Det skulle være ligesom i en butik

Hvad har biblioteket at tilbyde unge uden ungdomsuddannelse? Hvad skal der til, for at de unge ‘orker’ at komme på biblioteket? Svarene er ifølge projekterne Man kan ikke undgå en uddannelse, mand(?) og Unge uden ungdomsuddannelse f.eks. lektiehjælp, lektiecaféer, læseklubber også et sted at komme og imødekommende ‘gode’ bibliotekarer, som vil de unge. Samt måske – nok så overraskende – introduktion til det offentlige på nettet. For mange unge har svært ved at bruge de offentlige selvbetjeningsløsninger. Midlerne: partnerskaber, markedsføring og ikke mindst en bevidst, tidlig og langsigtet strategi for service til netop disse unge

To ud af ti unge får ingen ungdomsuddannelse. Omkring 95 % af alle unge starter på en ungdomsuddannelse, men knapt 84 % gennemfører. Området Unge uden ungdomsuddannelse har stor politisk bevågenhed. Der er en politisk målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Nu har bibliotekerne fået redskaber til at arbejde mere bevidst med opgaven.
I tæt dialog med unge og relevante samarbejdspartnere har bibliotekerne i København, Aarhus og Herning udarbejdet en række anbefalinger og idéer til biblioteker i hvis lokalområder, der er behov for en særlig indsats over for denne målgruppe.
Styrelsen for Bibliotek og Medier har sat fokus på indsatsområdet ved i 2010 at bevillige støtte til to overbygningsprojekter: Man kan ikke undgå en uddannelse, mand og Unge uden ungdomsuddannelse. I projekterne har vi undersøgt, hvordan biblioteker kan sætte aktiviteter i gang, der understøtter de unge, som har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse.

Partnerskaber
Vi har haft stor gavn af at samarbejde med forskellige partnere som Ungdommens Uddannelsesvejledning, boligsociale organisationer, uddannelsesansvarlige, alternative undervisningstilbud, klubber og andre som f.eks. repræsentanter for erhvervslivet. Via samarbejdspartnerne har vi fået en bredere og helt nødvendig viden om de unge. Arrangementerne for de unge har også været afhængige af de gode samarbejdspartnere. Sådanne partnerskaber vil være væsentlige for alle biblioteker i arbejdet med målgruppen.

Anbefalinger fra projektet
Hovedudfordringerne ligger dels i at finde ud af, hvem de unge er. Dels i hvordan bibliotekerne skal arbejde med denne del af de unge i forhold til den måde, man hidtil generelt har arbejdet med gruppen på. Projekterne har haft til formål at se på muligheder for unge uden ungdomsuddannelse i alle landets folkebiblioteker, og derfor er anbefalingerne fra projektet også ret brede. De vigtigste ses her:

•  Det er afgørende at opsøge viden om de forskellige undergrupper, som gruppen unge uden ungdomsuddannelse består af
•  Det er vigtigt at fokusere på de unge som hele mennesker, ikke kun som unge der ikke er i gang med en uddannelse
•  Tag evt. udgangspunkt i noget helt andet end uddannelse, når I inviterer de unge ind i biblioteket
•  Det er vigtigt at have gode lokale samarbejdspartnere
•  Gør klart for samarbejdspartnerne, at bibliotekerne ikke er i færd med at træde ind over andres faglighed, men tværtimod vil supplere.

Der er flere anbefalinger at hente i de to publikationer, som vi har udgivet i forbindelse med projekterne. Her er der blandt andet viden at hente om de forskellige unge, som udgør målgruppen og om de unges holdning til biblioteker.

Den onde bibliotekar?
At inkludere de unge kræver, at vi som personale arbejder med vores egen holdning til de unge. Mødet med de unge er afgørende for, om de orker at komme igen. Interviews med unge både i vores projekter og tidligere undersøgelser viser, at unge meget let giver op, hvis de ikke føler, de bliver kommet i møde på biblioteket. De taler ligefrem om, at der skal være “gode” voksne til stede i biblioteket. Gruppen af unge uden ungdomsuddannelser er stor – næsten 20 % af alle unge. Derfor er det vigtigt ikke at stigmatisere denne gruppe og se dem som ‘afvigere’, men som bibliotekar f.eks. at tænke i relationer og agere anerkendende og derigennem etablere en kontakt, jf. bl.a. projektet Relationer der rykker, hvor flere børnebiblioteker er trænet i relationskompetencer.

Hvad skal de unge lave på biblioteket?
Hvilke aktiviteter, der vil være relevante for unge i jeres bibliotek, afhænger af lokalområdet. Har I uddannelsesinstitutioner, som er interesseret i at arbejde sammen med jer om at modvirke frafald: det kan være i form af lektiehjælp, lektiecaféer og læ-seklubber? Er der ungdomsskoler eller -klubber i jeres nærområde, er det oplagt at tale med dem om fælles aktiviteter. Mange biblioteker arbejder allerede med at gøre borgeren ‘digital’. De initiativer er også relevante for unge, da bl.a. en Gallup-undersøgelse fra oktober i år viser, at også de unge har svært ved at betjene de offentlige selvbetjeningsløsninger – selv en ung kan have brug for støtte til at få en Nem-id og til at finde ud af, hvordan SKAT, SU og boligstøtte fungerer.

At være biblioteksbruger er noget, der skal læres
Ungdommens Uddannelsesvejledning peger på, at bibliotekernes arbejde for at få fat i de unge skal starte tidligt for at grundlægge de gode biblioteksvaner, d.v.s. biblioteksbesøg, personale fra biblioteket på besøg i klasserne, på forældremøder o.s.v.

Vær tålmodig
Erfaringerne fra arrangementerne i projektperioden viser, at markedsføringen over for de unge er omdrejningspunktet. Det kræver tålmodighed og sandsynligvis mere end et enkelt forsøg at få de unge i tale.

Et andet rum
Biblioteket som institution har en unik position, da det, vi kan tilbyde, er et andet rum end det, som den unge er vant til. Fra skolen, jobcentret osv. På biblioteket mødes mennesker om ‘det fælles tredje’ – det være en individuel eller social oplevelse, der bevidstgør og faciliterer dialog og refleksion. Med andre ord her sættes gang i en dannelsesproces. Dette rum kan bruges aktivt ift. 95 % af målsætningen, så den unge får ændret sit blik og selvforståelse og – muligvis – kan se sig selv eller verden fra en lidt anden vinkel end ellers.

Et eksempel på at inddrage rummet er Ungecaféen ‘På vej’, et alternativt lærings-, inspirations- og mødested i Aarhus, målrettet unge over 15 år med særligt fokus på de unge, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i risiko for at falde ud af en. Et nyt sted, et fælles ‘mentalt rum’, imødekommende og utraditionelt for “Det skulle være ligesom i en butik”, som foreslået af Line, 18 år fra Herning.

Læs mere på http://ungeudenuddannelse. wikispaces.com/

Og hent idéer til arbejdet på www.aakb.dk/blog/idekatalog-unge-uden-ungdomsuddannelse

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog