for så forsømmer vi brugerne.
Helt konkret er der for den indspillede musiks vedkommende sket en bevægelse over imod de netbårne materialer, som vi stadig er forpligtet til at udvælge og stille til rådighed. Her har bibliotekerne endnu ikke fundet deres ben at stå på, for hvordan gør vi bedst dét på en måde, der både tilgodeser økonomien, hensynet til brugerne og forpligtelsen over for staten?

- Hvis vi skal kunne se os selv i øjnene, må de teknologiske fremskridt ikke veksles til en forringelse af det musiktilbud, vi giver vores brugere. Derfor skal vi fortsat kunne informere, inspirere og tilgængeliggøre mindst lige så godt, som vi hidtil har gjort, så udfordringen er at sikre, at datakvalitet, selektion og faglig ballast fortsat holder sit høje niveau – og gerne bliver endnu bedre.
 

Tillægsspørgsmål om 'Den udfordrede musikbetjening':

DMBF (Foreningen for Musik og Medier i Bibliotekerne)  har i Bibliotekarforbundes blad Perspektiv 2/16 efterlyst en fælles indsats på musikområdet. Man er bl.a. bekymret for den kassation, der sker på musikalieområdet. DMBF mener, at ingen tager ansvar for musiktilbuddet og dets udvikling.
Er du enig – eller var det en overvejelse helt at droppe lån af indspillet musik i biblioteksregi?

JWBP: – I Odense Bibliotekerne har vi altid sat en ære i at kunne tilbyde lånerne en stor og bred samling af noder, og lige som med den indspillede musik gælder det, at selv om brugen af den enkelte node kan gå op og ned, bliver nedskrevet musik i princippet ikke forældet. Så jeg er enig i, at både vi og andre aktører må tage ansvar for, at vi fortsat har noget at tilbyde vores lånere. Også andet end den mest brugte og mest aktuelle mainstream-musik.
At foreslå at droppe musikken giver ikke mere mening end at foreslå at skippe skønlitteraturen. Og hvis man tror, at bibliotekernes opgave dækkes af den kommercielle streaming, har man ikke forstået bibliotekets formål og rolle i samafundet!

/HN                                                                                                          

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog