Det frie ord og masseovervågning

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT - DB nr. 1, 2015.

Globalt. Den masseovervågning af borgernes telefonsamtaler og nettrafik, som i nogle lande efterhånden er ligeså omfattende som i tidligere tiders stasibefængte DDR – metoderne er blot i takt med den teknologiske udvikling blevet mere raffinerede og uigennemsigtige – fører hos mange forfattere til selvcensur og stigende frygt for at blive kigget over skulderen af de hemmelige tjenester. Det indikerer en undersøgelse foretaget af PEN Ame-rican Center blandt forfattere fra hele verden.

I undersøgelsen, som omfatter svar fra i alt 772 forfattere, hovedsagelig medlemmer af PEN, fra i alt 50 lande, siger 75% af forfatterne fra lande klassificeret som frie, 84% af forfatterne i delvis frie, og 80 % af de medvirkende forfattere fra ufrie lande, at de er dybt eller noget bekymrede over den overvågning, der fra statsmagtens side foregår i deres respektive lande. Og hhv. 34%, 44% og 61% meddeler, at de undgår eller overvejer at afholde sig fra at skrive eller tale om bestemte emner og ind-skrænke deres anvendelse af de sociale medier. Et resultat, som får direktøren for PEN American Center, Suzanne Nossel, til at konkludere, at den igangværende masseovervågning er be-grænsende og stærkt ødelæggende for ytringsfriheden, retten til fri meningsdannelse og den frie udveksling af information verden over.

“Alene det faktum, at så mange forfattere udtrykker alvorlig bekymring og mener, at den stigende overvågning påvirker deres arbejde, er så betydningsfuld, at det ikke bør ignoreres – og det uanset om vi finder denne frygt berettiget eller ej”, siger Suzanne Nossel til New York Times den 5. januar i år.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog